Lokalhistorie i Veflinge Sogn
Udskriv denne side
Herregården Rugård

Af Carl Norstrand
Materialet er venligst stillet til rådighed af Søndersø Lokalhistoriske Arkiv
Denne artikel blev publiceret i arkivets årsskrift 1991
Digitalisering af artiklen er foretaget af NordfynsWeb





Beretning af Carl Norstrand, Rugårds nuværende ejer d. 21.4.1991, ved omvisning på gården.

I året 1396 var Dronning Margrethe I ejer af Rugård. Dronningen besluttede det år, at der for hver 4 mil skulle ligge en kro. Således opstod Mørkenbøge Kro, der den dag i dag hører under Rugård under navnet Mørkenborg Kro.

Mørkenbøge Kro er opført i 1771. Godt 150 år senere blev den ødelagt ved en brand, men den blev genopbygget.

Rugård har fra det 14. århundrede og indtil 1764 tilhørt de danske konger med undtagelse af perioden 1665 til 1718, hvor godset i 53 år ejedes af de første grever Wedell til Wedellsborg.

En lang række kendte lensmænd har i tidens løb siddet på Rugård.

Her kan nævnes:

Anno 1450 rigsråd Knud Henrik Gyldenstierne, om hvem forfatteren H.F. Ewald i 1875 udgav romanen "Knud Gyldenstierne", og hvori handlingen delvis foregår på Rugård.

Anno 1535 Christopher Ottesen Huitfeldt til Berritsgård, den første Huitfeldt, der bar dette navn. Min moder er født Huitfeldt, og Christopher er således en af hendes aner.

Huitfeldt-slægten stammer iøvrigt fra Reveldrupgården og blandt dem kan nævnes den berømte søhelt i slaget ved Køge bugt Ivar Huitfeldt.

Anno 1664 Knud Rud til Sandholt, hvis steddatter, Ellen Marsvins datter af første ægteskab, Kirstine Munk, som 17-årig blev gift med kong Christian den 4., og hvis datter, den ulyksalige Leonora Christine, senere sad fængslet i 22 år i Blåtårn på Københavns Slot.

I året 1658 gik den svenske konge Karl X Gustav i land på Fyn, hvor hans soldater hærgede slemt. En svensk general opslog sit hovedkvarter på Rugård. Da de svenske tropper senere drog videre mod Nyborg, efterlod de kostbarheder på gården - d.v.s. - det var gods, de havde røvet. Samtidig ankom en deling polske tropper til Middelfart. Som Danmarks allierede begav de sig på vej til Rugård. De tilbageblevne svenskere på Rugård frygtede nu for deres kostbarheder - og det siges - at de sænkede regimentskassen og det røvede gods i Rugårds sø.

I voldgraven er der senere fundet en kanonkugle.

Polakkerne slog lejr omkring "Ventetornen".

Man kan endnu den dag i dag finde hestesko der. De er ganske små, idet polakkernes heste ikke var større end danske føl. Efter nogle dages forløb drog polakkerne videre til Nyborg, hvor de undsatte danskerne og vendte krigslykken.



"Ventetornen" er en hvidtjørnsbusk, der har stået det sammested i mere end 500 år.

Den skal have navn af, at bønderne, som var tilsagt til kongeægt, samledes her til afløsning under kongerejser mellem Odense og Middelfart. Lige siden kongen solgte Rugård, har de forskellige ejere måttet udføre denne pligtkørsel.

I 1664 blev en berygtet troldkarl i Skovby, Lars Bøn Hahn, dømt ved Ventetornen af selve kong Frederik den III. Hahn var blandt meget andet hekseri anklaget for at kunne få plove til at gå uden hest. Da han udlagde to hekse, som var i ledtog med ham, førte man ham for kongen, der netop kom forbi Ventetornen. Kongen spurgte, om det var sandt, at han havde forskrevet sig til djævelen. Da Hahn indrømmede det, sagde kongen: "TVI VORDE DIG! FORT PÅ BÅLET!" hvorefter såvel han som de to hekse straks blev brændt.

Foruden Ventetornen findes der et andet kendt træ på Rugård. Træet er en gammel eg og findes i Fuglehaven, og det fortælles, at fælder man dette træ, vil det gå Rugård ilde, og at ingen uden straf kan beskadige dette træ.

Det var her ellefolkene havde deres samlingsplads. Man sagde, at træet vandrede omkring i skoven om natten. I det hele taget var der dengang mange "underjordiske" dér på egnen, og ved skærsommernatstid var der lygtemænd ved alle moser og vandløb.

I gamle dage troede man jo meget på spøgelser. Ganske vist har jeg aldrig selv set eller hørt noget spøgelse på Rugård, men det siges, at et hestekøretøj kører forbi nede ved Rugårds mølle hver nat ved midnatstid. Min forvalter har hørt det en enkelt gang. Tidligere ejere af Rugård har også hørt et firspand køre op ad alléen. Dengang var der brosten her, hvor vi står. Men gik man ud for at lukke op, var der ingen.

Så noget om spøgeriet er der jo nok alligevel.

I 1662 ændredes lenene til amter og lensmand Jørgen Kaas blev den første amtmand på Rugård. På en lille holm i mølledammen lod han anlægge en lille have med bøgehække af sorten avnbøg, der er et særdeles hårdført træ. Endnu i dag vokser de gamle knudrede hække på øen.

Rugård hørte under kronen indtil 1764, hvor stiftamtmand på Fyn geheimeråd Carl Juel til Tåsinge købte den. Han opførte den daværende hovedbygning, der kom til at stå i godt 100 år.

Der har været 3 hovedbygninger i tidens løb, den sidste blev opført i 1874.

I 1788 ophævedes stavnsbåndet, og en ny tid varsledes for bønderne, om end der skulle gå mange år, før den danske bonde fik bedre kår.

I 1781 solgtes Rugård til Simon Andersen, der senere fik tilnavnet "Amager". Simon var søn af Anders Nielsen til Amagergård.

Simon Amager blev en kendt person på egnen. Han tjente gode penge på studehandel. Kun 29 år gammel købte han, i fællesskab med sin svigerfader (Erik Jørgensen, St. Padesø), Rugård for 10.611 rigsdaler. I 1784 købte han svigerfaderens andel for 3900 rigsdaler og var nu eneejer af Rugård i en alder af 33 år, hvilket var et særsyn på den tid.

Simon Amager, der døde i 1842, overlod Rugård til sin søn Bendt Simonsen i 1835. Han overlevede kun faderen et år, idet han døde af brystsyge i 1843, hvorefter hans enke, Amalie Ewertz, drev gården videre.

I 1868 overtog sønnen, den senere jægermester, Christian Simonsen, Rugård. Christian Simonsen opførte det nuværende Rugård i 1873-74 efter tegning af arkitekt Knud Borring.

Efter hans død i 1890 solgte hans enke godset til forpagter Lagoni.

I tiden herefter og op til 1957 har der været en del ejere af Rugård blandt andre hr. Lindegård indtil 1906. Derefter greve Ulrik Scheel og efter ham hr. Andersen.

I 1922 overtog ingeniør Stenbjørn Rugård. Han grundlagde bl.a. et savværk og de røde træsvinestalde. Hans kone var af fornem russisk adel, og Stenbjørn beskæftigede sig ikke selv med landbrug, men havde en forvalter ved navn Vester.

Om forvalter Vester siges det, at han om foråret, når der skulle sås kunstgødning, gav udtryk for, at arealerne var store; hvorimod han til høst syntes, at arealerne var små.

I 1940 overtog lensgreve Kresten Scheel gården. Han anlagde bl.a. en flugtskydningsbane.

Kresten Scheel var frihedskæmper og var bl.a. med til at sabotere Nordvestfyns Jernbane som hindring for tyskerne.

Under 2. verdenskrig blev der nedkastet ammunition og skyts her på Rugårds marker, ligesom skoven blev brugt som skjulested. I hovedbygningen fandtes et værelse, der var malet sort overalt. Det fortælles, at dette værelse blev brugt til forhør af fjenden, således at de ikke senere kunne sige, hvor de havde været. Vi har senere haft besøg af englændere, der gerne ville se de steder, hvor de færdedes under krigen.

I 1957 solgte Kresten Scheel gården til A/S Noria, der i dag ejer gården.

Hovedbygningen var beboet indtil 1982, hvor vi flyttede til Venteløkke.

Der er i dag kontorer i hovedbygningen.

Rugård var forhen selvforsynende med de fleste ting.

Fra ældgammel tid har der været en vandmølle. Tidligere var der to underfaldshjul, der kørte i dagtimerne. Om natten holdt de stille, og man samlede vand op.

Syd for gården ligger Overdam, der tidligere var opsamlingssted for vand. Den blev for år tilbage uddrænet, men er nu igen blevet til en opsamlingssø.

Vandforsyningen på gården blev klaret af en stødhævert. En stødhævert var en indretning, hvor 9 dele vand skubbede en del vand op, d.v.s. at hver gang stødhæverten tog 10 liter vand ind, blev der skubbet l liter vand op.

Stødhæverten har, hvor utroligt det end lyder, givet vand til hele gården.

Stødhæverten eksisterer stadig, men den bruges ikke mere.

Der var et lille elektricitetsværk med jævnstrøm og akkumulator, der forsynede hovedbygningen med lys om aftenen. Først i 1920,erne blev det nedlagt.

Der fandtes tidligere en vindmølle, hvor kornet blev malet til mel, og på den tid kom omegnens bønder her på gården og fik malet deres korn til dyrene.

Før i tiden var der mellem 40 og 50 mand ansat på Rugård, i høst dog omkring 80 mand.

Her var eget savværk, hvor der alene var ansat 12 mand. Savværket producerede bl. a. æblekasser. Der var store tørrehaller med varmluft og et tipvognsskinneanlæg, hvor tipvognene transporterede råprodukter til savværket og færdigprodukter ind i de forskellige lagre.

Her var en stor kvægbesætning af malkekøer og ungkreaturer, ligesom der var mange svin.

I staldene var der tipvognsanlæg, der kunne transportere korn og andet foder ind til dyrene.

For nogle år siden blev de sidste røde bygninger, hvor svinene opholdt sig, revet ned. Det var utætte træbygninger, der trods centralvarmeanlæg var svære at holde varme.

I 1957 købte vi Rugård af daværende lensgreve Kresten Scheel for 1,5 millioner kroner. Det syntes folk var en høj pris, kan jeg huske.

Folkeholdet dengang var: l skovfoged og l medhjælper, l gartner samt den hjælp, han havde brug for, når der skulle plukkes frugt, l forvalter og 4 mand.

Da vi købte gården, var den forpagtet ud til Michael Hansen fra Rødbyhavn på Lolland.

Da forpagteren efter eget ønske fratrådte den 1. juli 1958, startede jeg med at drive Rugård.

Jagten var fortsat nogle år lejet ud til fabrikant Fenger fra Hårby.

Vi havde nogle yderst vanskelige år i begyndelsen. Det var en udpint jord, og der er sikkert nogen af jer, der kan huske sommeren 1959. Det gav faktisk ikke mere korn, end man kunne køre hjem på et "cykelstyr", som daværende forvalter Larsen sagde.

I 1964 blev den første 4-hjulstrukne traktor købt til Rugård.

Driften blev mere rationel. Vi dyrkede maltbyg, vinterraps, vinterhvede og havre. Vinterrapsen dyrkede vi kun i nogle få år, så tog skadedyrene overhånd. Derefter avlede vi i nogle år kun maltbyg.

Efterhånden som priserne blev mindre, blev folkeholdet også mindre, og i 1968 havde jeg ikke mere forvalter.

Skovfogeden var holdt op nogle år i forvejen og i 1966 døde gartneren. I 1970 havde jeg kun 3 mand tilbage.

I 1972 købte vi "Ventelykkegård", hvor vi i dag bor, og et stykke jord i bageste Bagløkke. Alle markerne har navne. Jeg havde da 2 mand tilbage med en ekstra mand i høst.

Sådan gik det til 1976, hvor min ældste søn Henrik begyndte at hjælpe til og siden min yngste søn Anders.

Henrik har siden fået andet arbejde, og Anders kan jeg nok kun regne med i denne sæson, da han snart er færdig med sin uddannelse.

I 1979 byggede vi den mølle, som eksisterer i dag. Den er tilkoblet generator, og vi producerer et sted mellem 15- og 20.000 kw årligt.

Mørkenborg Kro er ombygget i 1962 og senere i 1974 udvidet med et motel.

Geografisk søgning
Udskriv denne side
Klik på den lokalitet du søger information om

Udvalgte emner
»Fortidsminder 
»Gadekær 
»Kirker 
»Mindesmærker 
»Naturområder 
»Slotte og herregårde 
»Skulpturer 
»Øvrige 
»Lokalhistorie 
»Cykelruter på Nordfyn 
»Gamle nyheder 
»Nordfynske vejnavne 
»Nordfynske stednavne 
»Kun for sjov - lidt tidsfordriv om Nordfyn 
© Hanne og Benny Doré

Vestergade 16, Særslev. 5471 Søndersø
NordfynsWeb blev udgivet i perioden 2001-2005

NordfynsWeb opdateres ikke.
Der kan derfor være informationer som ikke længere er aktuelle.
Kontakt (09.00-18.00)
Hanne Doré:30 24 10 98
Benny Doré:20 49 10 24
E-mail:Klik her
Åbningstider:Klik her
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.
Tilmelding:» Klik her
Find vin
» Pris
» Klassifikation
» Vinhus
» Nye vine og årgange
» Få flasker tilbage
» Med skruelåg
» Økologisk
» Gambero Rosso
» Wine Spectator
» Robert Parker
» Alle topvine
Eller skriv søgeord:
Køkkenskriverier
Nietzsche og Venedig
01. maj 2020
Det hotel vi plejer at bo på i Venedig er jo som stort set alt andet i.....
» Læs mere
Bliver hjemme med min tømrerblyant
11. april 2020
Den 12 marts corona-lukkede vi vores fysiske butik og fulgte statsmini.....
» Læs mere
» Alle køkkenskriverier