Bemærk!!

NordfynsWeb kræver en bredere skærm.
Prøv med telefonen i bredformat.

Lokalhistorie i Søndersø Kommune
Skudsmålsbøger 1832-1921

Af Ruth Graver Hansen
Materialet er venligst stillet til rådighed af Søndersø Lokalhistoriske Arkiv
Denne artikel blev publiceret i arkivets årsskrift 1991
Digitalisering af artiklen er foretaget af NordfynsWeb





De første skudsmålsbøger fra 1832 måtte indeholde virkelige skudsmål, altså beskrivelse af tyendes arbejdsevne og måde at opføre sig på. Nogle præster gjorde bemærkninger om fattighjælp, uægteskabelige børn og andet, der kunne skade tyendet. I de skudsmålsbøger, vi har på arkivet, har vi dog ingen eksempler på særlig detaljeret skudsmål. Nærmest en standardudtalelse om fuld tilfredshed. Vore skudsmålsbøger viser, at bøgerne føres indtil bryllup med overgang til selvstændig husstand. Hvis en familie havde flere voksne børn end de med rimelighed kunne beskæftige, måtte nogle tage plads på andre gårde, hvis økonomien krævede det. Specielt husmands- og indsidderbørn måtte ud at tjene inden konfirmationen. Først efter denne trådte skudsmålsbøgerne i kraft, så hvis man vil undersøge børnearbejde for fremmede, må man søge i skolernes dagbøger, der her på egnen viser, at mange drenge og en del piger i sommerhalvåret var ude at tjene gennem hele 1800-tallet.

Om tyendeloven af 10.5.1854

Indførelsen af grundloven 1849 giver anledning til revision af retsforholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager: husbond og tyende.

Tyendeloven af 1854 tilsigtede at præcisere rettigheder og pligter i dette forhold, der bød på mange vanskeligheder:
  1. Husbonden havde ifølge sin stilling en vis overlegenhed, både økonomisk og den daglige arbejdssituation. Her måtte loven beskytte tyendet.

  2. Da tyendet i reglen ingenting ejede, var det vanskeligt for husbond at fastholde tyendes ansvar over for husbonds ejendom med husdyr, redskaber, bygninger, afgrøder o.s.v.. Derfor ønskede husbond lovens beskyttelse mod f.eks. hærværk. Sager, der udsprang af tyendeforhold, behandledes som almindelige politisager.
Ifølge tyendeloven skulle et tyende umiddelbart efter konfirmationen udstyres med en skudsmålsbog af på landet sognepræsten, og selv betale den, hvis man ikke var under fattig væsenet.

Skudsmålsbogen

indledtes med 9 paragraffer af tyendeloven, specielt handlende om tyendes forpligtelser i forhold til selve bogen og trusler om store bøder, hvis bogen blev borte eller blev helt eller delvis ødelagt. Karakteristisk for tidens officielle skrivelser er tonen ubehageligt skarp og sårende, tydeligt med det formål at skræmme det unge tyende til ubetinget lovlydighed. Formålet med skudsmålsbøgerne var først og fremmest at fungere som en art folkeregister, idet tyendet skulle melde flytning til såvel sognefogeden, der førte tyendeprotokollen som til sognepræsten, der, i 1800-tallet førte til- og afgangslister i kirkebogen.

Ved et fæstemåls afslutning skulle husbond indføre data for ankomst og afrejse for det pågældende tyende, men et evt. negativt skudsmål måtte ikke efter tyendelovens ændring af 1867 forekomme. De mange afleveringer af skudsmålsbøger til de lokalhistoriske arkiver i disse år tager jeg som udtryk for, at de generationer, der fik dem udleveret, bevarede dem med ængstelig omhu, og de er således ofte gået i arv i slægten sammen med andre dokumentationer for livet i 1800-tallet.

Tyendeloven erstattedes 6.5.1921 af medhjælperloven, og skudsmålsbøgerne afskaffedes.

Det var husbonden, der lavede fæsteaftalen med m/k tyende, men husmoderen på gården spillede en væsentlig, ofte en afgørende rolle, når tyende valgte sig nye arbejdspladser. Det rygtedes hurtigt blandt tyende på en egn, om konen f.eks. var nærig og uomgængelig. Derimod virkede en munter og ligevægtig madmor gerne kendt for god og rigelig kost til tyendet dragende, da kosten betragtedes som en meget væsentlig del af lønnen og god mad var dagens opmuntring i en slidsom tilværelse.

Her på Fyn var »løntøj« brugt, det vil sige, at en del af tyendets løn bestod i hjemmevævet stof, uld til strømper eller måske græsning af et får, som tyendet selv ejede. Også hør kunne indgå i lønnen, enten som færdigt linned eller blot som hørfrø, som tyendet kunne så på en ager ved husbomds gård eller ved forældrenes hus. (Omtales af Jens Christensen i "Træk af Nordfynsk landsby liv".)

Langt op i 1800-tallet var således naturaliesamfundet bevaret, og kontantlønnen var beskeden, men sparedes ofte op med henblik på fremtiden.

NordfynsWeb
Klik på den lokalitet du søger information om

Udvalgte emner
Fortidsminder Gadekær Kirker Mindesmærker Naturområder Slotte og herregårde Skulpturer Øvrige Lokalhistorie Cykelruter på Nordfyn
Gamle nyheder
Nordfynske vejnavne Nordfynske stednavne
Kun for sjov - lidt tidsfordriv om Nordfyn Jul på NordfynsWeb
© Hanne og Benny Doré

Vestergade 16, Særslev. 5471 Søndersø
NordfynsWeb blev udgivet i perioden 2001-2005

NordfynsWeb opdateres ikke.
Der kan derfor være informationer som ikke længere er aktuelle.
Info:
Kontakt (09.00-18.00)
Hanne Doré: 30 24 10 98
Benny Doré: 20 49 10 24
Mail Åbningstider
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.

Tilmelding Arkiv
Køkkenskriverier:
Skagensbilleder
06. oktober 2020
Stor respekt for Skagens Gren, hvor to have mødes i et overvældende br.....
Læs mere
Vine til årstiden - september 2020
01. september 2020
Afhentningstilbud i september måned 2020 Efter en lang rosé-sæson kal.....
Læs mere

Vestergade 16 | Særslev | 5471 Søndersø
Telefon 30 24 10 98 / 20 49 10 24
Email: info@doredelicato.dk