Køkkenskriveri


Vinudsigten for fjerde kvartal
Af Benny Doré den 03. oktober 2016

Samtidig med starten af fjerde og sidste kvartal af 2016 kom efteråret til Danmark. Regn, rusk og køligere temperaturer sætter præg på menuen og valget af tilhørende vine.

Tilbud på vine fra Veneto

I vinterhalvåret, og især omkring juletid, er Venetos mørke og kraftige vine meget populære i Danmark. Valpolicella, Ripasso og Amarone passer godt til vintermad og indehygge.

Meget passende har vores hovedleverandør givet os et tilbud på en lang række vine fra netop Veneto. Mere om det senere i kvartalet. Vi har dog valgt, at tyvstarte med de flasker vi allerede har på lager. Det drejer sig om ganske små mængder. Bare 7-25 flasker af hver vin. Kig under 'Aktuelle tilbud' for at blive fristet.

Vi venter på COS

Vi har for nyligt prøvesmagt nogle meget spændende vine fra COS på Sicilien.

Helt fra starten har mændene bag COS været fascinerede af antikke fremstillingsmetoder, og i år 2000 tog de den modige beslutning at genindføre brugen af terracotta-amforaer til fremstilling af nogle af deres vine. Her får vinene lov til at udvikle sig naturligt sammen med skallerne over meget lang tid. Resultatet er vine med stor dybde, stor holdbarhed samt en fantastisk ren frugt.

Det er nok ikke vine, vi kommer til at sælge i store mængder, men lidt kan også være godt. Vi forventer at have de første flasker hjemme sidst på måneden. Mere om det senere i kvartalet.

Ingen Barolo Riserva Monfortino 2009

Vinhuset Giacomo Conterno har valgt ikke at lave deres topvin Barolo Riserva Monfortino DOCG i årgang 2009. Noget tyder på, at andre af husets vine kommer i meget reduceret mængde. Mere om det senere i kvartalet.


Alle køkkenskriverier og nyhedsmails
Info:
Kontakt (09.00-18.00)
Hanne Doré: 30 24 10 98
Benny Doré: 20 49 10 24
MobilePay: 845 445
Mail Åbningstider
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.

Tilmelding Arkiv
Køkkenskriverier:
Udvalgte værker fra 2023
07. januar 2024
Så er årets lille hæfte sendt til trykkeriet. Du kan smugkigge på udva.....
Læs mere
Barbera d'Alba
21. november 2023
Bel Colle Barbera d'Alba Ape Reale Ny vin i sortimentet Barbera Ape .....
Læs mere

DoréDelicato | Vin&Kunst
Vestergade 16 | Særslev | 5471 Søndersø
Telefon 30 24 10 98 / 20 49 10 24
MobilePay: 845 445
Email: info@doredelicato.dk