Bemærk!!

NordfynsWeb kræver en bredere skærm.
Prøv med telefonen i bredformat.

Lokalhistorie i Vigerslev Sogn
Een dreng = to piger

Af Ruth Graver Hansen
Materialet er venligst stillet til rådighed af Søndersø Lokalhistoriske Arkiv
Denne artikel blev publiceret i arkivets årsskrift 1996
Digitalisering af artiklen er foretaget af NordfynsWeb



Et par arvesager fra 1830 og 1886



Vort lokalhistoriske arkiv indeholder masser af dokumenter, der illustrerer den tid, de stammer fra, og giver os små glimt af episoder og af befolkningens holdninger til samtidens problemer.

Her vil jeg pege på et par eksempler fra Vigerslev sogn - Morudområdet - hvor det specielt drejer sig om synet på tidens arveregler.

Gennem århundreder var det lov her i landet, at børn havde ret til at arve deres forældre.

Der var ganske faste regler for, hvorledes denne arv skulle fordeles, nemlig sådan, at en pige fik halvt så meget som broderen. Hvis forældrene således efterlod sig værdier, der takseredes til for eksempel 600 rigsbankdaler, fik drengen de 400 og pigen de 200.

Pigernes svagere placering arvemæssigt var accepteret generation efter generation, som det fremgår af de tusinder af skifter, der er opbevaret landet over.

Også på andre områder stod pigerne svagere end deres brødre, idet en pige ikke blev økonomisk selvstændig og derfor ikke selv kunne kvittere for - eller administrere sin egen arv. Her måtte hendes eventuelle ægtemand træde til. Dog kunne hun ved en alder af 27 år og stadig ugift få arven udbetalt, hvis hun kunne møde op med en mandlig værge.

Gården Morud Dalgård, lokalt kaldet Sognefogedgården, lå fra gammel tid i Moruds sydvestlige udkant. I 1821 nedbrændte den firlængede, stråtækte gård - kun syldstenene lå i mange år tilbage på bakken (hvor Elverodvej nu går fra Søndersøvej) og markerede gårdens oprindelige beliggenhed. Senere flyttedes stenene til diget om daværende doktor Meilgaards have ved Rugårdsvej 760.

Efter branden i 1821 blev bygningerne ikke genopført på bakken, men ude på gårdens jordtilliggende, og her ligger de endnu - idyllisk med Stavidsåen slyngende sig forbi.

På denne nye gård boede fæstebonden Mads Jørgensen (født 1798) med sin familie. Hans unge kone, Johanne Chatrine Rasmussen, døde i sommeren 1830. I ægteskabet var der tre små børn: datteren Karen på 4 1/2 år og sønnerne Hans Christian og Rasmus på henholdsvis 3 og l år.

Efter Johanne Chatrines død skulle der ifølge loven foretages skifte. Børnenes morfader var selvejergårdmand og sognefoged i Veflinge, Rasmus Hansen. Han blev de tre børns formynder.

Vitterlighedsvidner blev sognefogeden i Vigerslevs sydlige distrikt Niels Larsen i Rue, og naboen, møller Hans Berg, Morud vind- og vandmølle. Forvalter P. Engberg, Nislevgård, forestod skiftet.



Ifølge skiftepapirerne noteredes alt løsøre af værdi på gården på syv folioark. De giver en lang række oplysninger om forholdene på en fynsk gård i 1830. Af disse ting skulle børnene have:

Karen: et sengested med dyner, hørlagner osv. - desuden fik den 4 1/2 årige pige lovning på "frit bryllup i gården" for 30 personer samt moderens dragkiste og klædekiste.

Drengene: fik tildelt senge af samme godhed som pigens, foruden chatol og en kiste til en samlet værdi af 83 rigsbankdaler sølv til hver.

Alle disse ting - til en værdi af 250 rigsbankdaler - ville enkemanden skænke børnene som godvillig gave, mens den lovpligtige arv skulle fordeles på følgende måde:

Mads Jørgensens samlede formue 900 rigsbankdaler.

Halvparten til ægtemanden 450 rigsbankdaler.

Halvdelen til børnene 450 rigsbankdaler fordelt således:

Karen150 rbdl.
Hans Chr.150 rbdl.
Rasmus150 rbdl.
Man bemærker her en interessant afvigelse fra arveloven - og hvem har så fremsat denne fordelingsplan?

Børnenes morfar - selv sognefoged i Veflinge - den lokale sognefoged, samt Nislevgårds forvalter, der var leder af skiftet - har ganske givet alle kendt arveloven ud og ind; men de må have tænkt: "Lad os prøve at dele lige." De må have fundet de gamle regler uretfærdige og forsøgte at få egne, nye synspunkter trumfet igennem. Men det gik ikke!

16. februar 1831 meddeltes fra Fyns amtsstue i Odense, at "de ombemeldte arvelodder må uden stiftets samvidende og samtykke ikke udbetales eller ved dette dokuments givne sikkerhed pantsættes eller afhændes."

Fyns Stifts Amt forlangte arven delt således:

Karen90 rigsbankdaler
Hans Christian180 rigsbankdaler
Rasmus180 rigsbankdaler
med en tilføjelse om, at dette kun kunne ændres ved kongelig bevilling.

Blandt slægtens opbevarede dokumenter findes ikke nogen sådan, så Mads Jørgensens og Rasmus Hansens ønske om, at børnene skulle arve lige, respekteredes ikke.

Det er i den forbindelse værd at lægge mærke til, at ønsket om arvemæssig ligestilling kommer nedefra - fra befolkningen selv.

De opbevarede dokumenter i slægten viser endvidere, at sønnerne som attenårige (1845 og 1847) kvitterede for hver 180 rigsbankdaler sølv.

I 1852 kvitterede Karens ægtefælle, gårdejer Hans Nielsen, Søndersø, for Karens mødrene arv, som hun ikke selv havde ret til rådighed over.

Det velbevarede privatarkiv giver os mulighed for at følge slægten videre, og i 1886 finder vi den yngste af sønnerne, Rasmus Madsen, som ejer af Rue Lundsgård, hvor der laves arveskifte med forskud på arv for ægteparrets tre børn: sønnen Mads J. Rasmussen og døtrene Johanne Kathrine og Anne Marie.

Rasmus Madsens søn Mads - opkaldt efter farfaderen - var en velbegavet dreng, som faderen ønskede at give en chance, som få bønderdrenge fik i 1800-tallet.

Mads fik studentereksamen fra Odense Katedralskole. Det havde derfor været nødvendigt, at drengen boede i Odense 1879-82.

Rasmus Madsen førte omhyggeligt regnskab: 2.400 kr. var prisen for årene i Odense, Derefter følger et detaljeret regnskab for hvilke beløb sønnen fik til studier ved Københavns Universitet fra 1882-86, hvor han afsluttede sin juridiske embedseksamen.

Derefter skulle han i kongens tjeneste, hvilket krævede 800 kr. af faderens lomme - alt i alt 8.000 kr. - og Rasmus Madsen tilføjer: "Altså bliver at afkorte ham 8.000 kr. af sin fædrene og mødrene arv, så at vore døtre skal have hver 8.000 før han kan få mere."

Et sådant regnskab viser klart, synes jeg, at Rasmus Madsen betragter den nye arvelov af 1857 (en følgelov efter 1849-junigrundloven) som en selvfølge, og han skal ikke som sin fader igennem en håbløs kamp med enevældens myndigheder for at opnå den lige fordeling mellem børnene, som jo også tydeligt ligger denne generation på sinde.

Ruth Graver Hansen.

NordfynsWeb
Klik på den lokalitet du søger information om

Udvalgte emner
Fortidsminder Gadekær Kirker Mindesmærker Naturområder Slotte og herregårde Skulpturer Øvrige Lokalhistorie Cykelruter på Nordfyn
Gamle nyheder
Nordfynske vejnavne Nordfynske stednavne
Kun for sjov - lidt tidsfordriv om Nordfyn Jul på NordfynsWeb
© Hanne og Benny Doré

Vestergade 16, Særslev. 5471 Søndersø
NordfynsWeb blev udgivet i perioden 2001-2005

NordfynsWeb opdateres ikke.
Der kan derfor være informationer som ikke længere er aktuelle.
Info:
Kontakt (09.00-18.00)
Hanne Doré: 30 24 10 98
Benny Doré: 20 49 10 24
Mail Åbningstider
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.

Tilmelding Arkiv
Køkkenskriverier:
Skagensbilleder
06. oktober 2020
Stor respekt for Skagens Gren, hvor to have mødes i et overvældende br.....
Læs mere
Vine til årstiden - september 2020
01. september 2020
Afhentningstilbud i september måned 2020 Efter en lang rosé-sæson kal.....
Læs mere

Vestergade 16 | Særslev | 5471 Søndersø
Telefon 30 24 10 98 / 20 49 10 24
Email: info@doredelicato.dk