Lokalhistorie i Norup Sogn
Udskriv denne side
Fra mindets skatkiste

Af Solveig Palm Hansen
Materialet er venligst stillet til rådighed af Otterup Lokalhistoriske Arkiv
Denne artikel blev publiceret i arkivets blad nr. 68
Digitalisering af artiklen er foretaget af NordfynsWeb



Solveig Palm Hansen fortæller om Hofmansgave

Jeg er født i 1915. Da jeg var 6 år gammel, fandt jeg ud af, at når jeg var musestille, var der ingen, der lagde mærke til mig, og så kunne jeg høre, hvad de voksne talte om. Jeg hørte, hvordan der blev talt om "De vestindiske Øer", om man skulle beholde dem eller sælge dem til Amerika, salget kunne jo give nogle kontanter til den slunkne statskasse, der dengang som nu altid manglede penge. - Derudover blev der talt om den nye jordlov, hvor landmændene kunne købe den jord, de passede, på rimelige vilkår, og da baronen på Dallund slot gav landmændene jord på gode betingelser, var det en fin ordning, men betingelserne var, at de skulle passe de dem tildelte gårde godt. Dette kunne landmændene udmærket klare, da jorden i Lunde var god, og landmændene var dygtige folk.

Desuden var der også kommet en ny lov med hensyn til titlerne, som den nye regering ville have afskaffet, men stamhusbesidderen på Hofmansgave ville stadig kalde sig stamhusbesidder, og det kom til at koste ham dyrt. Jeg kender ikke omstændighederne, men Hofman Bang blev herefter en fattig mand. Stamhusbesidderen havde 5 døtre, den ene hed Ellen og var en dygtig malerinde. Trods pengemangel lykkedes det hende at komme på Kunstakademiet i København. En søster hed Inge og var forfatter, desuden var der søsteren Karen, som stod for husholdningen på gården, og så var der en søster, der var billedhuggerinde, hun hed Ausa.

Da jeg var 6-7 år, var jeg for første gang på Hofmansgave sammen med far. Der hørte til Hofmansgave et gartneri, hvor der blev dyrket grøntsager til husholdningen, og far skulle derud med nogle planter, han havde dyrket i mistbænke. Stamhusbesidderen kom selv ud og talte med far, og da han kunne se, at far havde både hest og vogn samtidig med, at han var familiefar, undrede det ham, at det kunne lade sig gøre, da stamhusbesidderen selv, når han havde betalt de udgifter, der var på gartneriet, altid havde underskud. Han glemte at tænke på, at hans egen park også skulle passes af gartneren.

Vi var nu i tyverne, og De vestindiske Øer var blevet solgt til Amerika, og Danmark fattedes stadig penge. Man fik en ny regering, det var så vidt jeg ved Stauning, der kom til magten, og da det var en socialdemokratisk regering, gik det selvfølgelig ud over Hofmansgave igen. Nu begyndte man virkelig at mærke, at det kneb med pengene. Familien Hofman Bang havde altid haft interesse for planter og træer fra udlandet; der står stadig mange sjældne træer i parken fra dengang. Man talte vistnok en overgang om at sælge det herbarium, man havde lavet, til Landbohøjskolen, men det blev heldigvis ikke til noget, herbariet er stadig i hovedbygningen til Hofmansgave.



Vores verdensberømte digter H.C. Andersen kom som bekendt på de fynske herregårde og har flere gange besøgt Hofmansgave. Der er stadig det værelse, han benyttede på første etage i slottet. Det fortælles, at H.C. Andersen engang i foråret var på besøg, og at der blev serveret asparges, som var en sjælden ret, men netop fordi familien var så haveinteresseret, havde de dyrket asparges, som altså blev serveret til middag. H.C. Andersen tømte hele skålen med asparges, hvortil den dame, som han rakte den tomme skål, bemærkede "Jeg kan da også godt lide asparges". H.C. Andersen sagde blot - "Jamen ikke så godt som jeg".

Stamhusbesidderen havde desuden en søn, som til hele familiens store sorg var dværg, han døde ret ung. Til trods for at de ikke havde ret mange penge, ville stamhusbesidderen, at denne søn skulle rejse til København for at lære at spille på orgel.



I november 1922 fjernede man et sted vest for Theben den første sten i den mur, der spærrede indgangen til Tutankhamons grav, hvorved Lord Carnarvon, hans datter Evelyn og Howard Carter blev i stand til gennem åbningen at få det første glimt at se af den mest utrolige gravskat, der hidtil er fundet i Ægypten. Da den første sten var taget ud af muren, kunne man ane nogle dyreskikkelser og statuer i guld. Den hidtil ukendte Tutankhamon blev efter fundet forvandlet til en verdenskendt stjerne.

Alt dette blev meget omtalt i den danske presse, for mit vedkommende hørte jeg de voksne tale om dette helt utrolige, man oplevede i Ægypten.

Den meget historisk interesserede familie på Hofmansgave fulgte jo med i begivenhederne i pressen, og da hofjægermesteren selv ikke følte sig rask nok til at rejse til Ægypten, blev det de 2 søstre Ellen og Inge, der rejste derned. Da de var klar over, at det nok ikke var så sikkert et land at være i, besluttede de at tage ind på Cairos bedste hotel, og da de spurgte efter det billigste værelse, blev de anvist et værelse i kælderen. Næste dag skulle Tutankhamons grav åbnes, så søstrene bad receptionen om at bestille en bil ud til åbningen, men fik af tjeneren at vide, at det var kun for de få indbudte at komme med, hvortil søstrene svarede: Ja, men de var altså indbudt. Frk. Hofman Bang har i en kronik i Fyns Tidende senere beskrevet, hvordan de derefter blev behandlet mere ærbødigt. Nu var man altså nået til rejsens mål, og forventningen var stor. Murene til gravene blev slået ned, og ved åbningen stod der 2 træfigurer med et bomuldslændeklæde, som ved lyset straks blev til støv og faldt til jorden, dog var der et stykke, der hang sammen, og frk. Hofman Bang spurgte, om hun måtte tage det. Det måtte hun gerne, men lederen sagde, at det også ville blive til støv, men hun tog det og lagde det imellem nogle blade i sin notesbog, og da hun kom hjem til hotellet, lagde hun det imellem to glasplader og opbevarede det der. Senere skænkede hun det til Røde Kors, som solgte det til en samler, der gav 6000 kr. for det.

Familien Hofman Bang var meget højt respekteret, og hofjægermesteren havde været soldat i Livgarden sammen med Christian den X'de. Når kongeskibet på sine sommertogter sejlede til Odense, saluteredes der altid fra skibet, når de ved indsejlingen til Odense passerede Hofmansgave, og på Hofmansgave var flaget hejst. Alle de Otterup-borgere, der overhovedet havde mulighed for det, tog ud til Odense Fjord for at se, når Kongeskibet sejlede forbi. Jeg har haft lejlighed til at se Kong Christian komme ud på dækket og sætte sig i en stol for at nyde den dejlige sommermåned.

Solveig Palm Hansen - Otterup den 9. januar 2002

Geografisk søgning
Udskriv denne side
Klik på den lokalitet du søger information om

Udvalgte emner
»Fortidsminder 
»Gadekær 
»Kirker 
»Mindesmærker 
»Naturområder 
»Slotte og herregårde 
»Skulpturer 
»Øvrige 
»Lokalhistorie 
»Cykelruter på Nordfyn 
»Gamle nyheder 
»Nordfynske vejnavne 
»Nordfynske stednavne 
»Kun for sjov - lidt tidsfordriv om Nordfyn 
© Hanne og Benny Doré

Vestergade 16, Særslev. 5471 Søndersø
NordfynsWeb blev udgivet i perioden 2001-2005

NordfynsWeb opdateres ikke.
Der kan derfor være informationer som ikke længere er aktuelle.
Kontakt (09.00-18.00)
Hanne Doré:30 24 10 98
Benny Doré:20 49 10 24
E-mail:Klik her
Åbningstider:Klik her
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.
Tilmelding:» Klik her
Find vin
» Pris
» Klassifikation
» Vinhus
» Nye vine og årgange
» Få flasker tilbage
» Med skruelåg
» Økologisk
» Gambero Rosso
» Wine Spectator
» Robert Parker
» Alle topvine
Eller skriv søgeord:
Køkkenskriverier
Nietzsche og Venedig
01. maj 2020
Det hotel vi plejer at bo på i Venedig er jo som stort set alt andet i.....
» Læs mere
Bliver hjemme med min tømrerblyant
11. april 2020
Den 12 marts corona-lukkede vi vores fysiske butik og fulgte statsmini.....
» Læs mere
» Alle køkkenskriverier