Bemærk!!

NordfynsWeb kræver en bredere skærm.
Prøv med telefonen i bredformat.

Lokalhistorie i Vigerslev Sogn
Morud Skov

Af Asger Frederiksen
Materialet er venligst stillet til rådighed af Søndersø Lokalhistoriske Arkiv
Denne artikel blev publiceret i arkivets årsskrift 1999
Digitalisering af artiklen er foretaget af NordfynsWeb



Nordfyn er i modsætning til Sydfyn ikke så skovrig. Sletten er næsten uden skov. I Søndersø Kommune er det Vigerslev Sogn som er mest skovrigt med især Langesøskovene. En af disse skove er Morudskov, som er på næsten 250 hektar og hvis vestre skel følger grænsen mellem Vigerslev og Veflinge sogne. I dag hører skoven under Langesø Skovdistrikt, men dette tilhørsforhold er ikke mere end 150 år gammelt.

I sin beskrivelse af Rugårds historie fra 1843 gengiver Vedel Simonsen nogle sagn om skovens tilblivelse. Kernen i det ene sagn omhandler et tysk fruentimmer, som skulle have fået området af kongen, som gengæld for nogle tjenester hun havde ydet under krigen i Ditmarsken, hvorefter hun havde plantet skov på markerne. At noget af skoven var plantet på gammel agerjord var tydelig at se i 1840'erne, men hvilken konge, der skulle have givet jorden - eller hvilken krig i Ditmarsken, der var tale om - var mere uklart. Det var mere end vanskeligt for Vedel Simonsen at få overleveringen til at passe med andre oplysninger om skoven, navnlig da der også tidligere havde været skov på stedet. Eksempelvis beskriver han, hvorledes dronning Margrethe den første havde ryddet skov for at anlægge landevejen til Rugård. I 1573 ejede Gyldensteen det meste af skoven, og i matriklen fra 1690 nævnes Gyldensteen, eller Enggård som herregården hed på det pågældende tidspunkt, som ejer af Morudskov samt de tre Morudgårde og nogle skovhuse.

I Lotte Dombernowskys publikation "Grevskabet Gyldensteen 1750-1770" omtales avlsgården Morudskov. Gården var opført af bindingsværk og omfattede bl.a. stuehus, lade, kornhus og tærskelade. Indtil hen i 1740'erne drev grevskabet et teglværk ved Morudskov. Omkring 1763 klagede forpagteren hr. Kallager over, at bygningerne var forfaldne og hollænderibesætningen (dvs. malkekøerne), som grevskabet havde indsat, var ufrugtbar. I 1760 fandtes to skovfogedboliger i skoven, nemlig en tjenestebolig til den unge Erik Demant, som havde opsyn med skovdistriktet, og en aftægtsbolig til hans fader, den gamle skovfoged Jørgen Demant.

I 1807 solgte Gyldensteen Morudskov ved auktion til flere købere. Rugård købte den sydlige og den sydvestlige del, herunder Hestehaveskoven, det er den del, der ligger syd for Rugårds landevej, i alt ca. 150 tønder land. Et skovlod på ca. 52 tønder land mod vest solgtes til Østrupgård, mens Harritslev-gård erhvervede en skovpart på 120 tønder land og 20 tønder land agerjord i øst. Nislevgård købte 30 tønder land mod nordvest, og resten i østsiden solgtes til en inspektør Fåborg på Langesø og en bonde i Morud. Samtidig blev skoven opdelt med nye veje og nye matrikelnumre. På et matrikelkort fra 1805 med senere rettelser ser man både de gamle og de nye veje, som var anlagt med hensyn til den nye opdeling af skoven. Midt gennem skoven løber Hovedvejen. Ved Rugårdsvej var tidligere låger, således at uønsket færdsel kunne holdes ude. Til hovedvejen støder en del tværveje, bl.a. Valnøddevejen, vejen til Nymarksgyden og vejen forbi skovfogedboligen til Frugthaven. I Hestehaveskoven findes hovedvejen Den grønne Vej, som også krydses af flere tværveje.

I 1836 købte Langesø Harritslevgårds del af skoven tillige med skovfogedens boelsted med 20 tønder land. Og i 1843 erhvervede Langesø også Rugårds andel med tre skovhuse. Senere har Langesø indkøbt flere parceller af skoven. Efter udparcelleringen i 1807 opførte Harritslevgård skovfogedboligen ved Frugthaven og ansatte Axel Boje som skovfoged. Han fortsatte som skovfoged under Langesø til sin død i 1840. Derefter var hans søn Christian Boje skovfoged til 1866, og han efterfulgtes ligeledes af sin søn Axel Boje, som ved århundredskiftet flyttede til Langesø og blev overskovfoged. Nislevgård opførte det såkaldte Låseledhus ved skoven ved Farstrup Hed og her boede deres skovfoged, som også var skovarbejder. Desuden havde Østrupgård omkring 1810 opført et skovfogedhus ved Nymarksgyden. Her var først Hans Larsen skovfoged, derefter hans søn Peder Christian Hansen og fra 1887 Anders Nielsen. Fra omkring 1900 var det skovbestyrer Axel V. Schroll som boede her. Han købte senere skoven af Østrupgård og drev den til omkring 1950.I Rugårds del af skoven fra 1807 til 1843 var skovfogeden Frederik Demant, som havde efterfulgt sin fader Erik Demant, der også havde været skovfoged under Gyldensteen. Da Langesø købte denne skovpart overtog deres skovfoged arbejdet, og Demanterne som var selvejere gik over til landbrugsdrift.



Med skoven fulgte tre huse, som lå i den tidligere Rugårds del: Strygerhuset beliggende ved landevejen mod vest, et meget gammelt sted, som er nævnt i matriklen i 1690; Bøgelundshus, som også lå i skovens vestlige del ved Nymarksgyden og var opført ca. 1828; og endelig et hus ved landevejen ved Morud, der tidligere hed Arritslevhus, opført omtrent 1815 og købt af Rugård i 1821. Huset nedbrændte først i 1900-årene og er i dag et rødstenshus i privateje.

Der har været flere spændende træer i skoven. "Den hule Eg" var i mange år et yndet udflugtsmål. Det var en flere hundrede år gammel eg uden top med hul stamme, der var afstivet med cement. Der kunne stå en del mennesker inde i stammen, men der er ikke enighed om antallet, der nævnes forskellige tal mellem 12 og 22, og det afhænger vel også af størrelsen på de enkelte. Træet blev ødelagt i 1960'erne ved en hærværksbrand. "Gyldenstjernebøgen" var en meget stor bøg, som stod ved en tværvej tæt på Rugårdsvej. Der skal have fundet en duel sted. Træet væltede i en storm ca. 1967. "70-bøgen er et andet stort bøgetræ, som vist stadig står ved en nordlige del af hovedvejen. Den skal være plantet i 1770. "Bøgen ved de fem Veje" lidt nord for Strygehuset er også et stort og flot træ og i Hestehaveskoven stod tidligere fire kæmpe douglasgraner i et vejkryds. Desuden har der været mange andre særprægede træer, bl.a. nogle eucalyptustræer. To stendysser eller gravhøje i den sydlige del af skoven er i dag næsten forsvundet. Ved en skrænt ved åen i Hestehaveskoven havde modstandsbevægelsen i slutningen af 2. Verdenskrig et våbendepot skjult i et nedgravet brøndrør.



Ved skovfoged Axel Bojes udnævnelse til overskovfoged og flytning til Langesø i 1898 ansattes i stedet Rasmus Hansen som skovfoged i Morudskov. Han var skovfoged til ca. 1928, hvor han rejste til Hesbjerg Skov, som han købte sammen med sin søn Viggo Hansen, der også var uddannet skovfoged. I stedet ansattes Rasmus Peter Rasmussen. Han blev allerede året efter i 1929 dræbt ved en trafikulykke i Svendborg og hans søn, Niels Jørgen Rasmussen, der var 21 år og soldat og lige uddannet ved forstvæsenet, blev skovfoged. Niels Jørgen Rasmussen var en meget afholdt skovfoged i Morudskov indtil sin afgang på grund af alder i 1970'erne. Siden da er skoven blevet drevet fra Langesø af skovrideren og en skovfoged.

En tur til fods i den smukke skov kan absolut anbefales selv om vejene ikke er så velholdte som tidligere. Endnu i 1930'erne blev der revet løv på Hovedvejen om efteråret. Skovarbejderne havde akkord på opgaven, og de vidste nøjagtigt hvor lange de forskellige stykker af den omtrent 2 km lange vej var.

NordfynsWeb
Klik på den lokalitet du søger information om

Udvalgte emner
Fortidsminder Gadekær Kirker Mindesmærker Naturområder Slotte og herregårde Skulpturer Øvrige Lokalhistorie Cykelruter på Nordfyn
Gamle nyheder
Nordfynske vejnavne Nordfynske stednavne
Kun for sjov - lidt tidsfordriv om Nordfyn Jul på NordfynsWeb
© Hanne og Benny Doré

Vestergade 16, Særslev. 5471 Søndersø
NordfynsWeb blev udgivet i perioden 2001-2005

NordfynsWeb opdateres ikke.
Der kan derfor være informationer som ikke længere er aktuelle.
Info:
Kontakt (09.00-18.00)
Hanne Doré: 30 24 10 98
Benny Doré: 20 49 10 24
Mail Åbningstider
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.

Tilmelding Arkiv
Køkkenskriverier:
Skagensbilleder
06. oktober 2020
Stor respekt for Skagens Gren, hvor to have mødes i et overvældende br.....
Læs mere
Vine til årstiden - september 2020
01. september 2020
Afhentningstilbud i september måned 2020 Efter en lang rosé-sæson kal.....
Læs mere

Vestergade 16 | Særslev | 5471 Søndersø
Telefon 30 24 10 98 / 20 49 10 24
Email: info@doredelicato.dk