Val delle Corti
Val delle Corti Chianti Classico
Årgang: 2020
Pris: 215,00 kr.
Rabat ved 6 fl.
TOPVIN! Gambero Rosso: 3 glas
Val delle Corti Lo Straniero
Årgang: 2020
Pris: 145,00 kr.



Den lille familiedrevne ejendom Val delle Corti blev grundlagt i 1974, da Giorgio Bianchi og hustruen Eli flyttede til Radda in Chianti, som er den mindste af de oprindelige 3 kommuner i Chianti Classico-zonen, der i 1911 fik lov til at tilføje in Chianti til kommunenavnet, og den udgør med Castellina og Gaiole områdets historisk anerkendte kerne. Radda ligger centralt og østligt placeret i Classico-området og er kendt for at give nogle af zonens mest slanke og raffinerede vine. Giorgio og Eli genopbyggede den forladte vingård og tilplantede markerne og opførte den lille cantina.

Da Giorgio døde alt for tidligt i 1999 overtog sønnen Roberto Bianchi og hustruen Lis vinbruget, der ligger ca. 1,5 km syd for byen Radda, og førte det frem til den nuværende høje standard. Ejendommen blev økologisk certificeret i 2014 og drives delvist biodynamisk. Familien ejer 5 ha vinmarker og leaser yderligere 2 ha og de ligger forholdsvist højt, ca. 420-490 moh, og er øst-, nordøstvendte og udgør derfor kølige dyrkningssteder, med morgensol og eftermiddagsskygge, og de er derfor relativt sikrede mod klimaforandringerne og de stigende temperaturer.



Planterne står i veldrænet mergel, dvs kalkholdig lerjord, der indeholder en del stenmateriale og har et højt indhold af mineraler. Familien dyrker overvejende Sangiovese, men er begejstrede for en lille sektion med gamle Canaiolo-planter. Planternes alder varierer fra 5-50 år, og giver familien 6 vine, hvoraf vi har udvalgt 2.

Den charmerende Lo Straniero indeholder også en andel Merlot. Vinhusets Chianti Classico er en yndefuld og velduftende Chianti med en lys farve og noter af violer, skovbær, kirsebær, trøfler og læder og i munden har vinen en forunderlig, næsten silket, næsten pinoteret fremtræden. Lys, raffineret, transparent og ædel og med et unikt udtryk og skøn drikbarhed. Smukt udfoldet og ganske besnærende.


Info:
Kontakt (09.00-18.00)
Hanne Doré: 30 24 10 98
Benny Doré: 20 49 10 24
MobilePay: 845 445
Mail Åbningstider
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.

Tilmelding Arkiv
Køkkenskriverier:
Udvalgte værker fra 2023
07. januar 2024
Så er årets lille hæfte sendt til trykkeriet. Du kan smugkigge på udva.....
Læs mere
Barbera d'Alba
21. november 2023
Bel Colle Barbera d'Alba Ape Reale Ny vin i sortimentet Barbera Ape .....
Læs mere

DoréDelicato | Vin&Kunst
Vestergade 16 | Særslev | 5471 Søndersø
Telefon 30 24 10 98 / 20 49 10 24
MobilePay: 845 445
Email: info@doredelicato.dk