Lokalhistorie i Vigerslev Sogn
Udskriv denne side
Emil Rasmussen, en husmandssøn fra Ruehed

Af Sven Rask
Materialet er venligst stillet til rådighed af Søndersø Lokalhistoriske Arkiv
Denne artikel blev publiceret i arkivets årsskrift 1997
Digitalisering af artiklen er foretaget af NordfynsWeb



Emil blev født den 10. april 1870, og når det netop er ham, der skal have ordet, så skyldes det, at han i 1952 fik udgivet sine erindringer. De udkom under titlen: "Husmandsstandens rejsning. Nogle mindeblade fra et langt liv i husmandssagens tjeneste", og baggrunden for udgivelsen var Emil Rasmussens betydelige arbejde for de fynske husmandsforeninger, hvis fællesorganisation han havde været formand for. Han havde også været politiker, opstillet for de radikale, indvalgt i rigsdagen 1913-20, og en årrække medlem af finansudvalget.

I Dansk Biografisk Leksikon vurderer Erik Helmer Pedersen hans indsats som rigsdagspolitiker og husmandsleder på følgende måde: "Han forbandt veltalenhed og engagement med dynamisk virketrang, men han slog ikke til over for de krav en lederpost stillede til administrativ sans og tillidsskabende evne. Men Emil Rasmussen bidrog afgørende til at præge socialpolitikken inden for dansk husmandsbevægelse" - og det var vel ikke så ringe endda. Men det falder alt sammen udenfor det, der skal omtales i det følgende.

Erindringsbogens første kapitel omhandler Emils opvækst og ungdom, og disse sider er blandt de bedste i bogen. Han har noget på hjerte, og selv om man må huske, at beskrivelserne er skabt ved den erfarne politiker og agitators blik i bakspejlet, så kaster disse passager et spændende strejflys over en dagligdag præget af vold, druk og hårdt slid. Betegnelsen "de gode gamle dage" er så absolut ikke dækkende for almindelige menneskers tilværelse i slutningen af 1800-årene.

Emils far var gårdmandssøn, og endda den ældste, så han skulle egentlig have overtaget fødegården; men han giftede sig med tjenestepigen, og så slog hans mor hånden af ham. Han fik udbetalt en arvepart på 300 rigsdaler og måtte forlade hjemmet. Parret fæstede en jordlod af Langesø gods, hvor de for egne penge opførte et lille hus. Det var umuligt at leve af jorden, så faderen arbejdede som landarbejder om sommeren og som skovarbejder om vinteren.

"I dette fattige hjem var vi 13 søskende, ni drenge og fire piger, hvoraf jeg var den yngste. Min ældste bror var 25 år ældre end jeg. Lønnen for en skovarbejder var den gang fra 50 øre til 1 krone om dagen på egen kost, og så skulle arbejderne endda selv holde sig med redskaber. Enhver kan forstå, at den mor, der for disse penge skulle skaffe mad og klæder til en stor familie, måtte være både flittig og nøjsom. Børnene måtte naturligvis ud at tjene i en meget tidlig alder, særlig om sommeren. De fik sjældent mere i løn for sommeren end et par træsko eller et halvt eller et helt pund uld, og mange af disse fattige børn led hårdt af hjemve og blev ofte dårligt behandlet.



Som regel måtte de bo sammen med gårdens karl i et uhygiejnisk kammer i heste- eller kostalden. Det gik nogenlunde an, hvor der var en flink og godhjertet karl, men det modsatte var hyppigt tilfældet. Da jeg var den yngste af børnene hjemme, kom jeg først ud at tjene, da jeg var 14 år. Jeg havde en medtjener, som kun var 11 år. Vi tjente på en stor bondegård på 84 tønder land, manden var drikfældig og drak sig ofte fuld i brændevin, og en gammel 54-årig karl var ikke bedre. Hele hans løn blev omsat i brændevin, han var fuld hver søndag og ofte om mandagen med. Karlekammeret, der både var opholdsstue og sovekammer, var indrettet i kostalden, gulvet var af jord, og sengestederne lavedes på den måde, at man slog tre pæle i jorden, slog et par brædder på og forsynede rummet imellem plankeværket og væggen med halm, der sjældent blev skiftet. Oven på halmen blev sengene redt, der måtte den 11-årige dreng dele seng med den fordrukne karl. Sengene var ofte fyldt med utøj, og mus og rotter havde forholdsvis fri adgang. Karlen havde bevæbnet sig med en kæp, hvormed han ville holde rotterne borte, men det hændte ofte, at han kom til at ramme drengen, så han næsten ikke turde lægge sig til at sove. Mange gange måtte jeg op af sengen for at hjælpe drengen og redde ham for prygl. En af de første dage ville han også prygle mig, men da jeg var stor og stærk og erklærede, at hvis han rørte mig, slog jeg ham ihjel, undlod han at gå aggressivt til værks. Foruden vi tre i karlekammeret, var der på gården en tjenestepige, som stjal vore sager og alt, hvad hun i øvrigt kunne få fat på. Kl. 3 1/2 om morgenen brølede husbonden, at vi nu skulle komme op, ellers ville han komme med en kæp. Mit første morgenarbejde var at bede med hestene langs grøftekanten, og når pigerne havde malket, skulle jeg flytte alle kreaturerne, først når dette var gjort, kunne jeg komme hjem og få davre, der bestod af øllebrød og flæsk. Det var en umenneskelig tilværelse for sådanne børn, jeg var stor og kraftig, da jeg kom ud at tjene, men gik fuldstændig i stå på grund af for lidt søvn, dårlig kost og strengt arbejde. Et lyspunkt i min tilværelse var det, at konen i gården var ualmindelig rar, hun havde det ikke stort bedre end vi, så vi havde grund til at holde sammen. ...

Min fader havde, som nævnt, sit eget hus, der lå på herregårdens jord på Ruehed. Til huset hørte 2 1/2 tønde land, og ved hjælp af noget græsning i skoven kunne vi altid have to køer og to får, som vi børn kunne passe. Det hjalp godt på kosten, vi havde som regel både mælk, fløde og smør, så fars lille dagløn forslog bedre. Det var før andelsmejeriernes tid, så mor måtte selv behandle mælken og kærne smørret, ligesom hun undertiden kunne lave nogle skøroste og knaposte til salg. Det gav ikke mange penge, men jeg var dog ikke så lidt stolt, når jeg kunne traske ned til landevejen med to kurve for at komme op at køre med en gårdmand til Odense, hvorfra jeg hen på eftermiddagen kom hjem med det beløb, det var lykkedes mig at få for varerne.

Men det var store fremskridt, da mejeriet i Rue blev bygget (1889), således at også husmændene kunne få udbytte af deres mælk. Til Langesø gods hørte tretten hundrede tønder land skov, og halvtredsindstyve mand arbejdede vinteren igennem i disse skove. De arbejdede i hold på seks á syv mand, for at de bedre kunne magte de store træer. Min far var formand for et sådant hold. Det var gamle arbejdere, de fleste havde været med i krigen 1848 og de yngste i 1864; når de havde fået nogle snapse ud over det almindelige, lød soldatersangene igennem skoven, og krigshistorierne gav farve til den grå tilværelse. Der førtes mange diskussioner om, hvem af købmændene der havde den bedste brændevin. Et almindeligt dagligt kvantum var en hel flaske pr. mand. Det kunne de til hverdag tåle, men når de på lønningsdagene indtog et ekstra kvantum, blev de naturligvis fulde. De fik løn hver fjortende dag, sjælden mere end ti kroner til hver. Denne indkomst skulle fejres, og når det var for koldt i skoven, blev disse brændevinsfester undertiden henlagt til hjemmene. Som lille dreng har jeg overværet mange af den slags fester og hørt på deres samtaler, som jeg aldrig glemmer. .....



Det var almindeligt i mit hjem, at mine ældre brødre om søndagen, og navnlig i de store højtider, kom hjem og hjalp far med arbejdet, de ofrede deres fridag, for at far kunne undgå at miste sin dagløn de søgne dage. Hyppigt gik det ud over min mor, som alle søn- og helligdage hele året måtte sidde og lappe og stoppe alle de store sønners tøj, så det var mange gange midnat, før hun kunne komme til ro. Den fremgang jeg har nævnt (oprettelsen af andelsmejerierne og anskaffelsen af heste ved husmandsbrugene), blev grundlaget for den vækkelse, husmandsbevægelsen byggede på. Den mand, som må bruge alle sine evner og al sin kraft for at holde den værste sult fra hjemmet, er ikke egnet til at rejse en underklasse til kamp for selvstændigheden og friheden. Men hertil kommer, at landarbejderne trængte til oplysning og dygtiggørelse, som de kun i ringe grad kunne få i skolen. I den skole, hvori jeg i mine første drengeår skulle have min oplysning, var katekismussen hovedemnet og prygl alt for ofte midlet. Der skete en fuldstændig omvæltning, da vi fik en ung lærer, den kendte forfatter, Anton Andersen. Han behandlede børnene med venlighed og gjorde undervisningen levende, så der opstod et frugtbart tillidsforhold mellem ham og børnene, så vi satte en ære i at anstrenge os; var der enkelte smådrenge, som på grund af deres arbejde kom søvnige i skole, fik de tit lov at lægge hovedet på bordet og få en lille lur. De børn, som gik ud af skolen med interessen vakt for mere oplysning også om de politiske og sociale forhold, var det, som rejste husmandsbevægelsen. Mindreværdsfølelsen forsvandt, de havde forståelse af, at det ikke er herkomsten alene, det kommer an på, men at man har vilje og dygtighed til at gennemføre en gerning."



Med de ord nærmede Emil Rasmussen sig afslutningen på bogens første kapitel om herkomst og barneår. I de følgende afsnit berettes om hans første tid som husmand.

Han ville ikke arbejde i skoven som sin far, men udvidede husmandsbruget og begyndte som en af de første husmænd på egnen at dyrke roer. Det var dog stadig nødvendigt at supplere indkomsten med lønarbejde, så han købte et par heste, således at han kunne tage en mælkerute for det nystartede mejeri. Senere tog han en smørrute til Odense, hvilket blev begyndelsen på en regulær fragtmandsforretning. Samtidig gik han ind i husmandsbevægelsen, hvor Vigerslev sogns husmandsforening i hans formandstid blev den største på Fyn. Og fortællingerne går videre om det politiske arbejde, grundlæggelsen af landbrugsskolen ved Odense, udstykningssagen osv. osv. - Bogen kan lånes på biblioteket.

Geografisk søgning
Udskriv denne side
Klik på den lokalitet du søger information om

Udvalgte emner
»Fortidsminder 
»Gadekær 
»Kirker 
»Mindesmærker 
»Naturområder 
»Slotte og herregårde 
»Skulpturer 
»Øvrige 
»Lokalhistorie 
»Cykelruter på Nordfyn 
»Gamle nyheder 
»Nordfynske vejnavne 
»Nordfynske stednavne 
»Kun for sjov - lidt tidsfordriv om Nordfyn 
© Hanne og Benny Doré

Vestergade 16, Særslev. 5471 Søndersø
NordfynsWeb blev udgivet i perioden 2001-2005

NordfynsWeb opdateres ikke.
Der kan derfor være informationer som ikke længere er aktuelle.
Kontakt (09.00-18.00)
Hanne Doré:30 24 10 98
Benny Doré:20 49 10 24
E-mail:Klik her
Åbningstider:Klik her
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.
Tilmelding:» Klik her
Find vin
» Pris
» Klassifikation
» Vinhus
» Nye vine og årgange
» Få flasker tilbage
» Med skruelåg
» Økologisk
» Gambero Rosso
» Wine Spectator
» Robert Parker
» Alle topvine
Eller skriv søgeord:
Køkkenskriverier
Nietzsche og Venedig
01. maj 2020
Det hotel vi plejer at bo på i Venedig er jo som stort set alt andet i.....
» Læs mere
Bliver hjemme med min tømrerblyant
11. april 2020
Den 12 marts corona-lukkede vi vores fysiske butik og fulgte statsmini.....
» Læs mere
» Alle køkkenskriverier