Køkkenskriveri


Tre glas til Trattmann
Af Benny Doré den 15. september 2014

I disse dage offentliggør Gambero Rosso hvilke vine der får de eftertragtede 3 glas i 2015-udgaven af den vigtige vinguide.

Der skulle efter sigende være 423 vine med tre glas. Mest vindende region bliver Piemonte med 79 topvine efterfulgt af Toscana med 72. Foreløbig har vi dog kun fået resultaterne for et par mindre regioner. Det skal dog ikke afholde os fra at få armene op over hovedet. Vi har nemlig allerede en vinder.

Regionen Alto Adige fik tildelt 28 gange de tre glas. Vi kan glæde os over, at smagepanelet ved Gambero Rosso gav os ret i, at Trattmann Mazon Pinot Noir Riserva fra Girlan er en rigtig-rigtig god vin. Den har virkelig fortjent den tildelte topkarakter. Til lykke til Girlan og familien Holzknecht, som ejer gården Trattmann og de vinstokke, der giver de gode dråber. Vinen er for længst udsolgt fra producent og importør - men vi har nogle få kasser i kælderen. Selvom vinen smager fremragende allerede nu, så vil den bare blive bedre og bedre de næste mange år.

Inden for Italiens grænser er Pinot Noir fra Alto Adige stort set alene om at kunne konkurrere med de røde Bourgogner. Kun her har man både klima og jordbund til at få denne beundrede men også skrøbelige drue til at kunne stå mål med det franske forbillede.

Gambero Rosso, som i virkeligheden hedder Vini d'Italia udgives en gang om året med mange tusinde vurderinger af italienske vine. De vine, som kommer i bogen bedømmes, og tildeles fra et til tre glas. De tre (røde) glas er topkarakteren, så er det vine i den absolutte topklasse. Det næstbedste er to røde glas, hvilket indikerer af vinen har været med i finalen, men ikke helt var på linje med de allerbedste. Hvis en to-glas vin ikke nåede finalen, så er de to glassymboler sorte. At få ét glas betyder, at vinen er god i sin kategori. Set i forhold til mængden af vin og producenter der findes i Italien, så et det ene glas ikke så ringe endda.


Alle køkkenskriverier og nyhedsmails
Info:
Kontakt (09.00-18.00)
Hanne Doré: 30 24 10 98
Benny Doré: 20 49 10 24
MobilePay: 845 445
Mail Åbningstider
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.

Tilmelding Arkiv
Køkkenskriverier:
Udvalgte værker fra 2023
07. januar 2024
Så er årets lille hæfte sendt til trykkeriet. Du kan smugkigge på udva.....
Læs mere
Barbera d'Alba
21. november 2023
Bel Colle Barbera d'Alba Ape Reale Ny vin i sortimentet Barbera Ape .....
Læs mere

DoréDelicato | Vin&Kunst
Vestergade 16 | Særslev | 5471 Søndersø
Telefon 30 24 10 98 / 20 49 10 24
MobilePay: 845 445
Email: info@doredelicato.dk