Pieropan Soave Classico 2024
| Navn: | Pieropan Soave Classico |
| Land: | Italien |
| Region: | Veneto |
| Område: | Soave DOC |
| Vinhus: | Pieropan |
| Vintype: | Tør hvidvin |
| Druer: | 85% Garganega - 15% Trebbiano |
| Årgang: | 2024 |
| Alkohol: | 12,0% |
| Indhold: | 75 cl. |
| Varenr: | 152300 |

Bestil enkeltflasker

Lys, strågul farve med grønne reflekser. Frisk primærfrugtig og floral næse med sarte aromaer. I munden opleves en delikat smagsfylde med både nerve og spændstighed i frugten og en fin længde på afslutningen. En skøn, typetro, sommerlig Soave.
Soave Classico Superiore er en vigtig repræsentant for området og fremstilles overvejende af Garganega, Soaves vigtigste grønne drue, og 15% Trebbiano di Soave, der er en form af Verdicchio. Trebbiano di Soave høstes først, i midten af september, mens Garganega vanligvis høstes i oktober. Hos Pieropan søger man at bevare primærfrugtigheden fra druerne gennem en nænsom vinifikation og skaber på denne måde en tiltalende sommerlig hvidvin, der glimrer med sine sarte aromaer, friske syre og slanke, pålidelige karakter.
Koldgæring ved 14-18° C på glasforede cementtanke, hvor vinen efterfølgende også i en årgangsbestemt periode lagres på bærmen/de døde gærceller, før vinen flaskes.
Se mere: