Lokalhistorie i Skamby Sogn Skamby Kirke

---

Af N. C. Christensen
Materialet er venligst stillet til rådighed af Søndersø Lokalhistoriske Arkiv
Denne artikel blev publiceret i arkivets årsskrift 1991
Digitalisering af artiklen er foretaget af NordfynsWeb

---

Det glade budskab få kun bar
så apostolisk som Ansgar,
det fik slet ingen bedre tolk
end her i Nord hos hedningfolk.

Således skrev højskoleforstander Rasmus Nielsen, Særslev Højskole, på den i 1926 i Glavendruplunden rejste mindesten om Ansgars virke.

Kendsgerningen er da også denne, at i Ansgars fodspor voksede vore kirker frem, og bortset fra vore gravhøje og jættestuer er kirkerne vore ældste kulturskatte og derfor værd at kende og bevare.

I Svend Estridsens tid (1047-1076) blev der bygget mange kirker.

Adam af Bremen (krønikeskriver ved Domkapitlet i Bremen), der har sine oplysninger fra Svend Estridsen selv, fortæller i sine historiske værker (1072-1075), at der er 300 kirker i Skåne, 150 på Sjælland og 100 på Fyn. Skamby kirke, der har givet Herredet navn, formodes, for så vidt angår skib og kor, opført under Svend Estridsens regeringstid af tilhugne granitkvadre og med fladt loft.

Sognepræst Carl Hansen (1860-1873) ved Skamby Kirke skriver: "Kirken, som ligger i den nordlige ende af Skamby på en højde, der behersker hele området og yder en meget rig udsigt, er en stor korskirke. Dens forskellige dele ere øjensynligt byggede til forskellige tider. Koret, som ender i en flad gavl, har helt omkring en høj sirligt udhugget sokkel og er forresten til taget opført af hugne kampesten. Den har et rundbuet vindue."

Skamby kirkes rigt profilerede dobbeltsokkel er et karakteristisk træk i det ældste fynske kirkebyggeri. Kirken er altså oprindelig opført i romansk stil med små rundbuede vinduer og et fladt bjælkeloft og med mure af granitkvadre.

I årene 1400-1500, også kaldet sengotikkens eller de store ombygningers tid, tiden hvor befolkningstallet stiger, skifter Skamby kirke for alvor udseende. Der tilføjes to store korsarme ud for skibets østfag, begge af munkesten og med genanvendte granitkvadre, der i sydkapellet er anbragt i bælter, og i nordkapellet i murens nederste del. Korsarmene har begge ottedelte krydshvælv med renæssancekarakter. Kirkens svære vesttårn af munkesten med kvaderbælter og med trappehus i syd er, som det lille våbenhus i nord, ligeledes sengotisk. Mellem våbenhus og nordkapel er senere tilbygget et materialehus. Ved skibets overhvælving dækkedes døren fra våbenhuset, og skibet fik i stedet indgang fra tårnet. Under orgelpulpituret er der i tårnrummet indrettet en forhal og et lille venteværelse. Det gamle våbenhus er nu indrettet til ligkapel.

I gamle dage havde kirken en mandeindgang mod syd og en kvindeindgang mod nord. Ved ændringen af mandeindgangen skete det pudsige, at kvinderne skulle gå gennem våbenhuset. Ifølge et gammelt sagn blev Skambys første brud ædt af en løve, fordi hun gik til mandesiden. Detter skildret på et relief, som kan ses på det sydlige kapel ud mod Rostrupvejen. Kirken blev i den katolske tid indviet til Skt. Nicolaus.

Til opførelsen af kirken knytter sig et gammelt sagn: Trolden FINN, boende i Finnshøj i Nr. Højrup, forsøgte forgæves at ødelægge byggeriet. Først prøvede han at ramme murene med sten, men de havnede i stedet syd for kirken, i det nuværende Stensby, og sandt er det, at bønderne her finder mange sten i jorden. Dernæst forsøgte han at sparke murene i stykker, hvilket mislykkedes, men man kan den dag i dag se hans "FODAFTRYK" i en sokkelsten ved nordre kapel.

Kirken har engang været hvidkalket, hvilket fremgår af et ca. 100 år gammelt fotografi, samt en af Carl Hansen malet akvarel i 1850. Senere omkring 1880 er kirken dog blevet renset og ført tilbage til sine oprindelige røde sten.

Det sker endnu, at man støder på resterne af en gammel kirkelade, som biskop Jacob Madsen i 1590 omtaler som: 2en skøn lade - fejler på tag". Laden skal have ligget bag ved Pesttjørnen langs kirkemuren ud mod Rostrupvejen. Er den revet ned i 1648 (årstallet, der ses på kirkens korbue) evt. i forbindelse med en større restaurering?

Vi ved det ikke!

Kirkelade - i gammel tid byggedes ofte kirkelader til opbevaring af tiendekorn. Som regel lå disse i flugt med kirkegårdsdiget og havde måske dette som den ene mur. Laderne var delt i tre dele, beregnet til kongens (biskoppens), præstens og kirkens andel. Senere er flere kirkelader omdannet til "hospitaler" (bolig for sognets fattige).

Om "PESTTJØRNEN", en hvidtjørn, der skulle have stået på kirkegården i næsten 600 år, fortæller sagnet: "Tjørnen blev plantet i 1350, dengang døde nemlig alle i sognet på nær to af pest (den sorte død). De døde blev begravet i en fællesgrav, og tjørnen plantet henover, for at ingen skulle røre graven, så smitten igen kunne bryde frem."

I 1933 faldt Pesttjørnen for en efterårsstorm, og ved den lejlighed fandt man mange skelettet. En ny er nu plantet på stedet. Den gamle kan dog stadig beses på en tuschtegning, som hænger i det sydlige kapel. Pesttjørnens ælde kan nok drages i tvivl, og må måske nok snarere dateres til tiden omkring 1700, hvor sygdom også raserede.

Kirken har gennem tiderne tilhørt Dallund gods, senest med slægten Blixen-Finecke, og er i 1915 overgået til staten.

Som kirken i det ydre præsenterer sig smukt, så gør den det også i det indre, og dens anselige størrelse, landsbyen taget i betragtning, skyldes dens status som Herredskirke.

Lige inden for kirkedøren står på begge sider en jernbunden fattigblok fra henholdsvis 1804 og 1925. Fra de tre hvælvinger hænger smukke lysekroner. Den ene skænket af Mads Kn. Rasmussen "Mensalgården", (en mensalgård var en gård tillagt et præstekald), og den anden af gdr. Chr. Hansen, Ullerup. Denne forærede i øvrigt kirken et nyt orgel i 1924, og ved restaureringen i 1925 bekostede han tillige nye stole.

Det første man bemærker, når man træder ind i kirken, er dog Krucifikset, der står på alteret. Muligvis har det hængt over korbuen. Kirkens største klenodie, Claus Bergs store triumfkrucifiks, blev i 1941 anbragt på alteret. Dette anselige arbejde fra ca. 1520 skal have taget træskæremesteren og hans 14 svende 8 år at skære. Det betegnes som et af de ypperste arbejder, der er udgået fra hans værksted.



Træskærerarbejdet er formodentlig lavet på bestilling af dronning Christine, gift med kong Hans (1481-1513). De boede en stor del af året i Næsbyhovedskoven, hvor der dengang lå en kongsgård. Dronningen elskede at være omgivet af kunstnere, og krucifikset blev på grund af dets værdi placeret i egnens betydeligste herredskirke.

Hvor krucifikset tidligere hang i kirken, vides ikke. Det var væk i mange år, indtil det i 1910 dukkede op på loftet over hvælvingerne. Ved reformationen 1536 ødelagdes mange steder kirkernes klenodier. Kan det tænkes, at den katolske præst, som forblev i embedet som protestantisk præst, har gemt billedskærerarbejdet bort for at værne det mod ødelæggelse, og så er det glemt? Eller var det, fordi svenske tropper huserede på Fyn i 1600-tallet?

Korstræet var oprindelig udstyret med rigt udskårne ranker og omkring de fire evangelistsymboler udskårne blade. Disse er blevet genfremstillet, men det har desværre ikke været muligt at restaurere rankerne. Heller ikke de oprindelige farver har kunnet fremkaldes.

Men vi kan i dag glæde os over, at det igen kom til ære og værdighed.

I 1590 visiterede biskop Jacob Madsen Skamby kirke, men omtaler i sin beretning ikke noget krucifiks. I stedet omtaler han en udskåren altertavle (fløjaltertavle). I midten ses korsfæstelsen med den treenige Gud og jomfru Maria ovenover. På begge sider de 12 apostle sammen med Paulus og en ukendt biskop.

Denne tavle er gået tabt, muligvis slået i stykker sammen med en jernbeslået dør for ca. 100 år siden.

En ældre altertavle, et godt korsfæstelsesmaleri fra omkring 1700 i simpel ramme, er nu ophængt i søndre korsarm. Maleriet fremstiller korsfæstelsen med Maria, Johannes og Maria Magdalene ved korsets fod.

Selve alteret, der har træfacade (antimensale) med fyldninger og spraglet bemalet, er omhængt af et alterklæde i fløjl (antependie), der bærer navnetræk og våben for baron C. P. Blixen Finecke og hustru S. M. v. Essen.

På alteret ligger en gammel bibel, dateret 1722, med følgende indskrift: "Frederik den Fjerdes kristelige omsorg", pris 10 mark dansk, uindbunden. Bibelen er en gave fra Charlotte Amalie fra Dallund, enke efter etatsråd von Haxthausen. Endvidere findes to messinglysestager fra omkring 1500-tallet samt to smukt malede vaser, symboliserende kirkens tre højtider, jul, påske og pinse ved henholdsvis juleroser, påske- og pinseliljer, malet og skænket kirken af Inger Jydby Olsen i 1938.

Tæppet foran alteret er en model fra Håndarbejdets Fremme med kristi monogram indflettet som I. H. S. = Jesus Menneskenes Frelser. Tæppet er broderet af en kreds af sognets damer under medvirken af vor nuværende sognepræsts svigermor, fru Else Pedersen.

Prædikestolen er et smukt højrenæssancearbejde fra omkring 1610 med evangelistrelieffer i forgyldning.

Mattæus = mennesket
Markus = løven
Lukas = oksen
Johannes = ørnen

De fire væsener er Herrens herligheds bærere og lovprisere, hvad evangelisterne nu er for os.

I et lille hulrum bag ved prædikestolen står en mindre flaske fra 1600-tallet, fundet ved en barnegrav på kirkegården. Den er ret sjælden, og nationalmuseet mener, at den blev brugt til dåbsvand. Således at forstå, at hvis et lille barn døde inden dåben, fik det en sådan flaske med sig i graven, så den lille sjæl kunne være sikret mod fortabelse.

Døbefonten, en smuk romansk granitdøbefont med cylindrisk, arkadesmykket kumme og rund fod og skaft, stammer formodentlig fra Knud den helliges tid (1080-1086). Dåbsfadet har som motiv Evas skabelse og en bort med hjorte og hunde. Dåbskanden er skænket som et minde om frk. Karen Engholm, søster til kirkens mangeårige kirkesanger.

Ved siden af døbefonten er placeret en 7-armet lysestage af nyere dato, lavet af "Hudevadsmeden" Hans Rasmussen, den samme som har lavet det smukke altergitter i Fraugde kirke.

I det nordre kapel bag ved døbefonten står en gammel skriftestol, som menes at stamme fra midten af 1500-tallet. Stolen er omgivet af en tidligere nedtaget alterskranke. Stolen har sikkert ikke været anvendt til katolske skriftemål, men til de i sin tid såkaldte lørdagsskriftemål, hvor man kunne rense sig for sine synder og gå søndagen i møde med god samvittighed. Dette er dog kun formodninger, da stolen er den eneste af sin art i Danmark. En anden forklaring kunne være, at stolen er blevet brugt i forbindelse med en barnedåb fra Dallund, hvor Kong Frederik den Syvende deltog. Det var en større barnedåb i 1847. Også grevinde Danner deltog, og flere adelige stod faddere til den senere stamherre på dallund (T. H. A. C. Volfgang Blixen-Finecke). Ved barnedåben fandt Frederik den Syvende på, at han ville optræde i præstekjole, fordi han, som han sagde, var præsternes overhoved. Det fik man ham dog fra, men midt under højtiden skulle han have sat sig i "skriftestolen".

På østvæggen hænger et "Brudetæppe" syet i 1968 af en kreds af sognets damer på initiativ af Grete Olsen, Bøgedal.

Blandt epitafierne fremhæves den sorte reliefsten i nordre korsarm til minde om søstrene Swave, der hørte hjemme på Harritslevgård, men sognede til Skamby. Stenen er med 16 anevåben over søstrene Swave, Elisabeth død 1618 og Eleonora død 1624, døtre af Jørgen Swave til harritslevgård.

Stenen lå tidligere under alteret. Der fortælles, at søstrene engang skulle have kørt løbsk med en hestevogn, og først i Skamby fik man hold på køretøjet. De skænkede derfor kirken alterdisk og alterkalk, 160 rigsdaler samt 6 gårde, ligesom de ønskede at blive begravet i kirken.

Kalken, som kostede 50 rigsdaler, er lavet af Claus Christensen, der var guldsmedeoldermand og guardein (embedsmand, der kontrollerer ædle metallers finindholdhed) i Odense.

Endvidere er indmuret gravsten over præsten Johannes Nielsen og hustru død 1588, provst Niels Andersen og hustru død 1648 samt herredsfoged Laurits Nielsen og hustru død 1652.

I sydkapellet findes et fornemt sandstensepitafium over Gunther Diderich Finecke død i 1729. Bemærk, at han selv har forfattet indskriften og ladet epitafiet udføre før sin død, men hans efterfølgere glemte at påføre dødsåret. I samme kapel ses en tegning af "Pesttornen" samt en præstetavle, der fører præsterne tilbage til 1350.

Over korbuen findes Christian den Fjerdes navnetræk med hans valgsprog: Regnum Firmat Pietas, Fromhed Styrker Rigerne, samt hans dødsår. Almindeligvis af folket udlagt: "Riget fattes penge".

På kirkeskibets nordlige væg, hvor indgangen gennem våbenhuset tidligere var, hænger "Veronesebilledet", en kopi af den italienske maler Paolo Caliari Veronese. Originalen hænger i Galleria Dell Academia i domkirken i Venedig og er malet 1573. Billedet er hentet fra det svenske gods Skjoldnæsholm og ophængt i forbindelse med barnedåben i 1847 og derefter skænket kirken. Kunstværkets navn er "Sct. Gregors gæstebud".

Kirken har haft tre orgler. Det første blev skænket af Blixen Finecke i 1847 i forbindelse med barnedåben, og det er højst sandsynligt det første landsbykirkeorgel i Danmark.

Det andet orgel var en foræring fra Chr. Hansen, Ullerup, i 1924.

Det nuværende orgel er et fornemt orgel fabrikeret af Marcussen og søn, Åbenrå, med 9 stemmer og to manualer. Pris ca. 160.000 kr. Orgelet blev indviet i 1972 ved en storslået koncert.

I forhallen er hensat ligsten over ritmester Claus Langhår død 1698, og hustru Rebecca Salome Tidemand død 1684, over præsten Knud Grønvold død 1804 og over præsten Harald Ussing død 1881.

På kirkegården er begravet fhv. udenrigsminister Carl A. B. baron Blixen Finecke død 1873 og hans anden hustru prinsesse Augusta af Hessen-Kassel død 1889, baron G. Blixen Finecke død 1909 og geografen professor H. P. Steensby død 1920.

Den store kirkeklokke er fra 1604 og støbt hos Lorens Jensen i Odense, den mindre er fra 1830.

På søndre korsarm er udvendigt indmuret tre romanske billedkvadre med løverelieffer, måske stammende fra en af kirkens portaler. Det er nærliggende at antage slægtsskab med en gruppe portalløver på Århusegnen, som bærer samme karakteristiske haleprydelser.

Kildemateriale:
Sognerpæst K. Hansens beretning om Skamby sogn.
Biskop J. Madsens visitatsbog.
Historisk Samfunds tidsskrift.
Studiekredsarbejde 1985 ved H. Ollerup, Skamby.

NordfynsWeb Klik på den lokalitet du søger information om
Udvalgte emner Fortidsminder Gadekær Kirker Mindesmærker Naturområder Slotte og herregårde Skulpturer Øvrige Lokalhistorie Cykelruter på Nordfyn Gamle nyheder Nordfynske vejnavne Nordfynske stednavne Kun for sjov - lidt tidsfordriv om Nordfyn Jul på NordfynsWeb