Lokalhistorie i Krogsbølle Sogn
Udskriv denne side
Et studie i gravfund fra en jættestue ved Tørresø

Af Karen Poulsen og Thomas Nielsen
Materialet er venligst stillet til rådighed af Lokalhistorisk Arkiv, Bogense
Denne artikel blev publiceret i arkivets årbog 2004
Digitalisering af artiklen er foretaget af NordfynsWeb





Indledning af Anders Jæger:

Det nordfynske område har været rigt på dysser og jættestuer fra yngre stenalder, men kun ganske få er bevarede. De fleste af gravhøjene er sløjfede og de store sten fra gravkamrene er brugt til hus- og vejbygning. Men selv om højene er sløjfede, kan man stadigvæk ane deres placering i landskabet som små forhøjninger, hvor man hele tiden pløjer på sten.

Hvis man udgraver en sådan sløjfet høj, kan der stadigvæk gøres fund, som kan gøres til genstand for studier, der fortæller om de mennesker, der byggede højene.

Det var for eksempel tilfældet på en mark ved Tørresø, hvorom denne artikel handler.

Karen og Thomas:

I forbindelse med projekter ved universiteterne i Odense og Århus fik vi lov til at låne knogler og gravgods fra en jættestuetomt, som Anders Jæger havde udgravet nær Tørresø. I foråret 1982 havde gårdejer Carl Rasmussen fundet nogle skelet dele, da han var ved at fjerne en stor sten fra sin mark. Han kontaktede Nordfyns Museum, Bogense, og Anders Jæger kom ud og så på tingene. Han besluttede sig for at foretage en udgravning.



Knoglerne viste sig at komme fra resterne af et jættestuekammer på seks meter i længden og ca. tre en halv meter i bredden. Ud fra gravkammerets sydlige langside gik en gang, der har været tre-fire meter lang. Inde i kammeret blev der fundet en masse knogler, og oldsager blev fundet både inde i kammeret og i området lige uden for kammerets munding.

Jættestuens oldsager

Efter oldsagerne at dømme er jættestuen blevet opført engang mellem 3350 og 3070 f. kr. i midten af den tid, der kaldes tragtbægertiden. Herefter er den blevet brugt mere eller mindre hyppigt indtil engang mellem 2620 og 2460 f. kr. Den har altså fungeret i 450-900 år. De ældste oldsager blev fundet i området uden for gangens munding. Det drejer sig om skår fra mindst 16 lerkar, men der har sandsynligvis været en del flere. Hvordan de ældste af gravens oldsager er havnet her, er svært at svare på. Lignende skårsamlinger er fundet uden for andre storstensgrave fra samme periode, og mange har forsøgt at forklare fænomenet. En af forklaringerne går ud på, at der efterhånden er blevet for trangt i graven, og man har ryddet op for at få plads til nye begravelser og nyt gravgods. En anden mulighed er, at det i gravens ældste brugstid ikke har været en del af begravelsesskikken at give de døde lerkar med ind i graven. I stedet har man efterladt lerkar lige uden for graven. De kan have indeholdt mad til begravelsesfølget, som måske har holdt en form for gravøl uden for graven. Eller det kan have været mad til de afdøde eller til guderne.



Inde i kammeret fandtes lerkarskår, knive, pilespidser og økser af flint samt økser af bjergart. Derudover var der en god del ravperler, men det nok mest interessante oldsagsfund inde fra kammeret var en samling tandperler. I alt 64 tandperler, hvoraf de fleste blev fundet inden for én kvadratmeter. Dette kunne tyde på, at de er kommet ind i graven samtidig. Dette må have været en gravgave af stor værdi. De fleste af tænderne, som perlerne var fremstillet af, var hjørnetænder fra hund eller ulv, men heste- og svinetænder er også blevet brugt. På flere af perlerne kunne man se på hullernes slid, at de havde været syet på tøjet hos dem, der havde brugt dem. Andre af perlerne havde tydeligvis hængt på en snor, muligvis i en halskæde. En af perlerne viste sig ved nærmere eftersyn ikke at være lavet af en tand. Den var ellers helt formet som de andre tandperler, og det var svært at se forskel, men den manglede det lille hul til nerven, som er i rigtige tænder. Den blev sendt en tur på Nationalmuseet, hvor de kunne fortælle, at den var lavet af en fodknogle af okse eller kronhjort. Man har altså stået og manglet en tand til en tandperle, og en fingernem person har møjsommeligt udskåret en falsk tand i stedet.

Skeletmaterialet fra Tørresø Øst

Der er udgravet og hjembragt i alt 6278 knoglefragmenter fra Tørresø Øst. Der er kun meget få intakte knogler, og alle disse er uden undtagelse småknogler, såsom fra hænder og fødder. Alle de store lemmeknogler, kranier og bækkener er brudt itu, nogle, mens de stadig lå i det urørte gravkammer, og andre enten under optagelsen, transport fra udgravningen eller gennem gradvis nedbrydning, mens de har ligget til opbevaring i Odense. Vi har god kontrol over, hvor i gravkammeret knoglefragmenterne stammer fra. Denne viden om knoglernes placering er nødvendig, hvis vi skal finde spor efter de begravelsesritualer, som har fundet sted, mens jættestuen var i brug.



De gravlagte

Det er meget svært at bestemme præcist, hvor mange mennesker, der er blevet begravet i jættestuen. Knoglerne ligger spredt rundt om i gravkammeret helt ulig de begravelsesformer, vi bruger i dag, hvor de afdøde bliver lagt for sig selv i kiste eller urne. Vi kan dog finde et sikkert tal på, hvor mange der som minimum er blevet begravet der. De døde har jo det til fælles, at de alle kun har én af hver kropsdel, hvis man tæller hver side for sig. Kun én venstre albue, én højre knæskal, én underkæbe osv. Hvis man tæller, hvor mange der er af hver kropsdel eller hver knogle i hver kropsdel i Tørresø Øst, viser det sig, at der mindst har været 52 individer begravet her gennem dens brugstid.

Dette tal kommer fra en optælling af det højre sædeben - den ene side af den del af bækkenet, man sidder på. Det egentlige antal af begravelser har nok været noget højere, selv om det er svært at komme med et bud på hvor meget mere.

Af de gravlagte har lidt mere end halvdelen været kvinder. Man kunne fristes til at slutte, at dette skyldes, at der var flere kvinder i den befolkning, som begravede deres døde i Tørresø, men svaret er nok nærmere, at flere kvinder døde pga de farer, som er forbundet med barsel, og at flere derfor blev begravet i jættestuen.

Folk af alle aldre er blevet begravet i jættestuen, 40-45% har været børn og unge. Dette er en lille smule højere end for jættestuer i resten af Danmark, men dette kan skyldes, at bevaringsforholdene har været meget gode i Tørresø Øst, og at der derfor er bevaret flere af de små, sarte børneknogler her, end hvad man typisk ser i resten af landet. Omkring en tredjedel af gravlagte voksne var godt oppe i årene. Det er meget usikkert at lave gode aldersbestemmelser på et så fragmenteret skeletmateriale, men det er sikkert, at folk også dengang kunne opleve at blive bedste- og oldeforældre, men dog ikke i samme omfang som i dag. Om skavanker kan der siges meget lidt med sikkerhed. Der er ikke tegn på nogen dødsfald forårsaget af vold. Knogler kan sige meget lidt om folks sygdomme, da langt de fleste infektionssygdomme slet ikke efterlader sig spor på skelettet. Og blandt de sygdomme, som kan efterlade sig spor, sker det oftest kun efter lang tids kronisk sygdom. Vi må skele til sygdomsbiologien og etnografiske eksempler fra rundt om i verden for at danne forventninger om, hvad folk døde af. For større organismer som fugle, pattedyr og mennesker uden adgang til moderne lægekunst gælder det, at op mod fire ud af fem dødstilfælde skyldes en infektionssygdom (tre almindelige moderne eksempler er influenza, kolera og malaria). Der er ingen grund til at tro, at det har været anderledes for forhistoriske samfund.

Tegn på begravelsesritualer

Selv om jættestuen på et tidspunkt er blevet sløjfet og derefter overpløjet, fortæller knoglerne selv - og knoglernes placering i gravkammeret - os noget om de ritualer, der blev brugt ved begravelser og efter begravelsen. Det behøver ikke være tilfældet, at begravelsen bare bestod af én begivenhed eller kun var associeret med én lokalitet. Rundt om i Europa, Afrika og Amerika er folk også blevet begravet i storstensgrave, og her er der flere eksempler på, at kødet er blevet fjernet fra knoglerne andetsteds, og at knoglerne er blevet bragt til og begravet i storstensgravene. Måske har det også været tilfældet her?

Hvis en afkødning var foretaget mekanisk med redskaber, kan vi forvente at se i det mindste nogle få skæremærker på knoglerne. Der er ikke fundet noget i den retning, så den mulighed virker ikke sandsynlig. Hvis man har efterladt afkødningen til vind og vejr, vil knoglerne være solafblegede og vise gnavespor efter ådselsædere. Spor i den retning er også fraværende, så det virker heller ikke som en oplagt mulighed. Hvis afkødningen fandt sted uden for gravkammeret, sker det typisk, at man, når man samler de afpillede knogler sammen for at lægge dem i gravkammeret, ikke får alle småknoglerne med, og at der derfor findes meget få under udgravningen. Antallet af småknogler i Tørresø Øst er med antallet af gravlagte taget i betragtning, helt sammenligneligt med middelalderudgravninger, hvor de døde blev lagt i graven med det samme, og man er sikker på, at alle knogler kom med i kisterne. Så det virker som om forrådnelsesprocessen udelukkende har fundet sted inden i gravkammeret.

Her skal vi præsentere én af de gravlagte, som har været en stor hjælp i arbejdet med at undersøge dødebehandlingen. Tørresø jættestuen har sin helt egen hvide dame. Det er et skelet af en ung kvinde sidst i sine teenageår, som af én eller anden grund har meget lyse knogler. At det ikke var et medfødt træk er helt sikkert, men hvilken proces, der har afbleget hendes knogler, står hen i det uvisse, selv efter konsultation med fagfolk i arkæologi, osteologi og retsmedicin. Det væsentlige ved den hvide dame er, at det pga knoglefarven var meget nemt at finde alle hendes knogler blandt alle de andres. Og det viser sig, at knoglerne var blevet lagt meget specielt i gravkammeret. De store lemmeknogler fra højre side af kroppen lå tæt på hinanden, og tre meter væk lå de store lemmeknogler fra venstre side af kroppen tæt på hinanden. Det kunne tyde på, at det ikke er tilfældigt, hvorledes knoglerne er blevet anbragt i gravkammeret, og at det har været vigtigt for anbringelsen, hvilken side af kroppen en knogle kom fra. Statistiske analyser af hele knoglematerialets placering bekræfter denne teori. Der er en klar tendens til, at knogler fra den højre side af kroppen ligger mere vestligt i gravkammeret, og at knogler fra den venstre side af kroppen ligger mere østligt i gravkammeret. Denne fordeling er ikke opstået tilfældigt, og gælder kun for de store knogler. Småknoglerne ligger tilfældigt spredt i gravkammeret.

Med disse opdagelser kan vi derfor sige en del om begravelsesforløbet:

De afdøde er efter alt at dømme blevet lagt i jættestuen inden nogen mærkbar forrådnelse har fundet sted. Efter at kødet er rådnet bort af sig selv, har man sorteret de store lemmeknogler - venstre side mod øst og højre side mod vest.

Med grundigt arkæologisk forarbejde, statistik og lidt held kan både oldsager og et velbevaret skeletmateriale fra selv overpløjede jættestuer kaste nyt lys over fortiden. Endnu en brik i det store danske arkæologiske puslespil er lagt, og som altid med denne type undersøgelser bliver nysgerrigheden om forhistorien pirret mere, end den bliver tilfredsstillet.

Karen Povlsen
Studl9990923@hum.au.dk

Thomas Nielsen
txn@psv.edu

Geografisk søgning
Udskriv denne side
Klik på den lokalitet du søger information om

Udvalgte emner
»Fortidsminder 
»Gadekær 
»Kirker 
»Mindesmærker 
»Naturområder 
»Slotte og herregårde 
»Skulpturer 
»Øvrige 
»Lokalhistorie 
»Cykelruter på Nordfyn 
»Gamle nyheder 
»Nordfynske vejnavne 
»Nordfynske stednavne 
»Kun for sjov - lidt tidsfordriv om Nordfyn 
© Hanne og Benny Doré

Vestergade 16, Særslev. 5471 Søndersø
NordfynsWeb blev udgivet i perioden 2001-2005

NordfynsWeb opdateres ikke.
Der kan derfor være informationer som ikke længere er aktuelle.
Kontakt (09.00-18.00)
Hanne Doré:30 24 10 98
Benny Doré:20 49 10 24
E-mail:Klik her
Åbningstider:Klik her
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.
Tilmelding:» Klik her
Find vin
» Pris
» Klassifikation
» Vinhus
» Nye vine og årgange
» Få flasker tilbage
» Med skruelåg
» Økologisk
» Gambero Rosso
» Wine Spectator
» Robert Parker
» Alle topvine
Eller skriv søgeord:
Køkkenskriverier
Nietzsche og Venedig
01. maj 2020
Det hotel vi plejer at bo på i Venedig er jo som stort set alt andet i.....
» Læs mere
Bliver hjemme med min tømrerblyant
11. april 2020
Den 12 marts corona-lukkede vi vores fysiske butik og fulgte statsmini.....
» Læs mere
» Alle køkkenskriverier