Lokalhistorie i Søndersø Kommune
Udskriv denne side
Skudsmålsbøger 1832-1921

Af Ruth Graver Hansen
Materialet er venligst stillet til rådighed af Søndersø Lokalhistoriske Arkiv
Denne artikel blev publiceret i arkivets årsskrift 1991
Digitalisering af artiklen er foretaget af NordfynsWeb





De første skudsmålsbøger fra 1832 måtte indeholde virkelige skudsmål, altså beskrivelse af tyendes arbejdsevne og måde at opføre sig på. Nogle præster gjorde bemærkninger om fattighjælp, uægteskabelige børn og andet, der kunne skade tyendet. I de skudsmålsbøger, vi har på arkivet, har vi dog ingen eksempler på særlig detaljeret skudsmål. Nærmest en standardudtalelse om fuld tilfredshed. Vore skudsmålsbøger viser, at bøgerne føres indtil bryllup med overgang til selvstændig husstand. Hvis en familie havde flere voksne børn end de med rimelighed kunne beskæftige, måtte nogle tage plads på andre gårde, hvis økonomien krævede det. Specielt husmands- og indsidderbørn måtte ud at tjene inden konfirmationen. Først efter denne trådte skudsmålsbøgerne i kraft, så hvis man vil undersøge børnearbejde for fremmede, må man søge i skolernes dagbøger, der her på egnen viser, at mange drenge og en del piger i sommerhalvåret var ude at tjene gennem hele 1800-tallet.

Om tyendeloven af 10.5.1854

Indførelsen af grundloven 1849 giver anledning til revision af retsforholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager: husbond og tyende.

Tyendeloven af 1854 tilsigtede at præcisere rettigheder og pligter i dette forhold, der bød på mange vanskeligheder:
  1. Husbonden havde ifølge sin stilling en vis overlegenhed, både økonomisk og den daglige arbejdssituation. Her måtte loven beskytte tyendet.

  2. Da tyendet i reglen ingenting ejede, var det vanskeligt for husbond at fastholde tyendes ansvar over for husbonds ejendom med husdyr, redskaber, bygninger, afgrøder o.s.v.. Derfor ønskede husbond lovens beskyttelse mod f.eks. hærværk. Sager, der udsprang af tyendeforhold, behandledes som almindelige politisager.
Ifølge tyendeloven skulle et tyende umiddelbart efter konfirmationen udstyres med en skudsmålsbog af på landet sognepræsten, og selv betale den, hvis man ikke var under fattig væsenet.

Skudsmålsbogen

indledtes med 9 paragraffer af tyendeloven, specielt handlende om tyendes forpligtelser i forhold til selve bogen og trusler om store bøder, hvis bogen blev borte eller blev helt eller delvis ødelagt. Karakteristisk for tidens officielle skrivelser er tonen ubehageligt skarp og sårende, tydeligt med det formål at skræmme det unge tyende til ubetinget lovlydighed. Formålet med skudsmålsbøgerne var først og fremmest at fungere som en art folkeregister, idet tyendet skulle melde flytning til såvel sognefogeden, der førte tyendeprotokollen som til sognepræsten, der, i 1800-tallet førte til- og afgangslister i kirkebogen.

Ved et fæstemåls afslutning skulle husbond indføre data for ankomst og afrejse for det pågældende tyende, men et evt. negativt skudsmål måtte ikke efter tyendelovens ændring af 1867 forekomme. De mange afleveringer af skudsmålsbøger til de lokalhistoriske arkiver i disse år tager jeg som udtryk for, at de generationer, der fik dem udleveret, bevarede dem med ængstelig omhu, og de er således ofte gået i arv i slægten sammen med andre dokumentationer for livet i 1800-tallet.

Tyendeloven erstattedes 6.5.1921 af medhjælperloven, og skudsmålsbøgerne afskaffedes.

Det var husbonden, der lavede fæsteaftalen med m/k tyende, men husmoderen på gården spillede en væsentlig, ofte en afgørende rolle, når tyende valgte sig nye arbejdspladser. Det rygtedes hurtigt blandt tyende på en egn, om konen f.eks. var nærig og uomgængelig. Derimod virkede en munter og ligevægtig madmor gerne kendt for god og rigelig kost til tyendet dragende, da kosten betragtedes som en meget væsentlig del af lønnen og god mad var dagens opmuntring i en slidsom tilværelse.

Her på Fyn var »løntøj« brugt, det vil sige, at en del af tyendets løn bestod i hjemmevævet stof, uld til strømper eller måske græsning af et får, som tyendet selv ejede. Også hør kunne indgå i lønnen, enten som færdigt linned eller blot som hørfrø, som tyendet kunne så på en ager ved husbomds gård eller ved forældrenes hus. (Omtales af Jens Christensen i "Træk af Nordfynsk landsby liv".)

Langt op i 1800-tallet var således naturaliesamfundet bevaret, og kontantlønnen var beskeden, men sparedes ofte op med henblik på fremtiden.

Geografisk søgning
Udskriv denne side
Klik på den lokalitet du søger information om

Udvalgte emner
»Fortidsminder 
»Gadekær 
»Kirker 
»Mindesmærker 
»Naturområder 
»Slotte og herregårde 
»Skulpturer 
»Øvrige 
»Lokalhistorie 
»Cykelruter på Nordfyn 
»Gamle nyheder 
»Nordfynske vejnavne 
»Nordfynske stednavne 
»Kun for sjov - lidt tidsfordriv om Nordfyn 
© Hanne og Benny Doré

Vestergade 16, Særslev. 5471 Søndersø
NordfynsWeb blev udgivet i perioden 2001-2005

NordfynsWeb opdateres ikke.
Der kan derfor være informationer som ikke længere er aktuelle.
Kontakt (09.00-18.00)
Hanne Doré:30 24 10 98
Benny Doré:20 49 10 24
E-mail:Klik her
Åbningstider:Klik her
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.
Tilmelding:» Klik her
Find vin
» Pris
» Klassifikation
» Vinhus
» Nye vine og årgange
» Få flasker tilbage
» Med skruelåg
» Økologisk
» Gambero Rosso
» Wine Spectator
» Robert Parker
» Alle topvine
Eller skriv søgeord:
Køkkenskriverier
Nietzsche og Venedig
01. maj 2020
Det hotel vi plejer at bo på i Venedig er jo som stort set alt andet i.....
» Læs mere
Bliver hjemme med min tømrerblyant
11. april 2020
Den 12 marts corona-lukkede vi vores fysiske butik og fulgte statsmini.....
» Læs mere
» Alle køkkenskriverier