Lokalhistorie i Otterup Kommune
Udskriv denne side
Jul i den gamle brugs

Af Ingelise Nielsen og Margit Egdal
Materialet er venligst stillet til rådighed af Otterup Lokalhistoriske Arkiv
Denne artikel blev publiceret i arkivets blad nr. 46
Digitalisering af artiklen er foretaget af NordfynsWeb



Minder fra brugserne, fortalt af uddelere og kunder.

Erindringer om julen i de gamle brugser nedskrevet af Ingelise Nielsen og Margit Egdal, 1996.

Julepyntning i brugserne

I 1947 blev Poul Hansen uddeler i Agernæs, eller rettere sagt, Johanne og Poul Hansen blev uddelerpar, for uddelerens kone var bestemt lige så uundværlig som uddeleren.

Helt sikkert var det, at det var Johanne, som stod for julepyntningen i butikken, og det var hun ferm til, fortæller Ellen Larsen i Agernæs. Johannes juleudstillinger var ekstraordinære! Et meget smukt pyntet juletræ husker jeg, at de ligefrem lånte på Egebjerggård til et arrangement i jagtstuen. Hvert års juleudstilling var ny og forskellig fra året før. Et år havde Johanne pyntet hele butikken med en bestemt slags sprællenisser, som min søn Jørgen, der dengang var en 3-4 år, slet ikke kunne få øjnene fra - han måtte have en. Det var også dengang, at der var blevet lagt et flot linoleum på gulvet i butikken. Jørgen satte da sine træsko ude på trappestenen, før han gik ind. Johanne kom og sagde til ham, at det skulle han da ellers ikke, men Jørgen syntes, at alle andre også burde gøre det samme, for gulvet var jo så fint.

Juleudstillingen bestod også af de mange julevarer, der kom frem. Pludselig fyldte de butikken med en helt anden duft, der var andre poser, der var lys ... I dag er der så meget af den slags, og man begynder så tidligt, men dengang, tilbage i 50'erne, var vi ikke så forvænte.



Svend Åge Hansen kom som uddeler til Norup brugs i 1952. Hans kone, Emmy, mindes stadig den første juleudstilling, selvom den var ganske billig og enkel: Den bestod hovedsagelig af en masse små vatkugler, som var trukket på snore og hængt op under loftet. Det så ud, som om der var snevejr inde i butikken. Det var et forfærdeligt pillearbejde, som vi brugte det meste af natten på at sætte op. Juleudstillingen blev dog ofte omtalt i byen senere hen.

Dengang var det altid en tradition, at der blev pyntet til jul, og julevarerne kom i forretningen den sidste weekend før første søndag i advent. Flere kunder fandt efterhånden ud af dette og kom ned og så på vinduet, mens det blev pyntet, og vi fik måske en lille snak.

Herunder ses den julepyntede Østrup brugs.



Om lørdagen, når butikken lukkede, blev hele gulvet dækket med julevarerne, så kunne folk komme og se dem om søndagen.

Det meste af gulvet er dækket af juleappelsinerne.

Blandt herlighederne står en gyngehest.

Reolerne bag disken er tømt for dagligvarer og fyldt op med julevarer. Julegaverne th. Glaskugler og anden pynt tv.

Mon ikke mange "østruppere" ved juletid har trykket næserne flade mod døren i Østrup brugs?

Uddelerens juleaften

Martin Olsen fortæller fra Brandsby brugs: Det var omkring første verdenskrig, at Christian Andersen blev uddeler. Jeg kan huske, at folk snakkede om, at det var da meget godt med sådan en sømand, men han var en mand med et vist temperament. Efter et par år hvor længslen mod havet var stor, blev han måske lidt træt af at stå bag en disk. Jeg kan huske specielt en juleaften, hvor der var kommet en del mennesker efter lukketid og selvfølgelig lige havde glemt at købe en lille ting. Han blev så gal, at han sagde til alle og enhver - "dette at stå bag denne disk er lige så slemt som på søen i stærk blæst". Ret kort tid efter opsagde han sin stilling og flyttede til Thurø, hvor han igen blev sømand.

At uddeleren i virkeligheden ingen juleaften havde, bekræftes af Bent Nielsen, som var uddeler i Hasmark brugs 1961-1987: Privatliv var der ikke meget af, og jeg mindes sommetider på selve juleaften, at der kom nogen og bankede forsigtigt på vores dør, når de opdagede, at de f.eks. ikke havde kulør til sovsen eller stearinlys til juletræet!

Julekort fra brugsen

Nogle brugser trykte selv julekort, som blev sendt ud til medlemmerne, men de to kort her er fremstillet med henblik på salg i butikkerne.





Øverst ses Agernæs brugs, gengivet efter et postkort sendt 1929. Nederst Bårdesø brugs fra et postkort sendt 1935. De to postkort er dog fremstillet samtidig, kan vi se på navn og serienr. bag på kortene. Et kuriosum er det, at motiverne er fotograferet om sommeren, der er blade på træerne. Da der skulle laves julekort, blev der blot malet noget hvidt sne på - nemt, ikke? De to kort er altså fremstillet senest sidst i 20'erne. Der blev sikkert lavet flere ved samme lejlighed - og dem ville det også være særdeles interessant at have i lokalhistorisk arkiv!

Brugsens julegave

I en årrække, vel nok i 60'erne og 70'erne, fik medlemmerne hvert år en julegave fra brugsen. Blandt andet en kaffedåse, en kagedåse, en lysestage, en smørskål o.l. gode nyttige ting. Kagedåserne, som der står "Safir" på og "Vejle Dampmølle" kan de fleste vist se for sig. Men dejtruget af lysegråt plastik? Mon ikke det fortaber sig i tågerne? I al fald mente mange, at med dejtruget havde FDB nået bunden. Det var dog et glimrende fad at servere kattemad i!

En særlig "julegave" var dividenden, fortæller Ellen Larsen fra Agernæs. Den blev udbetalt på den årlige generalforsamling, som altid blev holdt sidst i november - og bagefter var der "brugsbal". Dividenden var et rart tilskud til julegaverne.

Mange af julegaverne blev købt i brugsen. Et år fik jeg en Major tørrehjelm i julegave, et andet år en Major håndmikser. Disse, og flere andre ting i brugsens eget mærke, holder stadig, så det har været gode køb.



Barndommens jul

Selv en lille brugs ude på landet kan næsten blive indbegrebet af selve julen, fortæller Helga Egdal, født i Bederslev i 1932: Bederslev brugs var altid med i min barndoms jul! Når den stor røde pompon blev hængt op under loftet i brugsen, var det snart jul. År efter år kom den frem, lige smuk og køn hang den der og indvarslede julens komme.

Eventyret for en lille pige var det bord, som stod bag døren, når man kom ind i brugsen. Op til jul var der legetøj på bordet. Jeg kan endnu se det for mig, en stor rød brandbil var der, byggeklodser med tårne og buer, billedlotteri og ludospil og meget mere. Det var slet ikke sådan, at vi troede, vi skulle have noget af det, jeg og min søster - men hvor har vi dog diskuteret meget, hvad vi kunne tænke os!

Marie Rasmussen var også barn i trediverne. Og for hende var Brandsby brugs det forjættede land, som hun selv og alle byens børn stod udenfor og så ind i gennem de fine oplyste vinduer, der var pyntet med guirlander og en enkelt nisse, der kunne nikke!

Sonja Frederiksen var barn i 50'erne. Hun fortæller: Fra min barndomstid husker jeg, at der blev kørt varetur fra Ørritslev brugs. Jeg så frem til meget længe, når de skulle komme ved juletid og hente juleordren. De havde altid en stor kasse fyldt med julegodter og chokoladenisser, som vi børn kunne se på men ikke røre, mens mor bestilte varerne.

Julemad og krigsrationeringer

Under besættelsen var der mange ellers almindelige varer, som ikke kunne opdrives, fortæller Helga Egdal. Piskefløde f.eks. kunne man ikke få, men i Bederslev brugs kunne man købe "Guldpulver", og når det blev puttet i mælken, kunne den piskes. Det betød nu ikke så meget for ris a la manden , for det var først senere, at den blev almindelig på julebordet. Dengang spiste man risengrød juleaften. Ris var dog også en vare, som absolut ikke fandtes på hylderne i Bederslev brugs under krigen.

Vi fik alligevel risengrød juleaften, mor havde nemlig en kiste oppe på loftet med "hamstreting" i - ting hun havde fra før krigen - også ris. Jeg kunne nu nemt have undværet den risengrød. For min mor var det noget helt særligt at kunne servere risengrød - men jeg hadede grød, jeg kæmpede mig gennem min portion, for mandlen kunne jo være i!

Ude fra Norup brugs fortælles der også om rationering af risengrynene, men det er vist en historie, som går tilbage til 1. verdenskrig. Grynene var rationeret i så små portioner, at man valgte at beholde det hele. Da bestyrelsen så gjorde status, talte varer op m.v., som man jo stadig gør i brugserne, blev der serveret en stor gryde risengrød - sikket gilde.

Tilbage til besættelsen og julen 1943. I Østrup brugs var uddeler Erik Krebs meget spændt på, hvad de kunne få hjem af julegodter. Det var jo ikke meget, men brugsen modtog sin ration, og så blev det hele blandet sammen i en stor zinkbalje, hvorefter slikket blev pakket i poser i forhold til, hvor mange børn der var i hver familie. Vores daværende præst, Poul Pedersen, var en af de få, som gjorde vrøvl over tildelingen, for som han sagde, havde han dårligt råd, for han havde fire drenge!

Juletræet i Otterup Brugs

Svend Erik Eriksen fortæller: I min barndom afholdt brugsen altid juletræsfest den 29. December. Det var noget vi altid så frem til, for så kom uddelerens svigersøn, Ferdinand Nielsen og lavede en masse skæg og sjov med alle vi børn.

Vi kigger i Otterup brugsforenings gamle forhandlingsprotokol og ser heri, at brugsen første gang holdt juletræ i 1926, og det fortsatte man med til og med 1941.

Året efter, i 1942, vedtog man at springe juletræet over p.g.a. den lille fortjeneste, og fordi et juletræ ikke kunne holdes for under 300 kr., og desuden var det særdeles vanskeligt at skaffe godter til børnene.

I årene 1952-59 var der hvert år juletræ, i 1960 holdt man ikke juletræ. I 1962 var det helt slut, nu skulle medlemmerne i stedet have en julegave.

Da juletræet var på sit højeste (hvis et juletræ kan være det), var der 185 børn til juletræ, og det var i 1938. - Efter krigen blev juletræ nu aldrig mere det samme.

Julestadsen klippede man i øvrigt i brugsen den 22. December. Selve juletræet afholdtes på Otterup kro.

Geografisk søgning
Udskriv denne side
Klik på den lokalitet du søger information om

Udvalgte emner
»Fortidsminder 
»Gadekær 
»Kirker 
»Mindesmærker 
»Naturområder 
»Slotte og herregårde 
»Skulpturer 
»Øvrige 
»Lokalhistorie 
»Cykelruter på Nordfyn 
»Gamle nyheder 
»Nordfynske vejnavne 
»Nordfynske stednavne 
»Kun for sjov - lidt tidsfordriv om Nordfyn 
© Hanne og Benny Doré

Vestergade 16, Særslev. 5471 Søndersø
NordfynsWeb blev udgivet i perioden 2001-2005

NordfynsWeb opdateres ikke.
Der kan derfor være informationer som ikke længere er aktuelle.
Kontakt (09.00-18.00)
Hanne Doré:30 24 10 98
Benny Doré:20 49 10 24
E-mail:Klik her
Åbningstider:Klik her
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.
Tilmelding:» Klik her
Find vin
» Pris
» Klassifikation
» Vinhus
» Nye vine og årgange
» Få flasker tilbage
» Med skruelåg
» Økologisk
» Gambero Rosso
» Wine Spectator
» Robert Parker
» Alle topvine
Eller skriv søgeord:
Køkkenskriverier
Nietzsche og Venedig
01. maj 2020
Det hotel vi plejer at bo på i Venedig er jo som stort set alt andet i.....
» Læs mere
Bliver hjemme med min tømrerblyant
11. april 2020
Den 12 marts corona-lukkede vi vores fysiske butik og fulgte statsmini.....
» Læs mere
» Alle køkkenskriverier