Lokalhistorie i Veflinge Sogn Trefoldigheds-hospitalet i Veflinge

---

Bearbejdet ved Viggo Abildtrup
Materialet er venligst stillet til rådighed af Søndersø Lokalhistoriske Arkiv
Denne artikel blev publiceret i arkivets årsskrift 1993
Digitalisering af artiklen er foretaget af NordfynsWeb

---

Indtil langt ind i forrige århundrede var omsorgen for sognets fattige baseret på velgørenhed. En stor del deraf kom fra herregårdene. Dette gjaldt også for Veflinge sogn, der nød godt af Elvedgårds midler.



I et brev d. 13. jan. 1833 til vennen E. C. Werlauff i København fortæller Elvedgårds ejer Vedel Simonsen: "Jeg har paa min Faders Geburtsdag skienket Sognet en ny Skolebygning, paa min egen Geburtsdag en Fond til et Sogne- eller Almuebibliotek, og jeg vil paa min Moders Geburtsdag endvidere legere Sognet et hospital". Hospitalet (her i betydningen fattighuset) opkaldtes efter moderen: "Ane Maries Stiftelse". Det blev bygget i Veflinge by. Efter en brand i 1869 flyttedes det syd for byen til et sted i nærheden af Lindebjerg Mølle. Kommunen benyttede det indtil for få år siden, hvorefter det solgtes til privat eje.

Der var dog tidligere fra Elvedgårds side givet midler til de fattige og nødlidende. Første gang, vi hører om det, er i året 1596: Biskoppen over Fyns stift, den kendte Jakob Madsen (1538-1606), beskriver i sin visitatsbog, at han på Sct. Michelsdag 1596 har funderet et legat, udstedt af Axel Brahe, Elvedgård, til "Weffling Sogns 4 Huusarme". Legatet skulle bestyres af sognepræsten. Ved visitatsen i Veflinge år 1600 benævner Jakob Madsen desuden de fire personer, som dette år modtager legatet.

Anden gang er i 1777, da Vedel Simonsens farmoder Anna Elisabeth Simonsen, f. Berg (1710-80), opretter Trefoldigheds Hospitalet, i daglig tale kaldet Veflinge Hospital, beregnet til fire fattiglemmer. Farmoderen, der i tolv år havde siddet som enkefrue på Elvedgård, havde haft en broget livsbane. Som 20-årig præstedatter fra Svindinge var hun i 1730 blevet gift med den 61 -årige provst i Munkebo Claus Vedel, også kaldet "Åleprovsten". Han erhvervede i 1745 Elvedgård, men bestred samtidig sit provsteembede i Munkebo. Parret fik en søn, Jakob Vedel, i 1731. Claus Vedel døde i 1748, og allerede året efter giftede enken sig med justitsråd, landsdommer over Fyen Bonde Simonsen (1700-65). Han var søn af en fattig husmand fra Hårslev, men var på eventyrlig vis endt som borgmester i Odense. Ved giftermålet blev han herremand på Elvedgård. I året 1750 blev Claus V. Simonsen født. Han ægtede Ane Marie Schebye fra Østrupgård i 1776. Den 20. dec. 1780 kom Laurits Schebye Vedel Simonsen til verden, men det oplevede den gamle enkefrue ikke. Hun døde ni måneder tidligere og fik ikke set arvingen til Elvedgård, som hun altid havde håbet at se.



L. S. Vedel Simonsen har i sit værk: "Samlinger til Elvedgårds Historie" i bd. III givet en udførlig beskrivelse af sin farmoder, således som han har fået det fortalt af sin far. Hun omtales som en meget myndig og gudfrygtig dame, der i 15 års enkestand styrede det 400 tdr. hartkorn store gods med fast hånd. Det store folkehold blev holdt i stramme tøjler, og hun havde et øje på hver finger. Samtidig var hun meget betænksom og godgørende overfor sognets nødlidende.

Anna Elisabeth Simonsen lod udfærdige et dokument om oprettelse af Trefoldigheds Hospitalet. Det er udført med gotisk håndskrift i tre kopier, hvoraf den ene skulle bero hos sognepræsten, der fik det daglige opsyn med hospitalet og dets beboere. Der opførtes en bygning nær kirken i Veflinge by. I 1954 blev den solgt til privatbolig (adr. Axel Brahes vej 2), og købesummen hensat som legatkapital.

Teksten i ovennævnte dokument afspejler legatgiverens personlighed. Foruden de detaillerede beskrivelser af økonomien, indretningen af bygningen og de foranstaltninger til pleje og omsorg for de fattige, der skal iværksættes, opregnes strenge regler for dagliglivet. Som eksempel kan nævnes forbudet mod banden og drukkenskab (overtrædelse medfører bortvisning), og pligten til deltagelse i gudstjenesterne.

Søndersø Lokalhistoriske Arkiv opbevarer nu præstegårdens kopi af dokumentet. På de følgende sider gengives nogle af de 15 afsnit.

Udi dend Hellige Trefoldigheds Højlovede og Velsignede navn

Kiendes jeg underskrevne Anna Elisabeth Amalia Bjerg, sal. Justitsraad Simonsen og hermed vitterliggøre, at jeg.........haver hermed opfyldt det Øjemed, som var besluttet imellem min sal. Mand afgangne Hr. Justitsraad og landsdommer Bondo Simonsen til Elvedgaard og mig, at stifte et hospital, hvilket jeg efter hans død nu opretter, og dermed opfylder vore besluttede Willie, samt u-ryggeligen og u-igienkaldeligen funderer ... Hospitalet, som herefter kaldes Trefoldigheds Hospital og underholdes på følgende Maade.

1.

Saasom jeg med Guds Bistand og efter min store Skyldighed udi Jesu velsignede Navn i følge det af min sal. Mand og mig giorte Løfte: ....Hospital udi Weuling Byn haver besørget opbygt af god og forsvarlig Grund-Steen, og saaledes indrettet, at Lemmerne der kand have nødvendige Værelser, med Kakelovn og Ildsteder i samme, Kiøkken, og item til Tørv paa Loftet samt en liden Plads til Hauge, med videre, Saa skal herefter være: 2de Lemmer i hver Kammer for sig selv, dog bør derved tages i agt, at Mandfolk indlægges i Kammer for sig selv, og Qvindfolk for sig selv.

2.

I Hospitalet skal underholdes bestandig 4 Lemmer, to i hver af de indrettede tvende Værelser, hvorved i agttages som meldt: at Mandfolk for dem selv, og Qvindfolk for sig selv. Men hvad sig gifte Folk anbelanger, da antages de og tilleje, men ikkuns een af dem neml. Manden og ikke Hustruen, eller Hustruen og ikke Manden, ligeledes forholdes om Forældre og Børn, neml. Fader eller Moder, og ikke Søn eller Datter, item Søn eller Datter, og ikke Fader eller Moder. I lige Maade antages ingen afsindige eller lemlæstede, som ikke kan rygte og hielpe sig selv, hvorved de øvrige Lemmer i Hospitalet kunde fornærmes og besværes. Men skulde det hænde sig, at iblandt de allerede antagne Lemmer, som er indsadt i Hospitalet, nogen med slig Kors og langvarig Svaghed af Guds Allermægtigste blev hjemsøgt og belagt, at de ei kand hielpe sig selv, da skal saadant af da andre Lemmer med kristelig Taalmodighed overbæres, og disse uvægerlig efter ald Menneskelighed, Kiærlighedspligt hinanden tilhaande gaae, tiene og hielpe.

3.

Til dette Hospitals underholdning gives hermed af mig udi Jesu Velsignede Navn - 573 Rdl 4 sk, og af en Kristen heri Sognet, nemlig Søren Mortensen til Kiøbeschou Kapital og paaløben Rente til 11. junii 186 rdl 4 sk, endvidere har min sal. Mand og mig henlagt til Hospitals Lemmers Underholdning, som eet Depositum Capital : 40 rdl. Den udgiør tilsammen Capital : 800 rdl - skriver Otte hundrede Rigsdaler, som stedse for Eftertiden bliver bestående i Elvedgaard og Gods uden nogen Udløsning, og hvoraf aarl. skal svares Rente à 4 Pct, der beløber sig. 32 Rdl, og deraf udbetales til: fire fattige-Lemmer: 3 Gange om Aaret, neml. Søndagen førend Pinzedag, Søndagen før St. Michaeli Dag og Søndagen førend Juul.

4.

Disse Penge til Lemmerne uddeler jeg eller efterkommende Ejere dertil Bykirken. Dog bør Uddelingen at skee i Sognepræsten for Wiggerslev og Weulinge Menigheder, hans Nærværelse, som i een dertil indrettet igennemdraget nummereret og forseglet Bog attesterer, at Uddelingen hvergang rigtigt er præsteret, samt engang om Aaret, som da maa være Søndagen førend Juul, efter at Udbetalingen er skedt, slutter Regnskab i dend dertil indrettede og autoriserede Bog saavel paa Lemmernes Penge som paa de overskydende 4 Rdl, med Forklaring, hvad som af samme efter dend 6. Postes Foruddeling har anvendt det Aar paa Hospitalets Reparitioner, at mand altiid kand viide, hvad erholdne Penge derefter maate være til Hospitalets Syfte i paakommende Tilfælde.

5.

I Hospitalet bør de fattige og nødlidende Lemmer indtages, som intet har at hielpe sig selv med, og i som gamle bedagede Mennesker, som ei kand fortiene noget dem alleene. Skal nogen af Elvedgaards Gods, saalænge saadanne nødlidende Lemmer findes her paa Godset. Men skulde det hænde sig, at slige fattige Lemmer ei var herpaa Godset, eller ikke ville antage Pladsen i Hospitalet, være alleene Fremmede af Weulinge Sogn indtages, som dertil kand være nødlidende, saa at ingen Vacance i nogen Maade have sted deri.

6.

Dog paa det at de fattige i dette Hospital til deres Tiid kand være forsikrede om at nyde hvad jeg dennem i denne min Fundation haver billigt, da forbinder jeg mig selv, mine Børn, Arvinger eller efterkommende Ejere af Elvedgaard og Gods, paa allerkraftigste Maade aarligen at svare til 4 Fattige Lemmers Underholdning: 28 Rdl Courandt klingende Myndt og uddeles til berørte Lemmer, efter som foran i 3 Portioner specificeret, hvilke Tyve og Otte Rigsdaler skal hæfte paa Elvedgaard og Gods, som een u-ryggelig og u-igenkaldelig aarl. staaende Afgift, dend Elvedgaards Eiere aldrig, under hvad Protest eller Paaskud derved være maatte skal tillade fra sig at kiøbe. Resten, som da bliver Fiire Rigsdaler, forsikres paa samme Maade at oplægges aarlig til Hospitalets Reparations Syfte og Forbedringer i paakommende Tilfælde.

8.

Bygningen paa Hospitalet holder jeg samt alle Elvedgaards Eiere efter mig forsvarligen vedlige, uden Pligter at koste de Fattige noget i ringeste Maade, samt Haugens Hegn maae til sine rette Tiider istandsættes. Og om nogen Brøst enten paa Bygningen eller Haugens Hegn paakommer, haver een af Lemmerne strags betimelig det mig eller efterkommende Elvedgaards Eiere at give tilkiende at derpaa kand raades Bod. Skulle det hænde sig, som Gud i Naade forbyde og afvende, at Hospitalets Bygning ved een eller anden U-lykke afbrændte eller forfaldt, da skal jeg eller Elvedgaards Eiere efter mig være forpligtede, Hospitalet inden to Aars forløb igien at lade opbygge, og desforuden imidlertid at betale dend mentionerede aarlige Afgift til Hospitalets Lemmer.

9.

Rettigheden til at antage og indskrive Fattiglemmer i dette Hospital tilkommer mig selv som Hospitalets første Stifterske absolute og alleene, saalænge jeg efter Guds Behag skal leve, og efter min Døød tilkommer saadant Elvedgaards Eiere, som dend aarlig Underholdnings Summa til Hospitalet betale, dog med dend Restriction, at denne Fundatz i alle Maader uryggelig holdes, og efter forefaldende Vacance, maae Sognepræsten for Wiggerslev og Weulinge Meenigheder, som best kiender de Fattige, forestille 2 á 3 Fattigste paa Elvedgaards Gods i Weulinge Sogn, eller om nogen saadanne nødlidende Fattige, som dertil maanne kunne være trængende af Elvedgaards Gods, enten i Haarslev eller i Særslev Sogne. Haver Elvedgaards Eiere eftersom de kiender det meest timeligt een at udvælge og indskrive, som da i Hospitalet indtages og tillige med de andre paa foreskrevne Maade underholdes.

10.

Ingen af Hospitalets Lemmer maae bruges til nogen Hoveri, at gaae Bud eller forrette nogen Arbejde for mig eller Elvedgaards Eiere. Men kunde de noget med Knytten, Spinden eller deslige Gierning fortiene, da beholde de det selv altsammen, dog skulle de være pligtige strags og altiid at holde Kamrene og Kiøkkenet i Hospitalet, saavelsom Fortouget uden for stedse daglig reenlig og i forsvarlig Stand, paa det at alting her dem reenlig og skikkelig tilgaae og vedligeholde. Iligemaade haver de Haugen til deres fælles Nytte tilbørligen at dyrke, og med Kaal samt andre Kiøkken Urter pligtig at beplante, til dend ende med U-krud, U-reenlighed at oprydde og bortkaste, og ellers altiid Haugen reenlig at holde. Saa skulle de Fattige og være forbundne hver Søndag og Hellige-Dage, samt alle andre Dage, naar Gudstjeneste holdes i Kirken, saasnart 3de Gang er ringet, sig i Kirken at indfinde, Guds Ord og Prædicken at høre, hvorudi aldeeles ingen verdslig Handel eller Undskyldning maae hindre dem, saasom ingen dertil er lang væk, Svaghed alleene undtagen, som kommer fra Gud og undskylder allting.

11.

Skulle een eller flere af Lemmerne i dette Hospital, forholde sig usømmeligen, enten ved Drukkenskab, Klammeri, Sværgen og Banden eller andre Laster, da skal saadanne naar sligt dem overbetydes, strags udviises af Hospitalet som u-værdige dem at nyde Almisse, og andre i deres Sted indtages, hvormed Sognepræsten for Wiggerslev og Weulinge Meenigheder haver pligtig Indseende, samt strags at anmelde det paa vedkommende Steder, hvad han ey selv kand raade Bood paa.

12.

Naar nogen af de Fattige i Hospitalet bortdøer, da skal hans eller hendes Liig bortbæres af Elvedgaards Bønder uden Betaling. Efterlader den Døde sig noget, da tages først deraf, hvad til een tarvelig Fyhr Liig-Kistes Bekostning udkræves, der øvvrige i fald noget er til overs, maae ey udføres af Hospitalet, men anvendes til Hospitalets bedste. Har den døede ey efterladt sig saa meget, at een Liigkiste kand gjøres for, da udlægger jeg eller Elvedgaards Eyere efter mig hvad til sliig een Liigkistes Fuldfærdigelse nødvendigen udkræves, hvorimod den Plads i Hospitalet, som dend døede var paa staar ledig saalænge, indtil hvad til Liigkisten var udgivet, er betalt, med mindre dend døede har efterladt sig Venner, som ville eller kunne betale Liigkisten. Da dend ledige Plads i Hospitalet strags ersættes. Og skal det være Lemmerne paalagt, at saasnart een af dem ved Døeden af gaar, de øvrige da strags u-fortøvet giver mig eller efterkommende Elvedgaards Eyere, eller i deres Fraværelse Fogeden paa Elvedgaard det tilkiende.

13.

Thi recommenderes derfore denne Fundatzes Iagttagelse og Fuldbyrdigelse paa bedste Maade til de nu-værende eller herefter kommende Stifts-Amtmænd og Biskopper udi Fyhns Stift, at de......ville undersøge, og erfahre, hvorledes berørte Hospital vedligeholdes, om Lemmerne skicke sig vel, item om de rigtig nyde hvad jeg dennem efter denne min Fundation har tillagt. Finder de derudi nogen Brøst, advarer de derom mig, mine Børn eller Arvinger og efterkommende Elvedgaards Eyere, raades da derpaa efter een og anden Advarsel ikke Baad, andrages samme paa høyere Steder, hvorpaa de kunde tvinges til denne min Fundation i alle Maader at efterleve.

14.

Af denne Fundation haver jeg ladet forfatte 3 ligelydende Instrumenter, samt dennem alle med egen og Laug-Wærges Haand underskrevne og forseglet, hvoraf det eene Exemplar skal nedlægges og stedse være i Fyhns Stifts Kiste, det andet af Fundationen bliver i mine, Arvingers eller efterkommende Elvedgaards Eyeres Gemmer og Forvariing, det tredie og sidste leveres Sognepræsten for Wiggerslev og Weulinge Meenigheder, som forvares af hannem og hans Efterkommere i Præste-Embedet. Og som disværre daglig Erfarenhed lærer ald for ofte at ske, at med Tiiden....... det kunde hænde sig, at

noget af hvad i denne Fundation er beskrevet og anordnet, imod ald Forhaabning enten skulle forkomme eller skiødesløs iagttages, da paa det, at ingen af Lemmerne eller andre vedkommende skal kunde sig mod Uvidenhed eller Glemsomhed undskylde, skal denne Fundatz oplæses een Gang om Aaret, neml. Søndagen førend Pintzedag, efter at Uddelingen med de Fattiges Penge er skedt,.........

15.

...........Men, som uden dend allerhøyeste Guds Naade ald menneskelig Anstalt, Arbejde og Møie er forgiæves og forgængelig, og at det vel maae heede: uden Herren bygger Huuset, arbejde de forgiæves, som bygge derpaa, saa overantwortes derfore dette ringe Sted og Huus.........ald Verdens eeniste Frelser Jesu Christi samt dens hellige Trefoldigheds guddommelige og alleene tilstrækkelige Forsvar og Beskærmelse, til hvis Ære det er stiftet og opbygt, efter hvis store Navn det er kaldet, og udi hvis allerhelligste Navns Paakaldelse det er indviet. Sammen med Faderen og Helligaand, dend højlovede Tree-Enighed være Lov, Priis, Magt, Styrke, Kraft og Ære fra Slægt til Slægt, fra nu af og til eviig Tiid. - Amen.

Som Laugg-Wærge efter Forlangende

C. B. Simonsen A. E. A. B. Simonsen.

Elvedgaard, den 30te Julii 1777

til Witterlighed L. Schebye J. Wedel.

(Forklaring på underskriverne:

C. B. Simonsen: Claus Bonde Simonsen, søn af den gamle enkefrue ved 2. ægteskab. Fader til historikeren Vedel Simonsen.

A. E. A. B. Simonsen: Anna Elisabeth Amalia Bjerg Simonsen, stifteren af Trefoldigheds Hospital.

L. Schebye: Lauritz Schebye, Ejer af 0strupgaard og Ørritslevgaard, svigerfader til Claus Bonde Simonsen.

J. Wedel: Søn af den gamle enkefrue ved første ægteskab, ejer af Kærsgaard.)





NordfynsWeb Klik på den lokalitet du søger information om
Udvalgte emner Fortidsminder Gadekær Kirker Mindesmærker Naturområder Slotte og herregårde Skulpturer Øvrige Lokalhistorie Cykelruter på Nordfyn Gamle nyheder Nordfynske vejnavne Nordfynske stednavne Kun for sjov - lidt tidsfordriv om Nordfyn