Bemærk!!

NordfynsWeb kræver en bredere skærm.
Prøv med telefonen i bredformat.

Lokalhistorie i Otterup Sogn
Minder fra en juleaften på Otterup Station i 1926

Af Frants Dalskov
Materialet er venligst stillet til rådighed af Otterup Lokalhistoriske Arkiv
Denne artikel blev publiceret i arkivets blad nr. 70
Digitalisering af artiklen er foretaget af NordfynsWeb





For et barn kan en juleaftens dag være lang, selvom dagene på den tid af året er korte, allerede kl. 4.00 har mørket sænket sig over landet.

Fra tidlig morgen var der stor aktivitet i mit hjem, som lå i stationsbygningen. Aftenen før var gulvet i 3. klasses ventesal blevet skuret og skrubbet og spytbakkerne tømt, og her fra morgenstunden var der en duft af sæbe; døre og vinduer blev slået op, så gulvet kunne tørre helt, for nu skulle der strøs frisk sand på gulvet. Der skulle også gøres rent i 1. og 2. klasses ventesal samt på kontoret. Alt skulle være klar til at modtage de rejsende, der skulle fejre julen andre steder.

På det tidspunkt havde vi to piger i huset, som blandt andet udførte dette arbejde, Lydia, der var høj og lys, stammede fra omegnen. Helga var mørkhåret af den stærke jyske type, hun var ikke nem at løbe om hjørner med, i sin jyske dialekt tilføjede hun ofte ordet "ski", så vi kaldte hende "ski Helga", det havde hun naturligvis ikke kendskab til. Helga fik tidligt fri, så hun kunne nå hjem til sine forældre, og Lydia fik fri efter frokost.

Om eftermiddagen var min mor alene og travlt beskæftiget i køkkenet. Der var fyret op i jernkomfuret og hentet frisk vand ind fra brønden, der stod midt på gårdspladsen. På kontoret var far alene, assistenten havde fået fri, så også han kunne fejre julen i sit hjem.

Nu, hvor stilheden havde sænket sig over stationen, steg utålmodigheden, og forventningens glæde indfandt sig hos min 2 år yngre søster og jeg, nu hvor vi var blevet vasket og havde fået vort pæne tøj på.

Nu ventede vi bare på dagens sidste persontog. Så snart det havde forladt stationen, samledes vi om julebordet. Det var ikke nemt at få en bid ned, spændingen til, hvad der lå under juletræet, sad helt oppe i halsen og blokerede - ned måtte det, for ellers vankede der ingen julegodter. Julemaden bestod af flæskesteg og hjemmelavet medister. Vi fik hvert år en julekurv fra min faster Dagmar, der var gift med en gårdejer, de boede kun en mils vej fra os. Jeg glemmer aldrig den medister, den var nemlig det bedste, jeg vidste.

Medens mor tog ud af bordet, forsvandt far ind i dagligstuen, og nu, nu blev døren åbnet, der stod juletræet med alle lysene tændt. I kurve og kræmmerhuse, som vi selv havde været med til at lave, lå hjemmelavede godter og nødder. Under juletræets grene lå pakker af forskellig størrelse, Ih! hvor var det spændende.

Min Mor og far havde hver en salmebog i hånden, for nu skulle vi synge og danse om juletræet.

Endelig blev gaverne delt rundt, i åndeløs spænding blev der pakket op. - En rød brandbil - med fjeder og nøgle, lige til at trække op, så den selv kunne køre i hele stuens længde; under bunden på bilen var et batteri anbragt, det gav strøm til to pærer, der lyste rødt. Bilen var fremstillet i Nürnberg, meget legetøj kom derfra, man kaldte det Nürnbergkram.

Nu var tiden inde til, at "Slæveren" skulle komme, så jeg gik med min far til kontoret i den anden ende af bygningen. Der blev tændt lys, nu ventede vi bare på, at banens interne telefon skulle ringe. Dér kom det, tre lange for O, som i morsesystemet. Jeg fik lov til at tage telefonen, "Det er Otterup" - "Ja, det er Kappendrup", meldte stationsforstander Nielsen: "Kan du sige til din far, at nu kører "Slæveren". Vi ønskede hinanden "Glædelig Jul".



Min far og jeg gik nu ud på perronen, hvor der i den anden ende var en signalmast. Lyset blev tændt, og signalvingen med grønt blev stillet, så den viste, at toget havde klar bane. På den tid var der ikke mange lyde uden naturens, så vi kunne på lang afstand høre damplokomotivet med de skrumplende godsvogne efter sig. Lyden kommer nærmere, og dér i en blød kurve kommer et svagt lys frem fra en petroleumslampe, som er påsat lokomotivet, damp står ud til siderne på lokomotivet og røg op af skorstenen. Dampfløjten giver et langt fløjt for at gøre opmærksom på, at toget passerer vejen, der er mellem stationen og pakhuset. Her står portør Larsen klar til at læsse og losse. Han er en kraftig mand med et stort kejser Wilhelm skæg (også kaldet cykelstyrskæg), han var en mand med megen humor og lidt af en skuespiller, han var især god til at imitere. Når arbejdet ved pakhuset var ovre, cyklede Larsen til sit hjem, der lå et par hundrede meter ud af linien.

Lokomotivfører, fyrbøder og togfører blev traditionen tro inviteret ind til kaffe, julekager og et glas vin. I år var det lokomotivfører Eriksen, Store Thorvald, en kraftig mand, som portør Larsen havde han også cykelstyrskæg, som var moderne på den tid. Jeg havde hørt, at for at skægget kunne have de rigtige opadgående snoninger, måtte man have et skægbind på om natten for at holde skægget på plads.

Fyrbøderen gik under navnet "Carl puds med piben". Hans normale arbejde foregik i remisen i Bogense, hvor hans opgave var at holde alle ting af messing, lygter, beslag m.m. blankt og velpudset. I munden havde han altid en halvlang pibe, som han end ikke tog ud af munden, når han talte.

Togføreren var ham med den grønne vest, høj og slank var han, hans kone havde strikket ham en varm vest, som han havde på under uniformen - den var meget grøn.

Toget holdt ene og forladt ved stationen og spærrede for den tværgående trafik, der var ingen bom for vejen eller noget advarselslys. Der var heller ingen trafik.

Der blev takket af og ønsket "Glædelig Jul". Toget blev entret, Carl lukkede op for lemmen til fyret, så hele førerhuset blev oplyst, nu blev nogle skovle kul kastet på ilden. Som en sidste hilsen gav dampfløjten et par pift, lokomotivet lagde alle kræfterne i, og "Slæveren" forsvandt ud i natten i røg og damp.

Over den interne telefon afgav min far nu et langt og to korte klemt for L,: "Det - Lunde" lyder det i den anden ende,: Ja, Godaften, Jensen og Glædelig Jul, nu er "Slæveren" kørt, meddeler min far. Nu faldt der ro over familien, trætheden meldte sig, og jeg gik glad i seng med min røde brandbil.

Frants Dalskov



NordfynsWeb
Klik på den lokalitet du søger information om

Udvalgte emner
Fortidsminder Gadekær Kirker Mindesmærker Naturområder Slotte og herregårde Skulpturer Øvrige Lokalhistorie Cykelruter på Nordfyn
Gamle nyheder
Nordfynske vejnavne Nordfynske stednavne
Kun for sjov - lidt tidsfordriv om Nordfyn Jul på NordfynsWeb
© Hanne og Benny Doré

Vestergade 16, Særslev. 5471 Søndersø
NordfynsWeb blev udgivet i perioden 2001-2005

NordfynsWeb opdateres ikke.
Der kan derfor være informationer som ikke længere er aktuelle.
Info:
Kontakt (09.00-18.00)
Hanne Doré: 30 24 10 98
Benny Doré: 20 49 10 24
Mail Åbningstider
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.

Tilmelding Arkiv
Køkkenskriverier:
Skagensbilleder
06. oktober 2020
Stor respekt for Skagens Gren, hvor to have mødes i et overvældende br.....
Læs mere
Vine til årstiden - september 2020
01. september 2020
Afhentningstilbud i september måned 2020 Efter en lang rosé-sæson kal.....
Læs mere

Vestergade 16 | Særslev | 5471 Søndersø
Telefon 30 24 10 98 / 20 49 10 24
Email: info@doredelicato.dk