Nervi Gattinara Vigna Molsino
Udskriv denne side


Navn: Nervi Gattinara Vigna Molsino
Land: Italien
Region: Piemonte
Område: Gattinara DOCG
Vinhus: Nervi
Vintype: Tør rødvin
Druer: 100% Nebbiolo
Årgang: 2013
Alkohol: 13,5%
Indhold: 75 cl.
Varenr: 109400
Lagerstatus: Årgang udsolgt
» Send forespørgsel

Robert Parker: 93 points
James Suckling: 92 points
Det var med stor glæde, at vi i april 2018 erfarede, at Roberto Conterno havde købt 90% af aktierne i huset Nervi i Gattinara. Men hvordan kunne det gå til, at Roberto Conterno, der i den grad er indbegrebet af verdensklassevine, som altid har holdt sin produktion inden for en enkelt barolo-kommune (Serralunga d’Alba), og som ikke nødvendigvis sætter lighedstegn mellem forandring og fremskidt, nu har besluttet sig for at investere stort i Gattinara? Baggrunden er, at Roberto Conterno kender vingården Nervi mere end godt. Hans tætte venskab med stedets tidligere ejer, norske Erling Astrup, gjorde, at han jævnligt havde sin gang på gården. Roberto var fascineret af den helt specielle vulkanske/lerholdige jord i Gattinara beliggende smukt ved foden af Monte Rosa. Jorden og den nordligere placering bidrager til at lave ranke og elegante vine, med et flot lagringspotentiale. Mod nord beskytter Monte Rosa mod de kolde vinde, og garanterer passende nedbør og en konstant brise. Kvaliteten af leret i jorden er meget høj og kun sammenlignelig med jorden i Serralunga d’Alba i produktionsområdet for Barolo. Den vulkanske klippejord og fraværet af kalk bidrager til områets karakteristiske og vigtige syre. Gradvist krøb stedets ”genuis loco” således ind under huden på ham, og han var ikke et sekund i tvivl om potentialet. Roberto Conterno ønsker at løfte Gattinara til nye højder, siger han selv.

Hele appellationen for Gattinara er blot på 120 ha. Den altovervejende del er beplantet med Nebbiolo (lokalt kaldet Spanna) og en lille smule Vespolina og Uva Rara. Nervi ejer 27 ha og producerer i dag godt 120.000 flasker årligt. Huset er et af de ældste mærker i Gattinara og gå tilbage til starten af 1900 tallet. Druerne dyrkes på lokaliteterne Casacce, Caravoglie, Valferana og Molsino. Vinstokkene er mellem 10–40 år gamle og beliggende i 290-420 meters højde. Ettore Bornate har taget sig af markerne siden 1973, og ønolog påstedet er Enrico Fileppo, der i mere end 30 år har været garant for traditionerne på stedet.

Vinene fra Nervi har en raffineret og karakteristisk rankhed, der gradvist afgiver et mere generøst udtryk via en vis lagring på store fade. Valferana marken besidder et højt indhold af jern og magnesium, seks gange højere end andre områder der producerer Nebbiolo. Første skrevne kilde på denne mark er dateret 1228, hvor Rufus Musso i et pergamentpapir solgte sine marker. Molsino-marken danner et naturligt amfiteater vendt mod syd og andrager 14,5 ha. Allerede i 1471 refereres der i et dokument til marken ”Molexinum”, som en af områdes absolut bedste marker.

Vinkældrene er fra det det nittende århundrede og har en konstant og naturlig temperatur. Nervi bruger kun store fade med en størrelse mellem 750 liter og 7600 liter. Til stabilisering af vinen benyttes store cementfade, og til gæringen benyttes en naturlig gær udvalgt fra egne marker. Den malolaktiske gæring sker spontant i løbet af foråret. Til gæringen af Valferana og Molsino benyttes gæringsfade af træ. Den officielle minimumslagring fra konsortiets side angiver en obligatorisk lagring på tre år, heraf to på fad. I erkendelse af deres vines ranke struktur, vælger Nervi at lagre deres Gattinara minimum tre år på fade og i hele fire år for Valferanas og Molsinos vedkommende.

Nervi’s vine fra Gattinara er på et meget meget højt niveau og det glæder os at vi hermed kan tilbyde disse store vine.
Omtaler og udmærkelser:
Robert Parker: 93 points
'The Molsino vineyard was planted in 1992 and enjoys a protected position at the heart of a little amphitheater of hills. It is planted at about 400 meters above sea level, but the daytime heat and sunshine settles softly into this unique vineyard basin. The 2013 Gattinara Vigna Molsino shows power, firmness and finesse. These traits suggest that it needs a little more bottle age to further its evolution. Of the two vineyard selections, this wine is probably the most cellar worthy. The bouquet shows tight aromas of cassis, spice and campfire ash. Although Roberto Conterno promises that he will not change the Nervi house style, it will be fascinating to taste this wine in a few years, when it is under the full tutelage of the maker of Monfortino. One thing must be said for both Monfortino and Molsino - these wines benefit from first rate quality of fruit. (Drink: 2019 - 2030)'

James Suckling: 92 points
'Fragrant and elegant with good concentration, this is a serious Gattinara that is just beginning to open up. I love the rose aroma and the silkiness at the finish, in spite of the healthy tannins. Drink or hold.'


Kontakt (09.00-22.00)
Hanne Doré:64 84 10 50
Benny Doré:20 49 10 24
E-mail:Klik her
Åbningstider:Klik her
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.
Tilmelding:» Klik her
Find vin
» Pris
» Klassifikation
» Vinhus
» Nye vine og årgange
» Få flasker tilbage
» Med skruelåg
» Økologisk
» Gambero Rosso
» Wine Spectator
» Robert Parker
» Alle topvine
Eller skriv søgeord:
Fra samme producent
Nervi Gattinara Vigna Valferana 2013
Det var med stor glæde, at vi i april 2018 erfarede, at Roberto Conterno ha.....

» Læs mere