Bemærk!!

NordfynsWeb kræver en bredere skærm.
Prøv med telefonen i bredformat.

Lokalhistorie i Bogense Sogn
Sophie Larsens dagbog

Af Joan Norlev Taylor
Materialet er venligst stillet til rådighed af Lokalhistorisk Arkiv, Bogense
Denne artikel blev publiceret i arkivets årbog 2003
Digitalisering af artiklen er foretaget af NordfynsWeb



Dagbogen er skrevet af Sophie Larsen, født Utke (1797-1873), gift med districtslæge Peter Clausen Larsen (1795-1868), Bogense. Den giveret interessant indblik i hendes dagligdag i Bogense mellem årene 1856 og 1861.

Joan Taylor, som er efterkommer af Larsen familien, er født på New Zealand, og satte første gang sine ben på dansk grund for få år siden, hvor hun sammen med sin mor besøgte Danmark. Ved den lejlighed besøgte de også Bogense. Hun forskede herefter i en periode ved Københavns universitet, hvor emnet var kvindefrigørelse med udgangspunkt i Cecilie Hertz: "Livserindringer". Denne afhandling har hun ønske om at få udgivet både på dansk og engelsk. Joans mor, Birgit Norlev Taylor, er født i Danmark, men udvandrede til New Zealand. Hun har hjulpet sin datter med det danske sprog.




Størstedelen af deres ægteskab tilbragte Sophie og Peter Clausen Larsen i deres ejendom, nu Sct. Annagade 15, med deres otte børn og to plejebørn. En hel del er allerede berettet om dette livlige hjem i bogen "Livserindringer", skrevet af deres næstældste datter Cecilie Hertz og - for det meste - udgivet i 1930. Den findes i Lokalhistorisk Arkiv for Bogense Kommune, det Kongelige Bibliotek og blandt familiens efterkommere. Peter Clausen Larsen var en selskabelig, imødekommende mand fuld af skælmeri og meget afholdt. Han var ofte gæst på Gyldensteen, hvor han spillede l'hombre med greven og forpagteren, ofte efter en lang dags sygebesøg over store afstande. Man kan se hans morsomme karakter i Sophies bemærkning: "Jeg har plukket en Portion af de 650 Tulipaner, som Fader har været saa barnlig at tælle - og glæde sig over" (29. maj 1858). Når han var hjemme, kunne han godt lide at have gæster, og så var Sophie den, der måtte beværte dem. Sophies dagbog om daglig husholdning giver ikke de interessante billeder af personer og hændelser, som man kan finde i Cecilie Hertz' erindringer, men den giver megen oplysning om en kvindes liv i midten af det nittende århundrede og omtaler adskillige fremtrædende Bogense borgere fra den tid. Den er derfor et værdifuldt dokument, og en kopi findes nu i Lokalhistorisk Arkiv for Bogense kommune.

Sophie blev gift i sit 30. år og var, siger Cecilie Hertz, en "smuk lille Kone". Sophie selv var af natur lidt mere stille end sin mand. Hun var vokset op på Brolykke, en mindre herregård nær Kerteminde.

Hun havde som ung pige tilbragt en tid hos sin bror og hans purunge brud, da broderen var officer ved prinsesse Charlottes - Chr. VIIIs fraskilte gemalinde - hof i Horsens. Hun var kultiveret og fandt behag i litteratur, teater og musik. Hun holdt af at have lidt tid til sig selv og spille på sin cello. Det var en af hendes største glæder. Sophie overkom at have mange gæster og gå på mange visitter, men hendes mest tilfredse bemærkninger kommer, efter hun har haft en stille dag uden afbrydelser. Det fremgår dog tydeligt fra dagbogen, at der ikke var mange af den slags dage, da arbejdet i hus og hjem faktisk tog al hendes tid.

Sophie Larsen var 59 år, da hun begyndte at skrive dagbogen. Hun fremtræder som en travl, aktiv og viljestærk kvinde. Hendes arbejde deltes mellem hendes hjem og huset hos datteren Adolphine (Jantzen), som var gift og boede ganske nær - i Bryggergården, nu Adelgade 44 - med en etårig datter Anne Louise. I begge hjem var der daglig vask, strygning, madlavning, rengøring, indkøb samt gæstfrihedens pligter med talrige besøgende. Både rengøringen og vasken optog hende meget. Angående tøjet omtaler hun, hvor lang tid det alt sammen tog: Gnide pletter af, lægge i blød, vask, tørring, stivning og strygning. Hun stod op kl. to eller tre om morgenen for at stryge tøjet. Så var der de store arbejder såsom forårsrengøring, slagtning, hvidte vægge, sy tøj, sylte og andre job, som Sophie gjorde sammen med pigerne eller kvindelige familiemedlemmer.

Det var ikke altid muligt at overkomme det hele. Den 31. maj 1859 skriver Sophie i sin dagbog: "I Roderi ligge vi", men i de følgende uger fik hun så møblerne betrukket, stuerne gjort rene, fik vasket og strøget, rengjort gardiner, og den 16. juni skriver hun: "For første Gang efter fem Ugers Forløb rørt Strengen paa den stolte Bruune (cello)".

Siden bogen er skrevet af en lægefrue, er det ingen overraskelse, at der er adskillige interessante bemærkninger vedrørende medicinen i de dage. Sophie omtaler sine egne skavanker. F. eks. skriver hun den 10. juni 1857 efter en særlig travl dag: "(...) følte med Bedrøvelse, at Kræfterne tage af". Hun har "gigt" i arme og ben og et problem med hjertebanken. "Gigt" er et ord, der dækker mange forskellige skavanker, der gør ondt. Sophies datter Fritze, som er 21 år, da dagbogen begynder, får også "gigt", der forhindrer hende i at gøre visse ting. En slægtning, Hans Damm, kan ikke komme på besøg hos Larsen familien på grund af "Gigt i Hovedet" (9. august 1857) - måske migræne!



Sophie omtaler alle sygdomme i hjemmet, også pigernes. Hun påtager sig ansvaret for at se til de syge i hjemmet som noget ganske selvfølgeligt. Vi hører en hel del om datteren Adolphines problemer med fødsler, og de bekymrer naturligvis Sophie meget. Da Adolphine får en dødfødt baby den 5. februar 1857, iler Sophie over og bliver der dag og nat, mens hun overlader sit eget hjem til Fritze. Hun frygter barselfeber i lighed med den, der dræbte deres ældste datter Louise tre år tidligere (ikke omtalt i dagbogen, men beskrevet i Cecilie Hertz' livserindringer og i breve i familiens eje). Feberen kommer, og Adolphine er rigtig syg, også rastløs og deprimeret, men den 15. februar letter feberen, og Sophie takker Gud, at han har sparet Adolphines liv.



Sophie taler ikke meget om sin mands professionelle arbejde i sin praksis, siden det ikke direkte påvirker hendes arbejde i hjemmet. Den 28. januar bemærker hun, at han kom hjem i godt humør efter at have sørget for en meget syg kone, som til sidst døde. Den reaktion forekommer os måske mærkelig, men for Peter Clausen Larsen var det et godt resultat deri, at han havde gjort alt, hvad han kunne under vanskelige omstændigheder og havde hjulpet hende i liv og død. Han er åbenbart en virkelig pligtopfyldende læge, der utrætteligt gør sine rundture i by og på land uden at give op, selv da han bliver blind af stær på det ene øje. I årene efter dagbogen er skrevet, bliver dr. Larsen dog helt blind og ude af stand til at fortsætte som distriktslæge. Derefter overtog sønnen Peter Larsen Utke sin fars praksis og dermed huset i Sct. Annagade (indtil 1875). Da Sophie blev gammel, boede hun på første sal.

Dagbogen er også interessant hvad angår fødevarer. Sophie giver menuen fra et "Sessionsgilde" (16. oktober 1857): "Suppe med Æggebudding, Hønsecarri - som Postei Fiskebudding - Dyresteg - og Fugle - Smaakager". Familien tager ofte sammen med venner i Fredskoven og spiser der. Den 19. juli 1858 er de på en udflugt, hvor de spiser kartofler. Hun bemærker også fra en aften den 4. juli 1859, at Adolphine havde serveret kartofler, hvad der antyder, at det stadig på dette tidspunkt var en usædvanlig del af et måltid. Hun vil gerne drikke chokolat med venner og omtaler, at hun spiser "en deilig Skildpadde" (26. januar 1858), og "de første Reier" (25. april 1858). Disse er naturligvis delikatesser. Den daglige mad ville have været simpel men sund: Rugbrød, øllebrød, ost, smør, salt, fisk, kød, når der var slagtet, grønsager og frugt fra haven samt forskelligt syltetøj.



Sophie fortæller os ikke meget om sine private tanker, men hun siger dog, hvad der gør hende virkelig glad, og undertiden hvad der går hende alvorligt imod. Hun kan være forbavsende "for" eller "imod", hvad hendes børn eller plejebørn gør. I sine kommentarer sætter Sophie en høj standard og viser et sind, der ikke er særlig tolerant. Hun nyder inderligt døtrene Adolphine og Sophie og deres børn og støtter sig til Fritze som sin konstante hjælper. Hun kan ikke fordrage, når Fritze tager hjemmefra for at besøge venner eller slægtninge.

Hun er særlig begejstret for sin søn Peter, som får så flotte resultater i sine studier og åbenbart er en køn ung mand med en charmerende, udadvendt natur.

Sophie er utålmodig med sønnen Ernst, der som ung var tilbøjelig til hjemve og depression og fandt det lidt svært at finde sin vej i verden. Alle den slags følelser afviser hun som barnagtige: Stakkels følsomme Ernst bør være mere robust. - Senere beviste Ernst sine evner som forretningsmand under flere års arbejde i Chicago. Det var efter krigen i 1864, hvor han var løjtnant i hæren, mens broderen Peter var feltlæge. På det tidspunkt var Thal, den ældste søn, allerede på Java med en lukrativ karriere i sukkerproduktion.

Sophie kan også give udtryk for kritik af sine plejebørn. Den 17. marts 1858 skriver hun: "Bülows Damer behagede at melde dem til Aftenen, som gik ret Gemytlig paa det nær, at Wicha som sædvanlig kom ind paa sit lærde Gebeth, hvoraf der gjerne udspinder sig en kjedelig Strid."

Men Sophie elsker dem alle. Hun skriver om Wichas død: "Wicha blev syg den 24de og døde den 27de om Aftenen. Dette Skaar i vor Huusstand gjør alt saare trist. - Fremtiden vil længe formørkes for os af dette pludselige Dødsfald - og jeg har ingen Lyst til at fortsætte Optegnelser i det daglige Liv." Og så slutter dagbogen.



Nogle breve skrevet af Sophie eksisterer i private arkiver, der spreder mere lys over hendes karakter. I et af dem fra den 4. juni 1865 skriver hun: "(Lille) Cecilie faaer sig en Sving om i Skoven i Aften. Frøknerne Rohmann og Bang kom før og bortførte hende, hun var i hvid klar Kiole, saa jeg frygter for hendes haardnakkede Forkiølelse, der nu omtrent var jaget paa Døren, skal komme igjen til stor Gene for os begge; saaledes ere der nu om Stunder mange unge Piger, der ikke vil høre de Gamles Raad."

Til slut en levende beskrivelse fra en dag i hendes barndom på Brolykke skrevet i et brev i oktober 1870:

"Jeg glemmer aldrig, at vi Børn hjemme paa Brolykke, en Vintermorgen - den 30. December 1803: min Broder Ernsts Fødselsdag -, da Maanen skinnede paa Snee og Iis, toge hinanden i Hænderne, og idet vi dandsede rundt, sang i glad Henrykkelse over den lille Broders Ankomst, "Fryd dig ved Livet, i dine Dages Vaar", og vi saa vist gladere og varmere ud, end den lille pjaltede Pige, jeg en Vinter saae her paa Gaden, syngende til sin Faders Violin, "Das Leben! ist so Schön! Das Leben ist sehr Schön!"

Min hovedinteresse i min forskning har været Cecilie Hertz og hendes "Livserindringer", men Sophies dagbog giver en levende baggrund for denne bog. Desværre har jeg ikke været i stand til at finde originalen af dagbogen, som ville have været skrevet i gotisk skrift, men har kun haft senere kopier at arbejde med. Jeg ville være umådelig interesseret i at finde tidligere kopier eller allerhelst originalen, som jo faktisk hører til på Lokalhistorisk Arkiv for Bogense Kommune. Hvis nogen aflæserne ved mere om det eller ved andet om Larsen familien i Bogense, ville jeg være meget taknemmelig for at høre fra dem.

Joan Taylor Ph. D., Honorary Research Fellow History Department, University College London.

Min e-mail adresse er
joanfar@binternet.com
og min adresse er
14 Friars Close, Wivenhoe, Essex, CO7 9NW, England.

Mange tak til

Niels og Lise Oxenvad, Helle Bernskov og Lars Frigast Larsen, Anders og Bodil Vasehus-Madsen, Mik Brammer, Ingolf Crossland, Allan og Leis Thal-Jantzen, Anne Rohweder, Palle E. Petersen, Inger-Lise Wandel og Lokalhistorisk Arkiv for Bogense Kommune for materialer og hjælp.


NordfynsWeb
Klik på den lokalitet du søger information om

Udvalgte emner
Fortidsminder Gadekær Kirker Mindesmærker Naturområder Slotte og herregårde Skulpturer Øvrige Lokalhistorie Cykelruter på Nordfyn
Gamle nyheder
Nordfynske vejnavne Nordfynske stednavne
Kun for sjov - lidt tidsfordriv om Nordfyn Jul på NordfynsWeb
© Hanne og Benny Doré

Vestergade 16, Særslev. 5471 Søndersø
NordfynsWeb blev udgivet i perioden 2001-2005

NordfynsWeb opdateres ikke.
Der kan derfor være informationer som ikke længere er aktuelle.
Info:
Kontakt (09.00-18.00)
Hanne Doré: 30 24 10 98
Benny Doré: 20 49 10 24
Mail Åbningstider
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.

Tilmelding Arkiv
Køkkenskriverier:
Skagensbilleder
06. oktober 2020
Stor respekt for Skagens Gren, hvor to have mødes i et overvældende br.....
Læs mere
Vine til årstiden - september 2020
01. september 2020
Afhentningstilbud i september måned 2020 Efter en lang rosé-sæson kal.....
Læs mere

Vestergade 16 | Særslev | 5471 Søndersø
Telefon 30 24 10 98 / 20 49 10 24
Email: info@doredelicato.dk