Lokalhistorie i Hårslev Sogn
Udskriv denne side
Elforsyningen i Hårslev og omegn 1911-96

Af H. Chr. Tofte
Materialet er venligst stillet til rådighed af Søndersø Lokalhistoriske Arkiv
Denne artikel blev publiceret i arkivets årsskrift 1997
Digitalisering af artiklen er foretaget af NordfynsWeb





Denne beretning er skrevet som et foredrag, der blev holdt ved et Åben-skole-arrangement på Hårslev skole den 4. nov. 1996. Da indholdet imidlertid har almen interesse, har redaktionen valgt at bringe det i årsskriftet med de få ændringer, der er nødvendiggjort af medieskiftet.

1911 var et skelsættende år for Hårslevs vedkommende. Det var det år, hvor Nordvestfynske Jernbane og elektricitetsforsyningen blev oprettet, og som sådan indledte en hel ny epoke for området. Banen fik kun 55 år at fungere i, idet den blev nedlagt i 1966; men elforsyningen har vi endnu, og den kan vi dårligt undvære.

Elektricitetsværket blev bygget i Gamle Gamby. Der er selvfølgelig gået nogen tid med planlægning; men så vidt jeg har fået oplyst, blev arbejdet påbegyndt i året 1911. Jeg tror ikke forsyningsområdet var så stort fra begyndelsen, men da værket var fuldt udbygget omfattede ledningsnettet følgende områder: Gamle Gamby, Gamby Station, Hårslev, Ejlskov, Nymark, Skovsgårde, Berlin og Lundsgårdene, Hindevad, Padesø, Hedeboerne, Elved Mark, Vierne og Labølle. Strøm-arten var selvfølgelig jævnstrøm, med en fase og nul til lys, og to faser til kraft. Det var den type strøm, som var gængs for datidens små lokale elektricitetsværker.

Gamby elværk overlevede to verdenskrige, men ikke uden store vanskeligheder, især med brændstofforsyningen. Dieselolie var under disse krige en mangelvare, og der blev suppleret med andre former for energi. For eksempel blev der anvendt både tjære og tørv til fremstilling af gas, som motorerne kunne køre på efter en mindre ombygning. De ældste kan nok huske de store kakkelovne eller generatorer, som de jo kaldtes, der under 2. Verdenskrig blev monteret på de biler, som havde et reelt kørselsbehov. Det var efter samme princip, det foregik på værket. På et senere tidspunkt blev der rejst en vindmølle med en dynamo. Når det blæste, kunne den hjælpe til med opladningen af de store batterier eller akkumulatorer, som hørte til på elværket. Når dieselmotorerne normalt blev standset ved titiden om aftenen, kunne møllen godt fortsætte hele natten - den forstyrrede ikke nattesøvnen. Jævnstrømmen har den egenskab, at såfremt der ikke er brug for den i produktionsøjeblikket, så kan den oplades og gemmes på batterier. Det er ikke tilfældet med vekselstrøm. Den skal bruges samtidig med, at den bliver produceret.

Jeg nævnte før det store forsyningsområde, der hørte under Gamby elværk. Selve udstrækningen gav problemer, som var meget mærkbare i yderområderne, idet der uvilkårligt blev et betydeligt spændingsfald til de yderste forbrugere. For at bøde lidt på disse forhold, blev der på et tidspunkt indskudt en spændingsforstærker i Padesø, og i Hårslev by blev der bygget et hjælpeelek-tricitetsværk, som ved hjælp af et sindrigt udstyr selv startede, når spændingen, på grund af forbruget, blev for lav. Dette hjælpeværk i Hårslev lå på Ejlskovvej i det hus, der ved værkets nedlæggelse blev overladt til idrætsforeningen, som her indrettede sit første klubhus. Bygningen blev brudt ned i forbindelse med opførelsen af den ny sportshal.

Tidsmæssigt er vi nu nået lidt op i 1950'erne, og på grund af den rivende udvikling efter krigen, opstod der et enormt behov for mere elektricitet til alle de ny apparater, der kom frem. Apparater som vi i dag opfatter som et helt naturligt tilbehør i hverdagen, men som i virkeligheden er af forholdsvis ny oprindelse. Det kneb derfor efterhånden ganske gevaldig for elværket at efterkomme det stadig stigende strømforbrug - og ikke nok med det. De ny ting, der kom på markedet, kunne jo ikke alle anvendes til jævnstrøm. Alt hvad der indeholdt automatik, kunne kun fungere ved vekselstrømstilslutning.

Jeg vil nu være så ubeskeden at nævne, at jeg i 1956 blev indvalgt i elværksbestyrelsen, og at det selvfølgelig er i relation dertil, at jeg har min viden om lokalområdet. Allerede på det tidspunkt klagede værkbestyrer Schmidt sig jævnligt til bestyrelsen over alle de problemer, han havde med forsyningen. Desværre syntes det, som om klagerne prellede af på den daværende bestyrelse. Som et kuriosum, og et udslag af manglende forståelse for de virkelige problemer, tør jeg nok fortælle, at bestyrelsen nogle få år forinden, havde indført nogle prismæssige "forbedringer". De daværende strømpriser var 1 krone pr. kWh til lys, og 50 øre pr. kWh til kraft. Som en gestus over for forbrugerne, havde man så vedtaget at tilbyde "teknisk" strøm til 25 øre pr. kWh. Denne såkaldt tekniske strøm måtte kun bruges til støvsugere (af dem der havde sådan en) til radioer og til barbermaskiner samt vist nok til køleskabe og frysebokse - frigidairer hed de vist. Man måtte derfor i gang med at installere en ekstra lysgruppe med separat måler. På denne gruppe kunne der så opsættes stikkontakter til de forskellige tekniske apparater - og så var der tre målere i hvert hjem. I hvert fald der, hvor der også var kraft. Disse målere blev så aflæst hver måned og afregnet til hver sin pris; men ret kort tid efter denne "geniale" opdeling af priserne, var der forbrugere, der fandt ud af, at den billigere tekniske strøm til 25 øre også kunne få en lampe til at lyse ved hjælp af en forlængerledning hen til denne specielle stikkontakt - Nåda! Nåda! - På dette tidspunkt var måleraflæseren også medlem af bestyrelsen. Han var heldigvis en vågen fyr, som lagde mærke til det ændrede forbrugsmønster. De tekniske målere snurrede lystigt, mens de ordinære målere havde sagtet farten ganske betydeligt. Det gav selvfølgelig et øget strømforbrug; men desværre også en noget mindre pengestrøm ind i kassen. Av da, det var ikke så godt.

Da jeg havde stor forståelse for bestyrer Schmidts problemer og bakkede hans synspunkter op, fik vi efterhånden "omvendt" den øvrige bestyrelse til at erkende, at jævnstrømsværkets dage snart var talte. Ved efterfølgende ordinære generalforsamlinger indvalgtes yngre kræfter i bestyrelsen, og nu kom der for alvor skred i beslutningerne om overgang til vekselstrøm. I mellemtiden var jeg blevet formand for selskabet, hvorfor jeg selvfølgelig fik et nøje kendskab til udviklingen i de følgende år.

Der afholdtes flere ekstraordinære generalforsamlinger i elselskabet inden den store beslutning om overgang til vekselstrøm blev taget. Bestyrelsen engagerede sig med ingeniørfirmaet Mogens Balslev. Jeg kan tilføje, at det var det firma, som forestod installationerne i Utzons Operahus i Sidney i Australien. Det var folk med ekspertise, vi nu kunne trække på.

Det kostede alt sammen penge, og dem måtte vi låne. Med kommunegaranti kunne vi låne det nødvendige beløb til 5 3/4 % i rente, med et lille kurstab på 3 %. Det var rimelige vilkår på det tidspunkt. Det blev beregnet, at vi skulle bruge ca. 1 1/4 million til transformere og ombygning af ledningsnettet. Derudover havde vi tilbudt vore andelshavere at låne til den indendørs omlavning og til indkøb af nye motorer. Til dette formål medgik ca. 3/4 million. Der var godt 600 andelshavere, og ca. 400 af disse gjorde brug af vort favorable lånetilbud. Vilkårene var 6 % i rente, og afdragstiden kunne vælges mellem 5-10-14 og 20 år. Vi havde dengang 10 årlige aflæsninger af målere. Afdrag og renter blev så påført elregningen. Det var bekvemt og gav ikke nævneværdige problemer; men jeg kommer vist til at nævne, at en enkelt tvangsauktion hos en forbruger medførte, at elselskabet så sig nødsaget til at lade samtlige installationslån tinglyse hos låntagerne, som en nødvendig sikkerhedsforanstaltning over for værket.

Højspændingsledninger og transformatortårne blev udbudt og efter tilbud udført af Odensefirmaet Axel Meyer. Men lavspændingsnettet, dvs. ledningsnettet fra tårnene til forbrugerne insisterede bestyrelsen på skulle bygges af vor lokale installatør, dengang Erik Buch. Mogens Balslev var meget betænkelig ved at overlade dette arbejde til en "lille" lokal installatør, men gik med til at Erik Buch kunne få Padesøområdet som en prøveballon. Han bestod prøven til ug med kryds og slange, som Balslev selv udtrykte sig. Erik Buch fortsatte derefter med de følgende i alt 14 transformerområders lavspændingsnet, til alles tilfredshed. De nye motorer blev indkøbt hos Thrige i Odense til en favorabel 100 stks pris, og den opnåede rabat blev i hvert enkelt tilfælde fratrukket på regningen til de enkelte købere. Hele omlægningen kom til at strække sig over ca. tre år. Arbejdet påbegyndtes i periferien i 1959, hvorefter man arbejdede sig ind mod værket indtil man i 1962 kunne slutte i Gamle Gamby og stoppe maskinerne på værket. Jeg vil dog nævne, at vi på et tidspunkt anskaffede en ensretter og byggede transformatorstationen ved værket. Ensretteren erstattede så egenproduktionen i den resterende ombygningsperiode. Bestyrer Schmidt fik selvfølgelig en fair behandling i forbindelse med hans afgang. Han fik forøvrigt pludselig tilbudt en stilling hos DAE i Odense, og så blev der en god løsning også på hans forhold.



Omlægningen var selvfølgelig det store samtaleemne i disse år, og i begyndelsen ringede enkelte folk ude i området og spurgte, hvor længe de kunne slippe, inden de blev påført alle disse "genvordigheder". Men efterhånden som de enkelte områder blev koblet på, og man kunne glæde sig over de nye goder, som nu kunne tages i anvendelse, vendte stemningen hos de resterende. Så ringede de og spurgte, om det da ikke snart blev deres tur til at komme på.

Der blev selvfølgelig anlagt en helt ny prispolitik i forbindelse med omlægningen, men det er det næppe nødvendigt at komme ind på. Elværket blev omdannet til et transformerselskab og blev drevet som sådant i ca. 15 år, hvorefter vi indmeldte os i EFFLAs detailforsyning. Det indebar, at vi kunne bibeholde de lave strømpriser, vi havde anlagt, uden at tænke på forstærkning og videreudbygning, som så småt var begyndt at lure.

Ved aflevering til EFFLA på dette tidspunkt, blev vort område vurderet meget gunstigt. Efter den store omlægning og nybygning at vort ledningsnet, som jo vitterlig var af nyere dato, kunne vi derfor helt vederlagsfrit overgå til EFFLAs detailforsyning og lade dem overtage alle forpligtelserne. I dag har EFFLA udbygget det samme område med i alt 37 transformatorstationer, hvor vi ved omlægningen havde klaret os med 14. Det siger noget om udviklingen, og om de krav, der i dag stilles til en god og stabil strømforsyning.



Geografisk søgning
Udskriv denne side
Klik på den lokalitet du søger information om

Udvalgte emner
»Fortidsminder 
»Gadekær 
»Kirker 
»Mindesmærker 
»Naturområder 
»Slotte og herregårde 
»Skulpturer 
»Øvrige 
»Lokalhistorie 
»Cykelruter på Nordfyn 
»Gamle nyheder 
»Nordfynske vejnavne 
»Nordfynske stednavne 
»Kun for sjov - lidt tidsfordriv om Nordfyn 
© Hanne og Benny Doré

Vestergade 16, Særslev. 5471 Søndersø
NordfynsWeb blev udgivet i perioden 2001-2005

NordfynsWeb opdateres ikke.
Der kan derfor være informationer som ikke længere er aktuelle.
Kontakt (09.00-18.00)
Hanne Doré:30 24 10 98
Benny Doré:20 49 10 24
E-mail:Klik her
Åbningstider:Klik her
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.
Tilmelding:» Klik her
Find vin
» Pris
» Klassifikation
» Vinhus
» Nye vine og årgange
» Få flasker tilbage
» Med skruelåg
» Økologisk
» Gambero Rosso
» Wine Spectator
» Robert Parker
» Alle topvine
Eller skriv søgeord:
Køkkenskriverier
Nietzsche og Venedig
01. maj 2020
Det hotel vi plejer at bo på i Venedig er jo som stort set alt andet i.....
» Læs mere
Bliver hjemme med min tømrerblyant
11. april 2020
Den 12 marts corona-lukkede vi vores fysiske butik og fulgte statsmini.....
» Læs mere
» Alle køkkenskriverier