Lokalhistorie i Skamby Sogn Nikongen Skamby

---

Af N.C. Christensen
Materialet er venligst stillet til rådighed af Søndersø Lokalhistoriske Arkiv
Denne artikel blev publiceret i arkivets årsskrift 1995
Digitalisering af artiklen er foretaget af NordfynsWeb

---

Hvordan navnet Fyn er opstået må ligge hen i det uvisse. Dog kendes navnet Fjon i de gamle islandske skjaldekvad. Adam af Bremen, hvorunder Danmark hørte, og som har sine oplysninger fra Svend Estridsen selv, betegner øen Fyun. Saxo anvender i sit berømte værk Gesta Danorum, skrevet omkring år 1200, de latinske former Fionia og Feonia.

Da man engang spurgte H.C. Andersen, hvad Fyns navn betyder, svarede han:

"Navnet Fyn betyder fin,
og så meget vil jeg sige,
at Fyn det er en have fin
for hele Danmarks rige."

Og når han i sangen: "I Danmark er jeg født" taler om den friske strand, hvor oldtids kæmpegrave står mellem æblegård og humlehave, har han sikkert tænkt på Fyn. Kort før sin død i 1875 skrev han:

"Fyn, hvor jeg fødtes til tankens lyn
mellem vilde roser og humleduft,
velsignet dit solskin,
velsignet din luft."

Fyn bærer stadig tilnavnet "Danmarks have", og det må vel siges at være rigtigt, når vi betragter den fynske natur, de smukke landsbyer og de velholdte gamle huse.

Er Fyn således Danmarks have, ja, så må "Sletten" det nordfynske område mellem fjord og bælt, mellem hav og skov, være havens grønne plæne; og midt på denne flade, grønne og frugtbare plæne ligger så Skamby med sine otte "drabanter" udenom. Disse er: Bare-Brøndstrup, Bastrup, Torup, Glavendrup, Stensby, Ullerup, Rostrup og Bolmerod. Som følge af denne situation: en kirkeby omgivet af otte mindre landsbyer kaldtes Skamby i ældre tider Nikongen. Om bebyggelsernes alder vides i øvrigt ikke meget; men bynavnenes betydning kan dog lede os på vej.



Bare-Brøndstrup nævnes første gang 1361 i formen Brønzorp. Brøn betyder brønd eller kilde og zorp er ordet torp, der betyder udflytterby. Bare betyder skovløs, så byen er altså opstået ved, at nogle gårde er flyttet fra Skamby til et skovfrit område ved en kilde.

Bastrup møder vi i 1391 som Barstorp. Forleddet er et mandsnavn eller et tilnavn, gammel dansk = barn. Torp betyder atter udflytterby, og Bastrup kan altså tydes som "Barnets udflytterbebyggelse". Bebyggelsesnavne, der ender på torp, formodes dannet i vikingetid eller middelalder.

Torup benævnes Thowatorp i 1349. Thowa kommer af mandsnavnet Tovi, og torp kender vi som betegnelsen for en udflytterbebyggelse. Deraf kan vi udlede, at Torup er "Tovis udflytterbebyggelse".

Glavendrup er også en landsby, der er anlagt ved udflytning fra en moderby. I dette tilfælde Stensby. Vi finder navnet Glandrup i 1420. Forleddet er det gamle danske tilnavn Glami, der er i slægt med det nordiske ord gløm, der betyder larmende eller støjende munterhed. Udflytterlandsbyen er altså blevet opkaldt efter en mand, der blev kaldt "den glammende".

Stensby opfattes som en adelsby, hvilket er en by der ikke er opstået ved udflytning. Stedet er nævnt første gang 1394 i formen Steensbye, og tolkningen er lige ud ad landevejen: Stens by.

Ullerup "udflytterbebyggelsen med uglerne", kendt i formen Wllethorpe fra 1324, hvor en Niels Torstensen ejede en række ejendomme i byen. Forleddet er nok en form af fuglenavnet ugle, og bebyggelsen er formentlig opstået i vikingetiden ved udflytning fra Ørritslev.

Rostrup. Byen nævnes i 1373 som Rosendorp. Første led er det mellemtyske låneord rose, som vi kender i andre sammensætninger som rosengård, rosenblade. Byen er en udflytterbebyggelse fra Skamby og må kunne lyde som "Udflytterbebyggelsen med roserne".

Bolmerod eller Bulmær, som vi første gang møder navnet i 1391, er en rydningsby. Det vil sige, at landsbyen er anlagt efter en forudgående skovrydning på stedet. Navnet er vistnok oprindeligt Bul-myr. Forleddet er gammelt dansk ord for træstamme, mens efterleddet myr betyder mose. Heraf formodentlig "mosen med træstammerne".

Skamby. Skamby er nævnt første gang 1348 i formen Skamby. Forleddet er rimeligvis Skam, som betyder kort. Skamby er en adelsby med kirke, anlagt antagelig ved overgangen mellem vikingetid og middelalder. Navnet tydes som "Kort by".

En nærmere undersøgelse af disse småbyer ville være interessant, og føre os ind på emner som krongods, klostre og bispesæder over det ganske land; men det må vi have til gode til en anden gang.

NordfynsWeb Klik på den lokalitet du søger information om
Udvalgte emner Fortidsminder Gadekær Kirker Mindesmærker Naturområder Slotte og herregårde Skulpturer Øvrige Lokalhistorie Cykelruter på Nordfyn Gamle nyheder Nordfynske vejnavne Nordfynske stednavne Kun for sjov - lidt tidsfordriv om Nordfyn Jul på NordfynsWeb