Lokalhistorie i Bogense Sogn
Udskriv denne side
En kvindeskæbne i Bogense i 1800-tallet

Af Inger Wermuth Jensen
Materialet er venligst stillet til rådighed af Lokalhistorisk Arkiv, Bogense
Denne artikel blev publiceret i arkivets årbog 2003
Digitalisering af artiklen er foretaget af NordfynsWeb



Inger Wermuth Jensen, Hedehusene, har i flere år forsket i sin slægt og har således fundet frem til sin slægtsgren i Bogense. I den forbindelse faldt hun over sin tipoldefars søster og dennes meriter. Hun skriver: "Det er ofte sådan, at når man leder efter noget, finder man noget helt andet - sådan også i dette tilfælde."

Søndag den 25. august 1776 var der barnedåb hos parykmager Andreas Wermuth og hans kone Ane Marie Jepsdatter, der boede i Adelgade nr. 25. Det var det femte barn, en datter, der fra denne familie blev båret til dåben i Bogense Kirke, hvor hun fik navnet Christiane Benedikte Wermuth. Gudmoderen var Wolfdiderik skomagers kone, og blandt fadderne var barnets morfader vægter Jeppe Pedersen, der boede i Teglgårdsgyden. Det har dog næppe været nogen stor festlighed, der har været holdt i denne anledning, for parykmagerfamilien hørte til blandt byens fattige indvånere.

Huset, familien boede i, var på fem fag, hvilket svarede til ca. syv m. i længden. Det lå på den sydlige side af gaden med have ned mod bækken.

Familien bestod på denne tid kun af fire personer, idet de tre ældste børn var døde. Christiane havde kun en broder, den to år ældre Johan Henrik Alexander at lege med, indtil der tre år efter kom en ny broder, Gottlieb Ditzel. Børneflokken sluttede i 1781 med Christopher, hvilke alle opnåede at blive voksne.

Børnene har nok tilbragt megen tid ved bækken, når de ikke har skullet hjælpe enten moderen eller faderen med forskellige gøremål, som f. eks. at luge blandt urterne i haven eller løbe byærinder. Skolegangen begyndte allerede ved fem-seks års alderen, og skolen, kaldet den danske skole, lå på Torvet; men da der endnu ikke var undervisningspligt - den indførtes først i 1814 - var det ofte så som så med børnenes fremmøde i skolen.

I slutningen af februar måned 1791 døde Christianes fader. Skiftet efter ham fortæller noget om deres fattigdom: I den ene alkove var der foruden en stribet hovedpude og et par lagner, "en blaa og hvidstribet Overdyne, ingen Fyld, og sammenlagt", og "til Underdyne kun et gammelt Vaar", og underdynen i den anden alkove var også blot et gammelt vår uden fyld. Det sparsomme bohave i stuen betegnes alt sammen som gammelt eller beskadiget.

I den første tid efter parykmagerens død blev familien boende i huset på Adelgade. Christiane blev konfirmeret i 1791. Derefter er hun efter al sandsynlighed kommet ud at tjene.

Moderen, Ane Maria Jepsdatter, giftede sig i 1793 med soldaten Andreas Brunselius, og Christiane boede ved folketællingen i februar 1801 sammen med dem til leje hos skrædder Peder Mortensen, der var fattiglem og havde 25 børn! Af dem var der dog kun de tre yngste hjemme på det tidspunkt. I december 1801 døde Christianes moder, og hun blev begravet den 19. på kirkegården i de fattiges jord. Skiftet efter hende er endnu mere fattigt end efter faderen.



Christiane har på et tidspunkt lært at spinde, hvilket man ved, at hun senere ernærede sig ved. I året 1808 blev en deling spanske soldater indkvarteret i Bogense. De var flotte at se i deres hvide uniformer med violette opslag på ærmerne. De eksercerede på Torvet, hvilket tiltrak sig manges opmærksomhed. Men selv om man levede i god forståelse med disse fremmede, klagedes der dog over dem. De rapsede i folks haver, og de var nærgående over for byens unge piger. En af disse, der lod sig besnære af sådan en fremmed flot soldat, var Christiane Wermuth. Deres forhold fik følger, og den 10. marts 1809 nedkom Christiane efter en hård fødsel med en dødfødt søn. Han havde efter jordemoder Dorthe Brandts udsagn navlestrengen om halsen, og hun formåede ikke at redde ham. Til barnefader udlagde Christiane "en spansk Soldat Sobiere", som der står i kirkebogen. Barnet blev begravet tre dage senere i "2 Sld. Jorden", hvilket vil sige, at der betaltes to slettedaler for gravstedet. Christiane var nu 33 år gammel.



Christiane havde åbenbart fået smag for soldater, for i 1812 blev hun i marts viet til en sådan, nemlig Anders Ibsen Dalsgaard, der kom fra Ribe-kanten. Forlovere var Christianes broder, sadelmager Gottlieb Wermuth og dennes svoger, snedker Henrik Laub. Omkring tiden ved brylluppet købte Anders et hus på Adelgade. Han var stadig soldat i det fynske infanteri regiment, men senere hen kom Anders til at ernære sig som daglejer i Bogense.

I begyndelsen af august 1815 fødte Christiane en datter, der imidlertid var så svag, at hun blev hjemmedøbt dagen efter fødslen. Hun fik navnet Inger Marie Andersdatter. Hun blev kun tre uger gammel og døde, før hun blev fremstillet i kirken. Derefter kom der ikke flere børn i ægteskabet.

I 1822 fik Anders og Christiane oprettet testamente, hvori der bestemtes, at den længstlevende skulle arve den afdøde, hvilket i hovedsagen bestod af huset, de boede i. Nu gik hverdagene og årene med dem med arbejde for begge ægtefællerne. Christiane spandt, og Anders gik i dagleje hos folk.

Imidlertid skete der det, at Christiane i årene omkring 1822 var kommet ind på en dårlig vej, idet hun havde fået kontakt med købmand Christen Krølls barnebarn, den kun tolvårige Margrethe Rasmusdatter, der boede hos sine bedsteforældre. Denne kontakt etableredes ved lidt efter lidt at love hende en eller anden småting, som f. eks. at give hende æbleskiver, kaffe, punch eller øl, og under deres møder har Christiane øjensynlig lokket pigen til at tage forskellige ting, dels hjemme hos bedsteforældrene, dels hos andre i byen.

Foruden dette havde Christiane også arrangeret bal eller dans hos sig, og deltagerne hertil var dels bekendte af Margrethe, dels af Christianes brodersøn, den tiårige Hans Wermuth. Af alle de nævnte otte deltagere var kun én konfirmeret. I entré til dansen havde børnene hver betalt en mark, og for disse penge havde Christiane serveret brændevin til de ældste drenge. Men kun den ældste havde drukket noget. De øvrige havde fået mjød, kaffe eller te. Dertil havde Christiane serveret smørrebrød og julekage. Hvad børnene derudover ville have, havde de været i byen for at købe. Dansen "havde varet til Kl. 2 á 3 om Natten. Men der var dog ingen Uordener forefalden," forklarede de indkaldte børn i retten. Det bemærkes i sagen, at "det saakaldte Bal eller rettere Dands, var uden Politiets Tilladelse."

Hvad angår de omtalte tyverier, så endte dette med at blive en større sag med adskillige implicerede personer og mange ekstramøder på rådhuset, hvor de implicerede forklarede sig flere gange for at udrede, hvad der var stjålet fra hvem og hvordan. Den første ekstraret holdtes den 4. april 1823 på rådhuset.

De implicerede var, foruden Christiane Dalsgaard og Margrethe Rasmusdatter, Marie Jensdatter på tretten år, Anne Marie Koefoed og hendes sekstenårige datter Arentine Dall. Desuden var der købmand Iversen, handelsbetjent Burchart, kromand Jørgensen og endnu en tolvårig pige, Christiane Christensdatter samt flere andre.

Det viste sig, at Margrethe havde taget følgende ting fra sine bedsteforældre, købmand Christen Krøll og hans husstand, som de havde savnet, dels i det foregående år, dels i indeværende år: Seddelpenge, guld- og sølvmønter, et halvt pund kaffe og noget sukker, en brystnål, et signet, et perlehalsbånd, et livbånd, nogle kniplinger m.m.

Mistanken var faldet på barnebarnet, da madam Krøll skulle aflevere kniplingerne til madam Koefoed, der skulle sy dem på en kappe til hende. Sagen blev undersøgt, og mistanken viste sig at være begrundet. Margrethe havde taget disse ting, når lejlighed gaves, dels af egen drift, dels efter forlokkelse af Christiane Dalsgaard, forklarede hun i retten. Også hos jomfru Sophie Lund havde hun været og taget en saks, som lå på klaveret. Værdien af alle de stjålne ting vurderedes til i alt 39 rigsbankdaler 88 skilling.

Margrethe forklarede, at hun ingen medhjælpere havde haft til sine rapserier. Nogle af pengene havde Margrethe fået af pigen Marie Jensdatter, der ofte gik ærinder for en dame i byen, madam Simonsen, til at veksle hos købmand Iversen, handelsbetjent Burchart og kromand Hans Jørgensen, der alle i retten bedyrede, at de ikke vidste, at pengene var stjålne og derfor uden at betænke sig havde vekslet dem. De blev derfor ikke straffede.

Christiane Dalsgaard, der fremstilledes i retten "Uden Baand og Fængsel," forklarede, at hendes mand ikke havde vidst om eller deltaget i hendes forbrydelser. Hun sagde endvidere, at hun ind imellem havde været beruset af stærk drik, "da hendes Hoved ikke kan taale noget". Endvidere forklarede hun, at der ikke kom læredrenge eller tjenestekarle hjem til dem "for at svire eller sligt", ligesom hun aldrig før havde været tiltalt eller straffet.

Den 5. maj faldt dommene over de implicerede: Margrethe Rasmusdatter, der heller ikke før havde været straffet, dømtes for tyveri og skulle straffes "med Riis ved Slutteren (arrestforvareren) under Fogdens Opsigt (...) samt udrede 1/4 af Sagens Omkostninger."

Christiane Dalsgaard dømtes for forlokkelse og hæleri, og straffen blev "til Arbeide i et Aar som Forbedringshuusfange i Odense Tugt- og Forbedringshuus." Også hun skulle udrede en del af sagens omkostninger.

Marie Jensdatter, som heller ikke før var straffet, frifandtes, fordi hun var under den kriminelle lavalder. Christiane Christensdatter frifandtes også. Men Marie Koefoed, som var "over criminel Levealder", men ikke før straffet, dømtes for hæleri og for "at kunne anses for at have bidraget meget til Datteren Arentine Dalls lignende Forseelse." Hun straffedes med fængsel på vand og brød i to gange fem dage og nætter samt til at udrede sin del af sagens omkostninger. Arentine Dall havde været moderens medhæler og straffedes på grund af sin ringe alder med tyve dages fængsel på sædvanlig fangekost samt betaling til sagens omkostninger. Disse omkostninger forlangtes udbetalt inden femten dage.

Den 26. maj 1823 om morgenen afgik vognen med fangen Christiane Dalsgaard så fra Bogense til Odense Tugthus, hvor hun straks indsattes. Hun blev registreret som: "Fange Nr. 2150, 46 Aar, gift, ingen Børn, kommende fra Bogense Ekstraret. Forlokkelse og Hæleri."

Her i Odense opholdt Christiane sig præcis et år, idet hun blev løsladt den 26. maj 1824. Hun har ganske givet opført sig upåklageligt under opholdet i fængslet, for i modsætning til flere af hendes medfanger er der ingen bemærkninger om hende i den forløbne tid.

Hjemkommen til Bogense igen har Christiane holdt sig fra alle de ting, hun blev straffet for, og hun har levet sammen med sin mand Anders i fred og fordragelighed. Der er i alle tilfælde ikke flere sager om hende i justitsprotokollen.

"Aar 1830 den 5te Januar blev af Dagleier Anders Dalsgaard meddeelt at hans Kone Christiane Benedikte, Wermuths Datter i Morges Kl. 5 ved Døden er afgaaet uden Livsarvinger ..." Sådan står der i skifteprotokollen i Bogense, og den niende januar blev der holdt skifte efter hende. Arvingerne var hendes søskende, som var Henrik Alexander, der imidlertid var død og havde efterladt sig to sønner, Andreas og Henrik samt en datter Karen Marie, der alle indtrådte i faderens sted. Broderen Christoffer var også død og havde en søn Andreas, og endelig var der sadelmagermester Gotlieb, der stadig levede. Imidlertid kom Anders med sit testamente, og det siger, at Anders skulle arve alt efter Christiane, og han fik således boet udleveret til fri ret og rådighed. Det var nu ikke fordi, der var ret meget at arve ud over huset, der takseredes til 180 rigsbankdaler. Indboet takseredes kun til syv rigsbankdaler.



Godt to år efter Christianes død giftede Anders sig igen. Den nye kone var Marie Jensdatter (ikke hende, der er nævnt i sagen ovenover), og som faddere til deres datter, der fødtes året efter, var bl.a. Christianes bror sadelmagermester Gotlieb Wermuth og hans kone Margrethe Laub, så forbindelsen til svogeren har Anders holdt, trods Christianes uheldige adfærd for nogle år siden.

Christiane var søster til min tipoldefar Gotlieb Ditzel Wermuth.

Inger Wermuth Jensen,
Kallerupvej 56,
2640 Hedehusene.

Geografisk søgning
Udskriv denne side
Klik på den lokalitet du søger information om

Udvalgte emner
»Fortidsminder 
»Gadekær 
»Kirker 
»Mindesmærker 
»Naturområder 
»Slotte og herregårde 
»Skulpturer 
»Øvrige 
»Lokalhistorie 
»Cykelruter på Nordfyn 
»Gamle nyheder 
»Nordfynske vejnavne 
»Nordfynske stednavne 
»Kun for sjov - lidt tidsfordriv om Nordfyn 
© Hanne og Benny Doré

Vestergade 16, Særslev. 5471 Søndersø
NordfynsWeb blev udgivet i perioden 2001-2005

NordfynsWeb opdateres ikke.
Der kan derfor være informationer som ikke længere er aktuelle.
Kontakt (09.00-18.00)
Hanne Doré:30 24 10 98
Benny Doré:20 49 10 24
E-mail:Klik her
Åbningstider:Klik her
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.
Tilmelding:» Klik her
Find vin
» Pris
» Klassifikation
» Vinhus
» Nye vine og årgange
» Få flasker tilbage
» Med skruelåg
» Økologisk
» Gambero Rosso
» Wine Spectator
» Robert Parker
» Alle topvine
Eller skriv søgeord:
Køkkenskriverier
Nietzsche og Venedig
01. maj 2020
Det hotel vi plejer at bo på i Venedig er jo som stort set alt andet i.....
» Læs mere
Bliver hjemme med min tømrerblyant
11. april 2020
Den 12 marts corona-lukkede vi vores fysiske butik og fulgte statsmini.....
» Læs mere
» Alle køkkenskriverier