Bemærk!!

NordfynsWeb kræver en bredere skærm.
Prøv med telefonen i bredformat.

Lokalhistorie i Norup Sogn
Omkring den forsvundne Egense Kirke

Af Peder Hovendal og Margit Egdal
Materialet er venligst stillet til rådighed af Margit Egdal
Publiceret i Otterup Lokalhistoriske Arkivs blad nr. 72
Digitalisering af artiklen er foretaget af NordfynsWeb





Peder Hovendal så med egne øjne kirketomten og de mange skeletter, der lå række efter række inde i kirken...

Hasmark Kirke er opført i 1891-92. Den stod færdig i 1892 og blev indviet 29. november 1892.

Kirken er bygget af arkitekt Schwanenflügel og er opført i gotiskromansk stil, der skal minde om en domkirke i lilleputformat. Med hofjægermester Hofman-Bang i spidsen gik beboerne i gang. Der var indsamling i hele sognet, og Hofman-Bang ydede selv et klækkeligt bidrag. År 1890 opnåede man rigsdagens godkendelse af kirkens opførelse.

Døbefonten i Hasmark Kirke stammer fra den ifølge klemmebrev af 1555 nedrevne Egense Kirke. Denne kirke stammede helt fra middelalderen, men under reformationen kom den i alvorlige økonomiske vanskeligheder.

Døbefonten henstod i årene fra 1555 til 1892 i haven til den gamle præstegård i Egense, matr. 3a af Egense. Vi drenge soppede i den om sommeren, men fodertrug mener jeg ikke, den var.

Som drenge fandt P. Møllers Johan og jeg en mægtig nøgle på tomten. I inddæmningen ud for Eliasminde fandt vi udstrakte strimler af gamle røde munkesten - åbenbart sten, der var faldet i vandet ved indskibning af materiale fra kirken - til anvendelse andetsteds.

Egense Kirke lå på arealet mellem matr. 3a og det senere Eliasminde. Arealet var tofte for gården "Egetofte" - nu - vistnok matr. 13a m.fl. Den meget gamle fhv. præstegård på matr. 3a og naboejendommen mod vest, matr. 7a, nedbrændte begge i juli måned 1908. Gårdene udflyttedes til deres marker, der strakte sig fra Eliasmindes jorder og mod syd til Ørritslev skel ved renden.

Ovennævnte Egetofte, 13a m.fl., ejedes fra ca. 1905 af Martin Rasmussen. (Han købte senere, ca. 1928, Daugstrupgården i Østrup Sogn). Martin Rasmussen ombyggede i 1909 til 1912 sine avlsbygninger. Til fundament for en stor lade brugte han store kampesten fra kirkens tomt.

Syldstenene til kirkens skib havde indtil denne tid ligget urørt. Man pløjede og såede over dem og havde sikkert gjort det i over 300 år. Af og til stødte ploven imod en sten; denne blev så sprængt i stykker og fjernet. Men i 1912 eller 1913 afdækkedes stensætningerne helt.

- Jeg har med egne øjne set stedet - og inde i selve skibets grund fandt man rækker af skeletter. - Ingen tog notits af det hele. Martin gjorde det ikke for at "skænde" eller genere nogen. Men som nævnt - han havde brug for kampesten til sit byggeri, og så lå stenene jo lidt i vejen for markarbejdet.

Martin Rasmussen stammede fra "Blåholmsgården" på Egense Mark, ikke at forveksle med det gamle "Blåholm". - Denne gård var bygget på en mark fra det gamle Blåholm. Martin Rasmussen var uddannet som tømrer og en meget flittig mand. Ved giftermål med Bodil Marie Johansen fra "Storhøj" på Egense Mark (vistnok matr. 17a), en meget dygtig kvinde, solgte de gamle Johan "Storhøjs" den lille gård, og ca. 1905 købte de gården i Egense med kirketomten. Så vidt erindredes "byttede" de gårde med Frands Rasmussen, der var kommet i økonomiske vanskeligheder.

Storhøjgården var på 17 tdr. land, og gården i Egense på nogle og 70 tdr. land. Byttesummen var kun nogle få tusind kr, men dengang var 1000 kr. jo mange penge.

Gården i Egense havde tidligere tilhørt sognefoged Peder Larsen, men det havde været vanskelige tider for landbruget. Da Johan "Storhøj" tilbyttede sig den, var den i dårlig forfatning. De to unge mennesker, Martin og Bodil Marie, kunne imidlertid klare den.

Martin Rasmussen har jeg kendt alle dage. Martin vidste, at jeg i min barndom havde samlet på kranier af pattedyr og af fugle. Han vidste også, at jeg havde udtalt ønske om et menneskekranium. Da han derfor fandt alle de mange skeletter, sendte han bud, at jeg måtte komme og hente lige så mange kranier og skeletter, som jeg ville.

Jeg var dengang forlovet og ved at sætte bo. Da min forlovede, min senere hustru, hørte om disse kranieplaner, sagde hun: "Hvis du vil have sådan noget i huset, så kommer jeg ikke!!" - Færdig!

Af Peder Hovendals optegnelser om Norup Sogn.



Hvad er et "Klemmebrev"?

Christian III's brev fra 1555 om nedbrydning af Egense Kirke var et betydningsfuldt dokument og som sådan beseglet med rigets "klemme", dvs. rigets store segl, som blev hængt under vigtige og officielle kongelige aktstykker. Seglet, der jo består af voks, blev fremstillet ved, at man med en tangformet presse eller lignende klemte sammen om vokset. Deraf betegnelsen "klemmebrev".





Reformationen betød mange kirkers endeligt:

Før reformationen havde den katolske kirke selv vedligeholdt kirkerne, og godt hjulpet af adelen havde der været midler nok. Efter reformationen stod adelen alene for vedligeholdelsen. Bønderne - og en enkelt gang kronen - hjalp lidt til, men alt i alt kom reformationen til at betyde færre midler til kirkerne. Forfaldet satte ind, mange kirker stod ikke til at redde, og i 1555 blev i alt 38 landsbykirker dømt til nedrivning. Både Egense og Kørup Kirker blev da befalet nedbrudt. Der blev dog bygget en ny og prægtig Kørup Kirke, til gengæld måtte Agernæs Kirke så opgives. Den ny Kørup Kirke er som bekendt også borte, idet man heller ikke her magtede vedligeholdelsen.





Egense by efter matrikelkort fra 1966

De tykke sorte streger med en stiplet markering viser, hvor fjorden gik ind. Det er tydeligt, at Egense by engang lå helt ud til kysten. - "Møllebjerg", hed engang et højt punkt ud mod kysten, her lå givet en vindmølle. Kirkens omtrentlige placering er markeret med et "K". I forhold til den oprindelige middelalderlige Egense by, ses flere gårde at være flyttet ud fra selve bykernen. Gårdene på matr. 7a og 3a brændte i 1908, fortæller Peder Hovendal. Før branden lå gårdene inde i byen og så tæt sammen, at stråtagene rørte hinanden.



Vejene

I selve Egense by er vejføringen nærmest som fra ældgamle tider. Her har man af gode grunde ikke kunnet rette vejene ud eller foretage andre radikale ændringer. Forbindelsesvejene til og fra byen er derimod ændret drastisk, idet der er hele 3 kendte vejføringer. Der er dels den middelalderlige, dels den som blev lavet ved udskiftningen af byen i 1797, og endelig er der den ny Strandvej.

1)

Den ældste vej fra Egense mod Otterup bugtede sig hen over det, som her på kortet ses som matr. 7a. Den vej førte i øvrigt direkte op til Egense Kirke.

Mellem Egense og Norup var der en del fugtige engområder. Den oprindelig vej snoede sig gennem landskabet, idet den fulgte de højeste punkter, inden vandreren omsider nåede Norup by.

2)

Allerede ved udskiftningen i 1797 lagde man linealer på kortet og trak lige streger, hvor vejene skulle gå. Lige veje var indtil da et ukendt fænomen.

Den lige vej fra Egense mod Otterup er netop et resultat af udskiftningen i 1797. Det samme gælder vejen mellem Egense og Norup, som ved samme lejlighed blev rettet ud.

3)

I dag er Egense by som bekendt skåret over af Strandvejen. Læg en lineal på kortet og placer den på den gennemgående vej, der fører fra stranden mod Otterup. Omtrent sådan forløber Strandvejen. Fjordmarkskolen på den ene side, og byen på den anden side.

- Mange husker sikkert debatten, da den ny Strandvej blev lavet. Utilfredse borgere fyldte avisernes spalter med indlæg imod Strandvejen. Andre priste den ny vej. Hvordan var det mon i årene omkring år 1800, da HELE det danske vejnet blev lagt om?

ME

NordfynsWeb
Klik på den lokalitet du søger information om

Udvalgte emner
Fortidsminder Gadekær Kirker Mindesmærker Naturområder Slotte og herregårde Skulpturer Øvrige Lokalhistorie Cykelruter på Nordfyn
Gamle nyheder
Nordfynske vejnavne Nordfynske stednavne
Kun for sjov - lidt tidsfordriv om Nordfyn Jul på NordfynsWeb
© Hanne og Benny Doré

Vestergade 16, Særslev. 5471 Søndersø
NordfynsWeb blev udgivet i perioden 2001-2005

NordfynsWeb opdateres ikke.
Der kan derfor være informationer som ikke længere er aktuelle.
Info:
Kontakt (09.00-18.00)
Hanne Doré: 30 24 10 98
Benny Doré: 20 49 10 24
Mail Åbningstider
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.

Tilmelding Arkiv
Køkkenskriverier:
Skagensbilleder
06. oktober 2020
Stor respekt for Skagens Gren, hvor to have mødes i et overvældende br.....
Læs mere
Vine til årstiden - september 2020
01. september 2020
Afhentningstilbud i september måned 2020 Efter en lang rosé-sæson kal.....
Læs mere

Vestergade 16 | Særslev | 5471 Søndersø
Telefon 30 24 10 98 / 20 49 10 24
Email: info@doredelicato.dk