Bemærk!!

NordfynsWeb kræver en bredere skærm.
Prøv med telefonen i bredformat.

Lokalhistorie i Bogense Sogn
Bogense Vandtårn

Af Palle E. Petersen
Materialet er venligst stillet til rådighed af Lokalhistorisk Arkiv, Bogense
Denne artikel blev publiceret i arkivets årbog 2003
Digitalisering af artiklen er foretaget af NordfynsWeb





Fra vandtårn til udkigs- og udstillingstårn

"På det højeste Sted i Bogense har Kommunen rejst Vandtaarnet. Det ligner et gammelt Borgtaarn og tager sig meget smukt ud i Landskabet, navnlig fra Søsiden og Spadserestien langs Kirkebakken og Skrænterne ved Stranden." Således karakteriserede Bogense Avis byens nye vandtårn den 3. juni 1911.

Beslutningen om et kommunalt vandværk i Bogense

I 1905 havde Bogense som en af de sidste byer på Fyn endnu ikke fået etableret et vandværk. Man havde talt om det i flere år, og allerede i 1899 havde indenrigsministeriet forespurgt byrådet, om man agtede at anlægge et vandværk i byen. Man syntes ikke på det tidspunkt, at der var råd til den slags luksus og besvarede forespørgslen negativt. Byens vandpumper havde dog set deres bedste dage. Under overskriften: "En uhyggelig ny Brønd" startede redaktør Halfdan Kjær, Bogense Avis, den 1. september 1905 imidlertid den proces, der skulle blive til et vandværk i byen.

Sygehuset havde nylig fået etableret en ny brønd, men det viste sig ifølge avisen, at installationen var så mangelfuld, at: "Kloakvand, det Vand, som de Syge har vasket sig i, og som har været brugt til Rengøring af Lokaliteterne etc., gaar direkte i den nye Brønd. (...) for øvrigt skulde man synes, at noget saa absolut sundhedsfarligt, som naar Brønde bliver Kloakafløb, maatte give Tanken om det af mange her i Byen haardt savnede Vandværk et saa vældigt Stød fremad, at Planen inden længe kunde realiseres." Artiklen sluttede med at opfordre folk til at udveksle meninger om denne sag i avisen under rubrikken "Frit Ordskifte".

Det viste sig, at påstanden om kloakvandet, der løb ind i sygehusets nye brønd, ikke var velbegrundet. Redaktøren havde løbet med en halv vind. Sagen gav dog anledning til, at man i byen tog den op et par uger efter på et borgermøde på Bogense Hotel.

På det velbesøgte møde tog flere af byens ledende mænd ordet overvejende med ønsker om et vandværk. Karetmager Jensen mente, at det kunne gøres billigt: "Der er rige Vandaarer i nærheden af Tofte, og disse ligger saa heldigt, at de er i Højde med Bogense Kirketaarn. Vandet fra disse Kilder kan sikkert ved eget Tryk føres op i alle Byens Huse."

Aftenens ordstyrer, postmester Christensen, fremsatte på forsamlingens vegne en resolution, som enstemmigt blev overgivet til byrådet. "Paa et af over 100 Grundejere og Borgere den 18. September afholdt Møde vedtoges følgende Resolution angaaende anlægget af et Vandværk her i Bogense: Forsamlingen udtaler det som ønskeligt, at der anlægges et kommunalt Vandværk her i Byen, og at Byraadet snarest muligt lader foretage de fornødne Forarbejder."

Vandværkssagen kom allerede på byrådets dagsorden den 30. september, hvor man diskuterede den indgivne resolution. Manufakturhandler Søren Leth var ikke umiddelbart positivt stemt for at arbejde videre med sagen, idet han mente, at: "Denne Sag er gjort til Rummel og et Agitationsnummer. Det er ikke Sundhedstilstanden og Renhed, der er Drivfjedrene, men Behageligheden." Han var dog ikke imod, hvis værket kunne hvile i sig selv. Landstingsmand Pagh, tidligere redaktør på avisen, ønskede også et vandværk, hvis man kunne få et sådant for en rimelig pris. Han anbefalede en forundersøgelse af sagen. Man vedtog at sende sagen i et udvalg, der foruden teknisk udvalgs medlemmer - jernstøber Poul Barfoed, rebslager P. Petersen og forpagter Morten Nielsen, Stegø Mølle - bestod af sagfører Peter Theill og Søren Leth.



I marts måned det følgende år antog man ingeniør English, København, som havde bygget Bogense Gasværk, og boreingeniør Marius Knudsen, Odense, til at forestå de indledende arbejder. Til forundersøgelserne bevilgede man 2500 kr., og i løbet af året blev der boret efter vand flere steder, bl.a. ved Fogense, på Frydenlunds mark i Tofte og ved gasværket, men uden resultat.



I januar 1907, da man borede på Neder Mølles jorder, var pengene brugt op. Læge Peter Trautner mente, at: "man ikke kan holde op paa Halvvejen," og hans anbefaling om en tillægsbevilling på 500 kr. vedtoges.

I mellemtiden havde byrådet udsendt spørgeskemaer til byens beboere for at finde ud af, hvor mange der ønskede at få indlagt rindende vand, og stemningen var positiv. I flere læserbreve blev vandværkets etablering anbefalet, bl.a. fordi det ville bringe liv og arbejde til byen. "JJ" mente, at mange af byens handlende, håndværkere og næringsdrivende ville høste gavn af værket.

Den 19. juni 1908 behandlede byrådet en indstilling fra udvalget vedlagt en betænkning fra ingeniør English og borefirmaet. Det viste sig, at der fra boringen på møller Otto Brandts jorder ved Tyrekrog kunne pumpes 4000 tdr. vand op i døgnet, hvad der var tilfredsstillende. Man vedtog at købe jordstykket ved siden af Neder Mølle for de 50 øre kvadratalen, som ejeren forlangte.

Ingeniør English havde kalkuleret med et overslag på 86000 kr. for et vandværk i byen. Imidlertid fattedes byen også dengang penge. Man havde lige indviet en ny skole, og anlægningen af Nordvestfynske Jernbaner kostede også. Man udskød derfor afgørelsen.

Vandtårnet og dets placering

I januar måned 1909 tog udvalgsmedlemmerne, manufakturhandler Søren Leth og tømrer Hans Olsen på tur til Esbjerg, Holstebro, Viborg, Silkeborg og Fredericia for at se på vandværker. Ikke mindst vandtårnene blev udforsket.

Fredericia havde den 2. januar taget sit nye vandtårn på Prins Georgs Bastion i brug. Det var tegnet af arkitekt Gundlach-Petersen og blev model for Bogense Vandtårn. Man valgte ingeniør Øllgaard, Hellerup, som stod for projektet i Fredericia, til at projektere og stå for udførelsen af byens vandværk incl. ledninger og vandtårn. Af udseende kom vandtårnet til at ligne Fredericias. Blot skulle vandtanken i Bogense ikke kunne rumme nær så meget vand, og tårnets diameter skulle være derefter, nemlig 25 fod (ca. 8 m.) Højden blev dog den samme, nemlig 25 alen (ca. 16 m.) Tårnet skulle være af støbt monier (jernarmeret beton). Man regnede med, at det ville koste ca. 10000 kr.

Det sidste - men ikke mindste - problem var vandtårnets placering. Igen handlede det om penge. På et byrådsmøde den 23. april 1910 drøftede man dette vigtige emne. Det optimale ville være at placere det på byens højeste sted, men der var mange hensyn at tage. Ikke mindst var der stemning for at bygge det på kommunal jord, da man så undgik ekstra udgifter til en grund. Man talte om at bygge det i borgerskolens have eller i gården til Sct. Annagade 2, der også var kommunal ejendom, og på selve Torvet.



Det sidste var sagfører Antonius Christensen absolut tilhænger af. "Kommunen er i Forvejen saa økonomisk haardt anspændt, at Spørgsmaalet om Idyl og Skønhedshensyn, maa være underordnet," sagde han. "Vi kan derfor ikke som Kommunens Repræsentanter købe Grund til Vandtaarnet, naar Byen selv har en ypperligt egnet Plads dertil." Han sluttede sit indlæg med følgende: "Et Spørgsmaal er det ogsaa, om Vandtaarnet vil skæmme Torvet. Et smukt Taarn paa et smukt Torv maatte nok kunne passe sammen!"

Det var egentlig meningen, at man skulle tage den afgørende beslutning ved dette møde, og man foretog da også en afstemning om tårnets beliggenhed på Torvet. Her var der stemmelighed, nemlig fire for og fire imod at placere vandtårnet her, og så var man lige vidt.

Sagfører Christensen forlangte derefter en tilføjelse til protokollen, hvor han protesterede imod, at udvalget søgte en anden plads end Torvet, så længe det ikke var konstateret, at vandtårnet ville skæmme stedet og genere trafikken. Kæmneren tog dette til efterretning.

De følgende dage gik bølgerne højt i byen. For eller imod et vandtårn på byens smukke torv. En underskriftindsamling imod vandtårn på Torvet blev iværksat blandt Torvets beboere og afleveret til byrådet.

Læge Peter Trautner, der var med til at vedtage vandværkets etablering, men ikke mere var i byrådet, fløj straks i blækhuset. Han skrev i et læserbrev bl.a.: "(...) lad os for alt i Verden blive fri for et 25 Alen højt Cementrør af et Vandtaarn, som det jo aabenbart ikke er Meningen at ofre nogen som helst Udsmykning paa. Saa vidt jeg ved, er der end ikke tænkt paa en Arkitekts Hjælp ved Tegningen af Taarnet." Han løftede til sidst i sit indlæg pegefingeren med ordene: "Hvis vi placerer Taarnet paa Torvet, vil vore Efterkommere med Grund kunne bebrejde os vor Kortsynethed og Smaalighed. Thi det drejer sig her ikke alene om økonomiske Hensyn. Der er andre Hensyn, som kan og bør være lige saa bestemmende. Hensyn, som maaske ikke ligger saa klart for, og som det derfor - navnlig i Øjeblikket maaske - er ret utaknemligt at arbejde for." Han nævnte som mulige steder Teglgårdsgyden, boldpladsen bag kirkegården og fattiggårdens have, og han tilføjede, at man eventuelt kunne leje grunden.



J. Jensen gydede dagen efter olie på vandene: "Selv om der altsaa i dette Tilfælde maa ofres Midler til Vandtaarnets Beliggenhed er det velgørende at være Vidne til, at der nøgternt og ædrueligt tænkes over vore finansielle Forhold og Skatteydernes Evne og kommunale Ofre."

Den 3. maj holdt byrådet det afgørende møde om vandtårnets placering. Garver Martin Andersen var tilhænger af at placere det midt på Torvet. Han bemærkede: "Arkitekt Øllgaard har sagt, at Torvet absolut er det heldigste Sted. Taarnet kan komme til at se kønt ud, naar det staar midt paa Torvet med alle Træerne omkring. Ved festlige Lejligheder kan vi hejse Dannebrog fra Taarnets Top. Kan vi ikke se Kirken for Taarnet, saa gaa bare seks Skridt til Side, saa kan man se den. Det er sagt, at Taarnet vil reducere Ejendommenes Værdi. Det passer ikke. Taarnet bringer Liv og Færdsel, og det plejer ikke at sætte Ejendommenes Værdi ned."

Søren Leth anbefalede, at tårnet skulle opføres for enden af købmand Chr. Christensens have ved Teglgårdsgyden. Den grund havde man på hånden til en pris af 1500 kr. Han mente derimod, at ved at placere tårnet på Torvet, ville man skæmme dette og tage udsigten fra kirken. Hvis man endelig ville placere det på Torvet, skulle man heller rive et par af de små huse ned.

Efter et par indlæg mere gik man til afstemning, og resultatet blev, at Martin Andersen, købmand C. Hansen og tømrer Lars Olsen stemte for at placere tårnet på Torvet, mens gartner J.H. Christiansen, fisker Hans Johansen, restauratør Niels Kristensen, Søren Leth og Chr. Pagh stemte for at bygge det på Teglgårdsgyden for enden af købmand Chr. Christiansens have. Herved blev det.

"Paa dette Sted vil Taarnet faa en særdeles god beliggenhed, og fra Taarnet bliver der tillige en henrivende Udsigt over Havet og det omliggende Landskab," stod der dagen efter i Bogense Avis.





Tårnet stod færdigbygget den 12. november samme år, og den 24. vajede Dannebrog for første gang i toppen. Den 12. december kunne byens borgere for første gang lukke op for kommunalt vandværksvand i deres haner. Det kalkulerede budget holdt nogenlunde med en samlet sum på 110000 kr., så Bogenses indbyggere kunne være tilfredse med deres nye vandværk.

Vandtårnets videre skæbne

Vandtrykket fra vandværket, ind i byen og op i tårnet blev styret af en gaspumpe. I tidens løb blev den udskiftet med tidssvarende elektriske pumper. Effekten af disse blev efterhånden forbedret, og til sidst blev trykket fra vandtårnet overflødigt. Man udnyttede det dog i en lang årrække som ekstra trykbeholder, hvis noget skulle gå galt. I vinteren 1996 blev rørene i vandtårnet skadet af frosten, og man besluttede helt at lukke for hanerne.

Meningen med den åbne platform på vandtårnets top var fra start af, at byens befolkning kunne komme op og nyde den smukke udsigt over byen og dens omegn. Ikke mindst udsigten ud over Lillebælt mod Jylland og Æbelø er en klar solskinsfyldt sommerdag helt unik.



Under anden Verdenskrig brugte den tyske besættelsesmagt og det danske civile luftværn vandtårnet som udkigspost. Her gik tyske soldater og danske CB-betjente og holdt konstant udkig efter eventuelle flyangreb. Man placerede også en sirene på dette sted. Den lød herfra i mange år hver onsdag kl. 12. Luftmeldekorpset har også siden haft fast øvelsessted her.



I de senere år har vandtårnet været åbent for besøgende ved specielle lejligheder, især om sommeren. Ældre Sagen i Bogense holdt i flere år åbent for besøgende i turistsæsonen, men sikkerhedsmæssige krav og forsikringskrav lukkede den aktivitet. De nederste rum har man i mange år brugt som magasin for nogle af skyttelaugets og kommunens effekter.

Vandtårnets fremtid

Hvad skal man nu bruge den specielle bygning til? Skal kommunen sælge den til private initiativer? Eller skal man rive den ned? Meningerne er igen delte, men hvis den bare står ubenyttet hen, forfalder den. Den 16. januar 2003 dannede tre af byens foreninger Nordfyns Turistforening, Bogense Handelsstandsforening og Nordfyns Museum, Bogense, en interessegruppe med det formål i fællesskab og i samarbejde med Bogense Kommune at bevare bygningen og bruge den til kreative formål til glæde for byens befolkning og turister. Bogense Vandtårn kan i fremtiden med den rette investering og en bred folkelig opbakning blive en fin og givtig turistattraktion for byen.



Kilder

  • Forhandlingsprotokoller for Bogense Købstads Byraad 1896-1909 og 1909-1919 (Landsarkivet for Fyn, Odense).
  • Bogense Avis 1905-11 (Lokalhistorisk Arkiv for Bogense Kommune).
  • Hans Hansen og Hans H. Jacobsen: Bogenses Historie, bind 2 og 3.
  • Det hvide vandtårn. Fredericia turistbureaus pjece om Fredericia vandtårn.
  • Erik Laursen: Fredericia Vandforsyning - 100 år. Beretning fra 1992.
NordfynsWeb
Klik på den lokalitet du søger information om

Udvalgte emner
Fortidsminder Gadekær Kirker Mindesmærker Naturområder Slotte og herregårde Skulpturer Øvrige Lokalhistorie Cykelruter på Nordfyn
Gamle nyheder
Nordfynske vejnavne Nordfynske stednavne
Kun for sjov - lidt tidsfordriv om Nordfyn Jul på NordfynsWeb
© Hanne og Benny Doré

Vestergade 16, Særslev. 5471 Søndersø
NordfynsWeb blev udgivet i perioden 2001-2005

NordfynsWeb opdateres ikke.
Der kan derfor være informationer som ikke længere er aktuelle.
Info:
Kontakt (09.00-18.00)
Hanne Doré: 30 24 10 98
Benny Doré: 20 49 10 24
Mail Åbningstider
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.

Tilmelding Arkiv
Køkkenskriverier:
Skagensbilleder
06. oktober 2020
Stor respekt for Skagens Gren, hvor to have mødes i et overvældende br.....
Læs mere
Vine til årstiden - september 2020
01. september 2020
Afhentningstilbud i september måned 2020 Efter en lang rosé-sæson kal.....
Læs mere

Vestergade 16 | Særslev | 5471 Søndersø
Telefon 30 24 10 98 / 20 49 10 24
Email: info@doredelicato.dk