Bemærk!!

NordfynsWeb kræver en bredere skærm.
Prøv med telefonen i bredformat.

Lokalhistorie i Bogense Sogn
Beretning om Bogense fra 1880-1931 (1. del)

Af Hans Madsen
Indledning af hans barnebarn Lilli Jensen
Materialet er venligst stillet til rådighed af Lokalhistorisk Arkiv, Bogense
Denne artikel blev publiceret i arkivets årbog 2002
Digitalisering af artiklen er foretaget af NordfynsWeb



Byen beskrevet af Hans Madsen i 1931, som han huskede den.

Indledning af hans barnebarn Lilli Jensen.

Min bedstefar, Hans Madsen, som har skrevet følgende beretning, blev født d. 3. oktober 1873 i Bogense som ældste søn af byens natvægter Anders Madsen. I 1898 blev han gift med Hansine, min bedstemor, og de flyttede ind i huset Torvet 30. Det var ejet af Hansines mor, Gertrud Rasmussen, som var fra Vester Egense.

Der gik en lang smal have fra huset ned mod fodboldpladsen, som lå her dengang.

For enden af haven havde bedstefar et ishus, hvorfra han også solgte sodavand m.m. til det gamle sygehus, der lå næsten overfor.

I stuen ud mod Torvet solgte bedstemor is om sommeren. Uden for huset stod dengang en bænk, hvor Torvets beboere tit sad og fik en sludder om aftenen. Selv om vores bedsteforældre solgte is, var det meget sjældent, at vi børnebørn fik noget gratis. Det kunne dog ske, at vi fik en tiøres rund ispind, når vi gik byærinder for dem. Inde i stuen vævede bedstefar om vinteren måtter, som han gik ud og solgte.

Jeg syntes, det var spændende at besøge bedstefar i hans ishus. Han var god at lytte til, når han fortalte om gamle dage. Han interesserede sig for mange ting. Bl. a. havde han i trediverne et krystalapparat, hvorfra han kunne høre radio. Det var mærkeligt at prøve høretelefonerne og høre stemmer, der ligesom kom ud af luften.

Bedstefar endte sine dage på Solgården i 1954.

Vandretur uden om den gamle by

På den nordfynske kyst ligger vor gamle by Bogense. Hvor gammel den er, kender jeg ikke, men jeg vil søge at fortælle om den, så godt jeg kan, og forklare, hvordan tiderne har forandret sig her i de sidste 50 år.

Kirken og Kirkebakken



Jeg vil begynde med vor gamle kirke, som er bygget af flere gange. Går vi ind i den, ser vi straks, at det er en korskirke. De gamle bænke er forlængst fornyede, og prædikestolen er flyttet fra sin forrige plads op mod alteret. Den er pudset meget op fra dens tidligere udseende, da den var malet med gul maling, ligesom bænkene nu er i egetræsmaling overalt. Orgelet er sat til elektrisk kraft og ikke som tidligere, da man skulle "træde bælge". I korsets sider benævnes pladserne til højre for alteret med navnet karlekapellet og til venstre pigekapellet. Her lå førhen til gulv en del gravpladser, men disse er for en del år siden taget op og opstillet på kirkens indvendige vægge i kapellerne til. Bag alteret findes en større stue, sakrestiet, hvor der i ældre tider om sommeren holdtes prøve for konfirmanderne (om vinteren i præstegården). Det blev også brugt til altergang i ældre tider. Dengang var der altid seks drenge, som sang ved orgelet ved alle kirkelige handlinger og ligeså ved alle begravelser både i kirken og på kirkegården. Så vidt jeg husker, fik vi alle 20 kr. om året til deling, men vi fik også drikkepenge, som kantoren modtog ved lejligheder som bryllupper og begravelser. Vort udbytte var i reglen seks á syv kroner til hver dreng. Et par af os tjente lidt ekstra ved at sætte salmenumre i tavlerne for kantor Møller. Organisten hed Larsen, og præsten var Carl Fog.

Går vi derefter ud på kirkegården, finder vi den største plads mod øst, udvidet to gange. Den gamle plads og den første udvidelse var holdt efter den gamle form med alt for lidt plads til gravstederne og for lidt plads at arbejde på for graver og ligbærere.



Vi går nu ud fra kirkegården, hvor vi ser stranden lige for os, og drejer mod venstre. I østlig retning finder vi først nogle øer: Dræet, Æbelø og Endelave. De ses altid i klart vejr med blotte øjne. På den side af Æbelø, som vender mod Bogense, hentes der nu ral til den ny Lillebæltsbro. På udskibningspladsen derovre er efter sigende opstillet maskiner for flere hundrede tusinde kroner. Jeg har ikke haft lejlighed til at se det. På nordsiden af Æbelø ligger et fyrtårn, og hele øen har i fordums tid tilhørt byen, som solgte den for at tjene penge til kirkens spir. Overfor ses Jyllands kyst.

Nu fortsætter vi fra Paghs minde ad Kirkebakken til Havnen. På denne bakke er der lagt et stort arbejde både for neden i strandkanten og på selve toppen. Her er der sat stakit, og hele stien er reguleret. I tidligere tider var den ikke altid fremkommelig, særlig om vinteren.

Havnen

Nu når vi havnen. Det første, jeg vil nævne her, er vort havnefyrs første plads ved lodsens hus. Næste sted var midt på havnens østside, og derfra til dampskibshusets gavl mod søen. Alle disse steder brugtes petroleum. På nuværende plads på østlige havnehoved er der elektrisk lys i forskellige farver.

Havnen var ikke noget morsomt sted at komme til i den tid, da vi fik mudret ved hestekraft. Det var en meget stor indretning med dæk over, kaldet muddermaskinen. Herpå var der anbragt en almindelig hestegang, hvor hestene blev sat, og som så stod i forbindelse med spandetræk lig de ny maskiner med den forskel, at her gik spandene for enden deraf i stedet for i midten.

Dengang var der ikke megen plads på vor havn - særlig når man gik til vestsiden af den og kom over broen langs med nuværende bolværk. Til højre for broen fandtes her 7-8 sandkasser, for i den tid brugte alle sand på gulvene i hjemmene. Lidt til højre bag disse kasser lå en jordhøj, som vi kaldte øen. Så havde vi den nøgne stenmur helt ud til den anden ende af havnen, og alt her på denne side er opfyldt i den forløbne tid, hvor der nu er bygget kalkværk, gasværk, elværk, tagstensfabrik og huse til redskaber og røgeri. Der er også bygget skibsværft, ophalerbedding, badehuse og flere fiskerhuse. Der er nu også et isfryseri til brug ved fiskeforsendelse.

Omkring 1880 så det ikke sådan ud med fisk, som nu her i byen. Da blev der til tider solgt store sild til ti øre olen - dengang enten snese (20 stk.) eller ol ( 80 stk.). Tit også læssevis á to kr. til gødning, nu forbudt af politiet. Sildene kom da i reglen over fra Jylland hertil i små åbne joller. Torsk købtes her på pladsen for en kr. pr. 100 stk., store og små imellem hinanden. Hornfisk kostede nogle få øre pr. stk. alt efter omstændighederne, indtil vi fik jernbanen, hvormed de så videresendtes.

Også på østsiden er der sket meget. Stenmolen er flyttet længere ud til siden mod Æbelø. Det første firma er trælasthandelen, stiftet først i 1882 af flere købmænd her fra byen. Her var også tidligere kulhandel, men den er solgt fra. Trælasten har her 11 huse med fast stentag foruden flere faste skure med tagpaptag. Dernæst følger et pakhus til foderstoffer tilhørende G.V. Larsen. Så et meget stort hus til kunstgødning og et til cement, begge tilhørende landboforeningerne. Videre kommer kulkompagniet, som er udvidet en stor del af et nyt selskab, således at det er en meget stor plads, her er blevet i løbet af få år. Ved siden af har telefonselskabet plads til pæle m.m., og så et stenknuseri, som tilhører firmaet H. Jørgensen og Søn, Odense. Her har været udført meget arbejde i de sidste år. Først af fiskere med at fiske stenene og dernæst af arbejdere ved knusningen. Siden med bortkørslen herfra ud på de forskellige veje, og desuden med banen herfra. Vi går længere ud og finder en mængde østersskaller på lager. Disse graves ude i Klinte Strand mellem Nørreby og Nr. Nærå, hvorfra de køres hertil på biler for at blive sendt til England. Der er afsejlet mange herfra med store skibe, både tre- og firemastes skibe. Hvad England bruger dem til, ved jeg ikke. Til sidst har vi det hus på havnen, tilhørende DFDS, som er holdt op med at sejle hertil, hvilket er en skuffelse både for lods, havn og arbejdere. I ældre tider havde vi flere stolte sejlere her fra byen. Blandt dem var barken "Bogense", som en vinter var oplagt her i havnen lige inden for dampskibshuset. Den var tom, men det kneb alligevel voldsomt med at få den i havn, som jo skete ved højvande. Der var en tysker blandt mandskabet, som var rømt hjemmefra for at slippe for at blive soldat, og han havde ikke mange penge til gode, da skibet kom ind, hvorfor kaptajnen lod ham blive ombord. Folk fik medlidenhed med ham og bar både mad, tøj og penge ud til ham en tid. Men så kom han i bagerlære hos daværende bager Johansen i Østergade, hvorfra han løb sin vej efter kort tid.



På den tid gik alting anderledes til end nu. Når der kom skibe hertil for at laste korn, blev de opankret på reden tit langt ude, og kornet blev så sejlet derud i åbne både. Det var både besværligt og dyrt, og tit måtte man vente på godt vejr i flere dage. Tømmer, der kom hertil, måtte kastes i havet og flådes ind i havnen, hvorefter det blev taget op for at tørre. Vi havde i ældre tid flere gamle søfolk her i byen end nu tildags. Bl.a. skal jeg nævne skipperne, som de dengang kaldtes, Andersen, Krøel, Drejø, L. Jespersen, Jensen og H.J. Nielsen. Vi har nu kun et skib hjemmehørende her, så på det område har vi også haft tilbagegang. Engang faldt bolværket i havnen ud for kulgården, og det lå længe, før det blev rettet. Dengang var pengene små overalt. Nu er der lagt banespor med skiftespor langt ud på denne side af havnen, og ud for G.V. Larsens pakhus er der lagt stenbro og vandledning, så vore havneforhold kan vel kaldes for nogenlunde. Der er opstillet flere lygter med elektrisk lys.

Fogense



Ser man nu vest for havnen langs strandkanten, er der også en forandring, idet der er anlagt en stor dæmning fra slusen ved den gamle hovedkanal og over til Fogense. Her er der sket meget siden min barndom. Der er nedlagt to ejendomme, som er lagt til en tredie. Den har tillige opkøbt de forskellige lodder, som i sin tid tilhørte byens borgere. Under verdenskrigen, da det kneb med ildebrændsel, lod kommunen skære tørv på Fogense til beboerne. Det vil sige, de blev skåret ude i strandkanten, og vi var også mange, der selv skar vores tørv. Det var meget billigere og meget bedre varer, vi så fik. I tidligere tider hørte meget af jorden herovre til byens købmænd, der drev landeri ved siden af deres forretning, både af hensyn til at holde heste til kørsel og at have køer til spølen, som blev til overs fra brændevinsbrygningen.

Bag haverne langs bækken og jernbanen

Vi er nu tilbage ved den gamle sluse, hvor der er bygget et hus ud mod stranden. På den modsatte side af vejen lå førhen en savmølle, som hørte til jernstøberiet, dengang ejet af S. Jørgensen. Fiskedammen, som findes her, blev udgravet til fyld ved Nordfynske Jernbanes anlæggelse. Hvor der nu ligger remiser og værksteder, var der dengang kun strandlodder. Turen går nu bag haverne. Det første, vi møder, er to huse - et på venstre side og et på højre - ligesom vi træder ind på Jernbanegade. Nu er vi på banegården, hvor der tillige findes post- og telegrafkontor til venstre side. Længere fremme har vi pakhuset. Olietanke og benzin er anlagt på banens grund til brug for nu anvendte motorvogne, som banen nu bruger mere end damptog på grund af besparelserne ved mindre mandskab. Vi finder en smuk villa, bygget på et stykke af Bogense Hotels tidligere have, og befinder os nu ved svineslagteriet, bygget 1896. Her har været udvidet mange gange overalt, så det er, som nutiden fordrer.

Ad Enggade

Går man nu over banens spor, finder man her en nyanlagt tjæret vej. På højre side ligger først Nordvestfynske Banes remise, så to sammenbyggede huse med to lejligheder i hver og endelig et hus med kvist, også med to lejligheder. På modsat side af vejen ligger vort moderne slagtehus bygget sammen med kommunens badeanstalt, hvor alle kan få bade lige fra 25 øre og højere op. Nu følger vi den nye vej til Forstaden. Her på det sidste stykke var i mange år en skrækkelig rende, der løb med vand og alle slags griserier, men nu er her en fin vej, kaldet Enggade. Drejer man nu om hjørnet ved garveriet, er her også bygget et hus på modsat side i svinget.

Ud ad Odense landevej på højre side mod Tyrekrog



Vi går ud ad landevejen langs den gamle markedsplads. Hvor vejen drejer af mod Storkenhøj, er der bygget en garage. I tidligere tid lå Bogense Dampmølle tæt herved. Den blev til sidst købt og fjernet af Neder Mølle. Beboelsen ved landevejen, som tilhørte møllen, har været i handelen flere gange, og her findes nu flere selvstændige hjem. Længere frem ligger to nybygninger, den ene uden og den anden med landbrug. Nu er vi kommet til Huggetvejen. Ved denne ligger et gammelt hus ved hjørnet med lidt landbrug til. Den gamle ejer her handlede med strandsand, som han købte i byen og videresolgte det her. De to næstfølgende huse hørte der kun have til, og så kom der et landeri, en vognmandskørsel og ligeledes sandhandel. Her er nu gartneri. Videre garveri, et mindre nybygget landbrug, hvor der tillige blev lavet træsko. Sidst her i rækken var der et landbrug med maltgøreri og ligeledes sandudsalg. Disse tre sandudsalg er forlængst borte. Så er der en vej til højre for landevejen, der fører til Almind, Kræmmerkrog og Bogense Mark. Herude fandtes i den tid en kro, Kalvekro, og ved landevejen lå der to kroer ved siden af hinanden: Lille Tyrekro og Store Tyrekro. I den sidste var der købmandshandel, som for længst er nedlagt, og et større landeri, som nu indehaves af Mads Buse. Alle tre kroer er for længst nedlagt og købmandsforretningen ligeså. Uden for disse er siden bygget tre nye huse.



Ind mod byen igen på modsat side

Så går vi til den anden side af landevejen ved vandværket. Herudefra og ind til byen er landevejen brolagt. Det første hus var et mindre hus. I det næste var der i mange år en meget stor cykelforretning, nu ophævet. Så et stort nybygget toetagers hus, bygget af en ældre mekaniker, en særegen mand. Spurgte man ham, om han kunne lave noget for os, blev han fornærmet. Når man derimod sagde: "Lav det for mig!" kunne han lave så at sige alt, hvad vi kom med. Næste ejendom er Bogense Ægforretning, som har bestået i 50 år i denne tid. Så det er så længe siden, vi fik den første telefon her på Nordfyn. Den gik fra købmand Hendriksen, Adelgade, ned over strandlodderne og ud til ægforretningen til Laurits Madsen. Disse to startede nemlig denne forretning i kompagni. Hendriksen købte den ejendom, snedker Vends nu har, og begyndte med ægforretning i kælderen. Senere byggede han det store lager i baggården, hvor der nu er snedkerværksted. Ved ægforretning på landevejen var tillige lidt landeri, da der brugtes hestekøretøj. Der er solgt en byggegrund fra, hvor der er bygget et hus. Bag dette lå i sin tid en mølle, kaldet Kappelsmøllen, som holdt op for længe siden. Indehaveren hed den gang Jeppesen. Nu ligger der et mindre hus. Ved landevejen er et landbrug kaldet Kappelsmøllegården. Her udefra og ind til byen var der før kun en ejendom med landbrug og en savmølle. Den brændte for mange år siden ved at løbe løbsk i en storm midt om dagen, og det var ligefrem en stor fornøjelse for folk at se. I samme ejendom blev der i mange år drevet karteri, og tillige var der et garveri. Der er på samme strækning ca. 20 nye ejendomme ind til, hvor den gamle toldbod lå. Denne lå lige midt for den nuværende Toldbodvej ved Forstaden.

Fra Forstaden bag om byen mod skoven

I den modsatte ende af Toldbodvej ligger Tværgade. Her findes den bygning, hvor der før var kalkværk, senere tagstensfabrik. Nu er her fem lejligheder. Alle bygninger i disse to gader er nye på nær det gamle kalkværk, I en ny gade fra Forstaden ned til bækken, kaldet Kalkværksvej og Skovbrovej, er der udelukkende nye huse. Kommunen har købt den gamle skovridergård ved skoven. Der er bygget en ny skovriderbolig, og der er anlagt fodboldbane på en del af jorden. Der er opført tre ejendomme ved siden af skoven mod Slettens landevej, og her drives landbrug alle steder. Ved skovens indgang er der ligeledes et mindre landbrug, I ældre tid lå her kun to huse, det ene lidt tilbage i haven, senere bygget om, og der er desuden fire nye ejendomme på dette sted.

Ad Skovvej langs bybækken



Går man så ind mod byen, var der på det første hjørne bygget en lade med beboelse, som tilhørte farver Løgstrup. Af farverier var her fire i alt. Nu er der ikke flere, idet det sidste af disse er blevet margarinefabrik. Lidt nærmere mod byen lige ud for Mejerivej er også bygget en ejendom med landbrug og vognmandskørsel. Ved siden af denne en pumpestation for kloakvand, som løber ud ved stranden på Stegøvejen. Længere henne ligger to huse, som er blevet en del ombygget med tiden. Så to nye huse, og når man er kommet om hjørnet ved bækken til det sidste stykke af Skovvejen, findes her tre beboelser og nogle købmandslader. Til sidst på det ene hjørne en ny smedie, Kursmeden, og på det andet hjørne den store nye kommuneskole med gymnastikhus.

Gyldensteensvej

I det store hus, som ligger her på Gyldensteensvej lige for Skovvejen, var byens posthus før jernbanen kom. Vi børn morede os tit over kuskene, når de kom eller kørte og truttede i hornet, hvad de altid skulle gøre. Vi fortsætter ned ad landevejen til garveriet. Her er alle huse nybygget på nær to. Her findes håndværkerforeningens stiftelse med plads til fem familier. På sidevejen ligger fire nye ejendomme, men der er plads til flere. På vejen til garveriet findes her 23 nybygninger. Bag garveriet mod Stegø findes også en ny ejendom med landbrug og vognmandskørsel. Ud ad landevejen findes nu fire huse foruden fire landejendomme. Den ene af disse var før kro, Studekroen. Her var i sin tid en nu nedlagt cykelbane. På Stegø findes en vandmølle, som tilhører Gyldensteens inddæmmede strand, øst for øen. Tillige er der nu fire landejendomme, før fem. Langs stranden mod byen ligger to sommerhuse, og længere inde mod byen ligger en masse kolonihaver. Haverne til venstre for landevejen er selvejende, men må ikke bebygges, og haverne til højre lejes af kommunen. Vi drejer ind ad Grønnegyden mod stranden. Her er på venstre side en dyrskueplads, som også anvendes til cirkusplads, da Torvet er blevet for lille. Her er desuden bygget otte nye villaer. Ved den side af vejen, der vender mod Æbelø, er der langs stranden plantet et anlæg. Her findes en sommerrestaurant, og langs anlægget mod landevejen er anlagt to tennisbaner. Fra Grønnegyden op til Teglgårdsgyden er anlagt en ny gade, Æbeløgade. Her er på venstre side bygget to huse af kommunen i den dyre tid, nu solgt med stort tab. Så kommer arrestforvarerens bolig, og så det nye rådhus. Hen ad Teglgårdsgyden ligger først to nye huse, og derefter, hvor den gamle stampe lå, et børneasyl. Derefter er vandtårnet på hjørnet, og lige overfor missionshuset og tillige to villaer, den ene overlæge Holms og den anden garver Andersens. Herinde bag denne lå førhen en stor garveriindustri med arbejde for ca. 30 mand, nu ophørt. Ad vejen mod anlægget ligger tre villaer, foruden gartner Pedersens planteskole med fire store drivhuse, hovedsagelig beregnet for tomater. Vi har her i samme kvarter epidemisygehuset og bag dette det nye sygehus med udsigt til stranden over byens første fodboldbane. Vi befinder os nu igen ved Paghs mindesten, og vi har så taget en rundtur omkring byen.

(Fortsættelsen, turen gennem den indre by, kan man læse i årbog 2003, red.)



NordfynsWeb
Klik på den lokalitet du søger information om

Udvalgte emner
Fortidsminder Gadekær Kirker Mindesmærker Naturområder Slotte og herregårde Skulpturer Øvrige Lokalhistorie Cykelruter på Nordfyn
Gamle nyheder
Nordfynske vejnavne Nordfynske stednavne
Kun for sjov - lidt tidsfordriv om Nordfyn Jul på NordfynsWeb
© Hanne og Benny Doré

Vestergade 16, Særslev. 5471 Søndersø
NordfynsWeb blev udgivet i perioden 2001-2005

NordfynsWeb opdateres ikke.
Der kan derfor være informationer som ikke længere er aktuelle.
Info:
Kontakt (09.00-18.00)
Hanne Doré: 30 24 10 98
Benny Doré: 20 49 10 24
Mail Åbningstider
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.

Tilmelding Arkiv
Køkkenskriverier:
Skagensbilleder
06. oktober 2020
Stor respekt for Skagens Gren, hvor to have mødes i et overvældende br.....
Læs mere
Vine til årstiden - september 2020
01. september 2020
Afhentningstilbud i september måned 2020 Efter en lang rosé-sæson kal.....
Læs mere

Vestergade 16 | Særslev | 5471 Søndersø
Telefon 30 24 10 98 / 20 49 10 24
Email: info@doredelicato.dk