Bemærk!!

NordfynsWeb kræver en bredere skærm.
Prøv med telefonen i bredformat.

Lokalhistorie i Melby Sogn
Jullerup Bageri 1870-1980

Af Sven Rask
Materialet er venligst stillet til rådighed af Søndersø Lokalhistoriske Arkiv
Denne artikel blev publiceret i arkivets årsskrift 1996
Digitalisering af artiklen er foretaget af NordfynsWeb





Udviklingen går stærkt - også på landet og i de små bysamfund - og sådan har det altid været. Det sker bare ikke så ofte, at man tænker over det. Den tekniske udvikling og ændringer af befolkningens forbrugsvaner sætter sine tydelige spor, og fænomener, der en gang var ny og spændende, bliver efterhånden dagligdags for pludselig at forsvinde igen. Sådan er det for eksempel gået med bagerierne, og historien om Jullerup Bageri er således en typisk historie. Men som det så ofte er tilfældet, er der en lille krølle på historien, og det er noget af det, der gør lokalhistorie interessant.

Den første bager i Jullerup var Niels Jørgensen, som startede i 1870. I ældre tid havde landhusholdningerne selv bagt al det brød, som de brugte; men husmoderen havde ikke længere så megen hjælp i køkkenet, og var derfor glad for at slippe for nogle af de mange gøremål. Det var derfor fristende at købe brødet hos Niels Jørgensen, når han dukkede op med sin trækvogn, der blev trukket af en stor hund. Han solgte hovedsagelig rugbrød og tvebakker, og ofte byttede han varerne for korn, så pengeøkonomien var ikke slået helt igennem endnu. Niels Jørgensen kunne dog ikke leve af at sælge rugbrød, så han drev også handel med købmandsvarer.



Sådan blev Jullerup Bageri drevet indtil 1929, hvor Niels Jørgensens dattersøn, Niels Peter Madsen, overtog forretningen efter sin far. Han rev bedstefaderens gamle brændefyrede ovn ned og byggede et nyt bageri. Der blev lagt større vægt på driften af bagerbutikken, hvor varesortimentet udvidedes med flere kagetyper, og i 1934 flyttedes købmandsbutikken til en anden ejendom.

I 1950 overtog Carl Ejner Erenbjerg Jullerup Bageri, og han skulle for alvor komme til at mærke tidernes skiften. De første år gik det meste på den gammeldags facon; men som årene gik specialiceredes bageriet mere og mere.

Som følge af konkurrencen fra brødfabrikkerne indstilledes rugbrødsbagningen i 1956, og snart efter var det også slut med et andet af bageriets gamle produkter. Det havde tidligere været en god forretning at holde svin, der blandt andet fik det gamle brød fra bageriet; men nu ville forbrugerne hellere have magert flæsk, og så var det slut med bagerigrisene. Sidst i 1960'erne var der ikke længere penge i at køre brødturen, og i 1969 måtte butikken lukke. Selv om Erenbjerg havde udvidet varesortimentet, var det ikke længere muligt at drive en rentabel bagerbutik for de få kunder i Jullerup by og omegn. I årene fra 1951 til 1969 var omsætningen i butikken kun steget fra ca. 50.000 kr. til 75.000 kr., hvilket reelt var en tilbagegang, når man tager hensyn til de hurtigt stigende priser i det samme tidsrum.

Der kunne historien om Jullerup Bageri være sluttet; men bagermesteren havde længe været klar over, hvor det bar hen, og han havde derfor fundet en nicheproduktion, som gjorde det muligt at fortsætte. Allerede i 1955 var Carl Ejner Erenbjerg begyndt at sysle med marengs. Det var en bekendt, der havde foreslået ham at lave lange chokolade-marengs, og så var svigerfaderen og han selv begyndt at eksperimentere.

Med en gammel kødhakker som eneste maskine nåede produktionen op på 80 poser om dagen - eller rettere aftenen - for i den første tid var marengsene hobbyarbejde, som man først kunne gå i gang med, når alt det andet arbejde var til side. De første poser blev lukket med et krøllejern, og da det gik i stykker, gik man over til et strygejern.

Lidt efter lidt kom der fart over feltet. I 1959 brugtes knap fem tons sukker til marengs, og ti år senere - da man lukkede bagerbutikken - var man nået op på et sukkerforbrug på 42,8 tons.

Det lille landsbybageri var godt på vej til at udvikle sig til industrivirksomheden "Jullerup Marengs", som afsatte sine produkter til hele det danske marked. Bagermesteren havde god hjælp af sin kone Else; men da parret holdt 25 års jubilæum i 1975 var der seks ansatte, der var med til at fremstille 80.000 marengs om dagen - foruden 67.000 makroner, som bageriet netop var begyndt at lave det foregående år.

En af forudsætningerne for den store produktion var betydelige investeringer i ovne og bygninger; men det var også nødvendigt selv at medvirke til udviklingen af nye maskiner. I samråd med smed og elektriker var der blandt andet blevet lavet en maskine, der smurte fedt på bagepladerne, hvilket sparede en mands arbejde på bageriet.

De populære marengs havde mange tilnavne. De kaldtes: "brune negerkys", "stribede hankatte" eller "rutebiler", og afsætningen gik strygende indtil midten af 1970'erne. I 1976 steg kakaopriserne voldsomt på det internationale marked - fra 16 til 74 kr. kiloet - og da der indgik tre forskellige slags kakao i marengsblandingen blev råvarelageret en svær belastning. For atter at opnå en rentabel produktion måtte Erenbjerg enten ændre opskriften og tilsætte kunstige aromastoffer eller lægge hele produktionen om til makroner, og da man ikke ville forringe produktet, gik man til makronerne. Det gik også i nogle år; men så måtte de to bedste aftagere dreje nøglen om, hvilket indebar, at man både mistede betydelige tilgodehavender og afsætningsmuligheder. Følgen blev, at ovnene på Jullerup Bageri i 1980 blev slukket for sidste gang.



Historien om Jullerup Bageri, der var et typisk landsbybageri, men som endte som makronfabrik, er usædvanlig. Men det er også usædvanligt, at arkivet i 1996 modtog en kasse arkivalier fra den sidste bagermester i Jullerup. Oplysningerne i den overstående beretning er hentet i den, og der er flere oplysninger om køb af ovne og råvarer m.m. Det sker desværre ikke så ofte, at arkivet modtager materiale fra nyere virksomheder, og arkivalierne fra Jullerup Bageri er foreløbig de eneste fra et bageri i Søndersø kommune - men det bliver de forhåbentlig ikke ved med at være!

Sven Rask.

NordfynsWeb
Klik på den lokalitet du søger information om

Udvalgte emner
Fortidsminder Gadekær Kirker Mindesmærker Naturområder Slotte og herregårde Skulpturer Øvrige Lokalhistorie Cykelruter på Nordfyn
Gamle nyheder
Nordfynske vejnavne Nordfynske stednavne
Kun for sjov - lidt tidsfordriv om Nordfyn Jul på NordfynsWeb
© Hanne og Benny Doré

Vestergade 16, Særslev. 5471 Søndersø
NordfynsWeb blev udgivet i perioden 2001-2005

NordfynsWeb opdateres ikke.
Der kan derfor være informationer som ikke længere er aktuelle.
Info:
Kontakt (09.00-18.00)
Hanne Doré: 30 24 10 98
Benny Doré: 20 49 10 24
Mail Åbningstider
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.

Tilmelding Arkiv
Køkkenskriverier:
Skagensbilleder
06. oktober 2020
Stor respekt for Skagens Gren, hvor to have mødes i et overvældende br.....
Læs mere
Vine til årstiden - september 2020
01. september 2020
Afhentningstilbud i september måned 2020 Efter en lang rosé-sæson kal.....
Læs mere

Vestergade 16 | Særslev | 5471 Søndersø
Telefon 30 24 10 98 / 20 49 10 24
Email: info@doredelicato.dk