Lokalhistorie i Vigerslev Sogn
Udskriv denne side
Hundrede år og stadig fyldt med liv

Af Poul Andersen
Materialet er venligst stillet til rådighed af Søndersø Lokalhistoriske Arkiv
Denne artikel blev publiceret i arkivets årsskrift 1994
Digitalisering af artiklen er foretaget af NordfynsWeb



I oktober 1992 fejredes 100-året for bygningen af Morud forsamlingshus. Ved denne lejlighed holdtes festtalen af tidligere forstander for Særslev Efterskole Poul Andersen:

Hundrede år og stadig fyldt med liv var den flotte overskrift i et af lokalbladene. Hvad var det, der skete i slutningen af attenhundredetallet? Hvad var baggrunden for, at tilsyneladende almindelige mennesker fandt sammen om den vældige opgave, det var at få bygget et forsamlingshus?

Resultatet blev det imponerende, at der i alt opførtes ca. 1.700 forsamlingshuse ud over det ganske land.

Den politiske baggrund var provisorietiden, hvor konsejlspræsident Estrup blæser på Venstres flertal i folketinget og regerer landet ved hjælp af provisoriske love. Han bekæmper folkestyre og almindelig valgret, og det skaber vældige spændinger og modsætningsforhold i det danske folk. Vi har mistet Sønderjylland, og Dalgas's ord om, at hvad der udad tabes skal indad vindes, fænger i høj grad i unge modtagelige sind. Og der sker en masse: Andelsbevægelsen skyder hele tiden nye skud: brugser, slagterier, mejerier, grundtvigske højskoler, friskoler og efterskoler i hastig rækkefølge. Og de unge vender hjem fra højskolerne fulde af optimisme, virkelyst og gåpåmod - mange af dem præget for livet af Grundtvigs menneskesyn. De havde ikke i sinde at lade sig træde på eller underkue. De var den tids græsrødder, og da de i hvert fald til at begynde med udgjorde et mindretal, blev en del af dem givetvis også opfattet som oprørere og rebeller.

I Sønderjylland havde man det klare mål at få landsdelen tilbage til Danmark. I det øvrige land gjaldt kampen mere generelt om friheden. Friheden til at udtrykke sig, til at være medbestemmende.

Væsentligst var i den forbindelse frit at kunne holde politiske og kulturelle møder. I 1860'erne og 70'erne blev det almindeligt at bruge skolestuerne til sådanne møder, men i slutningen af 70'erne begyndte staten kraftigere at blande sig i disse forhold. Regeringen ville lægge en dæmper på denne mødeaktivitet og dermed på den voksende protest mod Estrup og hans styre. Og især ville man stoppe den del af skyttebevægelsen, der ikke lagde skjul på, at skydeøvelserne ikke bare skulle dygtiggøre dem i at bekæmpe ydre - men også indre fjender! Det vakte i øvrigt særlig bekymring i regeringskredse, at et stort antal skolelærere var aktive i foreningslivet, og der udsendes et såkaldt "mundkurvscirkulære", der indeholder trusler om afskedigelse af skolelærere, der deltager i politiske aktiviteter. Samme år oprettes et gendarmkorps til at sikre ro og orden.

Nu breder undtagelseslovene sig. Skolerne bliver stort set lukket for mødevirksomhed, og kun, hvor der ikke findes andre muligheder, kan skolen anvendes, men kun en gang om ugen og til formål som bibellæsning, konfirmandundervisning, husflidskole, oplæsning eller belærende foredrag. Møderne skulle være forbi senest kl. 20, og der skulle sendes indberetning om hvert enkelt møde.

Cirkulæret vakte stor harme i befolkningen, og det var så baggrunden. Man ville simpelthen ikke finde sig i disse forhold!

Det hører med til billedet, at der - vel meget naturligt - også var dem, der blot ønskede et sted, hvor man kunne samles og have det hyggeligt - især til private fester, og hvor det åndelige indhold nok ikke var så afgørende.

Forsamlingshusene fik en enorm betydning som ramme om en bred kultur- og samfundsdebat, men det var stærke kræfter, man var oppe imod. Dertil kom alle de praktiske problemer, herunder især økonomien, for det kostede jo penge - mange penge - at bygge et så stort hus.

Mange har jo nok smilet, da de forleden i Nordvestfyn kunne læse, at det kostede ca. 3.500 kr. at bygge det hus, vi idag fester for, men 3.500 kr. var dengang et meget stort beløb. Det svarer vel ikke helt til, hvad det koster at bygge en idrætshal i dag, men noget i den retning. Det var altså modige og viljestærke mennesker, der planlagde og handlede.

Nogle steder i landet var modsætningen mellem Venstre og Højre så store, at man opførte både et venstre- og et højrehus. Der har givetvis også været den slags modsætninger her i Morud, men dem klarede man tilsyneladende meget snedigt ved i vedtægterne at anføre, at bestyrelsen skulle bestå af 6 medlemmer. 3 højrefolk og 3 venstrefolk. Formandshvervet gik på skift mellem en venstre- og en højremand. Derimod ville man ikke vide af socialdemokraterne og slet ikke af deres møder.

Man startede planlægningen af byggeriet i efteråret 1891, og huset indviedes 31. oktober 1892. Altså for nøjagtigt 100 år siden.

De gamle protokoller, som jeg har haft lejlighed til at gennemlæse, og som findes bevaret for hele perioden, er spændende omend lidt vanskelig læsning.

De fortæller i kortfattet form om, hvor stort et projekt man er gået i gang med, og om de problemer - især af økonomisk art, der faktisk har været belastende i alle årene.

Jeg plukker lidt fra de gamle bøger.

Først fra vedtægterne:

Huset må benyttes til alle folkelige og kirkelige møder og politiske møder og øvelser for skytteforeningen og sangforeningen og alle møder af kommunal interesse og selskabelige sammenkomster.

Man tager bestemt ikke ansvaret let, for ved alle møder af sidstnævnte art skal mindst 2 af bestyrelsen være til stede for at tilse, at alt går ordentligt til. Spiritus og bayersk øl må ikke udskænkes uden bestyrelsens samtykke og kun ved festlige lejligheder. Og så kommer det. Huset må ikke benyttes til socialdemokratiske møder. I øvrigt er bestemmelserne vedr. generalforsamlingen og valg særdeles demokratiske. Men pengesagerne skal man ikke handle letsindigt med. Er aktien i det nye hus tegnet, skal den også betales, om man så må gå rettens vej.

Da beslutningen om husets opførelse skal træffes, forelægges 3 forskellige tegninger, og da man ikke kan enes om, hvilken der skal benyttes, afgøres sagen ved lodtrækning!

Man har vedtaget, at huset skal være gældfrit fra starten og har stort set fået solgt det nødvendige antal aktier. Alligevel er der ikke penge nok, bl. a. fordi der skal borde og stole til, og man anmoder derfor bygmesteren om at lade de penge, som han ender med at have til gode, blive stående i huset!

Skytteforeningen må benytte forsamlingshuset til gymnastik og legemsøvelser uden vederlag. Men huset skal rengøres efter brugen.

Pastor Balslev må holde bibeltimer og gudelige foredrag uden vederlag.

Et møde m. musik og dans koster 10 kr.. Uden musik 5 kr.. Dog har bestyrelsen ret til at sænke betalingen, hvis det skønnes nødvendigt!

Efter jul er der en lang debat om, hvorvidt man skal have dilettant. Der bliver dilettant. 5 forestillinger. Stor succes! Hostrups "Genboerne" opføres, og der spilles jo stadig, og Erik Bøghs "Valbygåsen", som jeg husker at have set i min barndom. Et overskud på 170,17 kr. betyder, at man ligefrem kan være godgørende. 40 kr. går til fattigkassen og 40 kr. til sygekassen. De resterende 90,17 kr. går i husets kasse. Ved samme møde forhandles, som det hedder, om "anskaffelse af en retirade og et pissoir ved huset samt plantning af en tjørnehæk".

1899 får Selskabet for Grisekassen tilladelse til udskænkning af spiritus ved en sammenkomst på betingelse af, at selskabet indestår for følgerne!

April 1900. De, som havde tegnet sig til ballet 8. april, men ikke kan være til stede, må betale deres part af udgifterne l,35 kr, da de ved at påtegne sig listen, forpligtede sig hertil. Og så hedder det lakonisk: "Adam Pedersen påtog sig at lade denne opkrævning udføre".

Samme år får skolebørn fra Havrehed tilladelse til at gøre gymnastik i huset 2 gange om ugen.

Juni 1900 vedtoges det at holde høstfest, hvis herredsfogden tillod, at halvdelen af overskuddet tilfaldt huset.

November samme år: Skytteforeningen får afslag med hensyn til at lave gymnastik om søndagen.

Høstfesten giver et overskud på 2,07 kr., og den ene krone tilfalder fattigkassen.

1903: Husmandsforeningen søger om lejenedsættelse. Kan ikke bevilges.

I 1905 er gulvet slidt op.

I 1908 er der ingen høstfest på grund af tyfus i sognet.



1909 bygges scene.

1910 udlejes garderoben for 15 kr. pr. år.

I 1920 er gulvet igen slidt op, og et nyt må lægges.

Protokollen for årene 1923-1973 er yderst kortfattet.

En om- og tilbygning finder sted i 1934.

Ved indvielsesfesten udtaler formanden sit ønske for fremtiden, at forsamlingshuset altid må danne rammen om et godt kristeligt, nationalt, folkeligt og kundskabsmeddelende arbejde til gavn for unge og ældre, så forbindelsen til fortiden er intakt.

Fra 19. august og til 20. oktober 1943 er huset beslaglagt af den tyske værnemagt. Ingen yderligere kommentarer.

1954 holdes præmiewhist med præmie på 500, 300, 200, 100, 2 på 50 og 12 på 25 kr. samt l damepræmie på 50 kr. og l på 25 kr..

1955 flyttes børnegymnastikken op på centralskolen, og i 1956 ophører sognerådets lejemål.

I 1972 kan man indvie en tilbygning, holde 80 års jubilæum og danse til brødrene Klints musik.

I 1979 opløses Vigerslev Griseforening, og formuen, der andrager 3.394,43 kr., skænkes til huset. "De falder på et tørt sted og må bruges med omtanke", siger formanden. Samme år skænker borgerforeningen 3.000 kr. til forsamlingshuset.

1980 vedtages det at prøve en ansøgning til kommunen om tilskud. "Vi kan da altid prøve, om de har nogle glemte penge".

1981 udlejes huset 131 gange. Det hidtil højeste antal. Og endelig i 1991 kan den hidtil største om- og tilbygning indvies den 19. oktober.

Konklusion

Når vi idag kan fejre Morud forsamlingshus's 100 års jubilæum, så skyldes det naturligvis, at der i hele perioden har været et behov for sådan et hus, men det skyldes jo især, at der fra begyndelsen og indtil i dag har været en flok mennesker, der påtog sig arbejdet, engagerede sig i opgaven, gav sig i kast med problemerne og holdt ud, selv om jobbet indimellem var meget tidskrævende og også utaknemmeligt.

Vil der også være forsamlingshuse i 2092?

Her vil jeg bruge et citat fra en bog, der omhandler forsamlingshusenes situation: "Hvis der er mennesker, som har brug for hinanden til alt det, der både er oplysende og oplivende (som Kold sagde det), og hvis de har lyst til at gøre andre delagtige i denne oplysning og oplivning, så skal der nok også vise sig politisk forståelse for forsamlingshusenes funktion - med deraf følgende tilskud!.

Hvis vi derimod er et samfund, et folk, hvor mennesker ikke har brug for hinanden til noget som helst væsentligt, så kan man heller ikke puste liv i forsamlingshusene, hvor pænt man end restaurerer dem. "At vi er folk og ikke fæ". Det var gyldige ord, da forsamlingshusene. På denne inspiration byggede det hele."

Geografisk søgning
Udskriv denne side
Klik på den lokalitet du søger information om

Udvalgte emner
»Fortidsminder 
»Gadekær 
»Kirker 
»Mindesmærker 
»Naturområder 
»Slotte og herregårde 
»Skulpturer 
»Øvrige 
»Lokalhistorie 
»Cykelruter på Nordfyn 
»Gamle nyheder 
»Nordfynske vejnavne 
»Nordfynske stednavne 
»Kun for sjov - lidt tidsfordriv om Nordfyn 
© Hanne og Benny Doré

Vestergade 16, Særslev. 5471 Søndersø
NordfynsWeb blev udgivet i perioden 2001-2005

NordfynsWeb opdateres ikke.
Der kan derfor være informationer som ikke længere er aktuelle.
Kontakt (09.00-18.00)
Hanne Doré:30 24 10 98
Benny Doré:20 49 10 24
E-mail:Klik her
Åbningstider:Klik her
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.
Tilmelding:» Klik her
Find vin
» Pris
» Klassifikation
» Vinhus
» Nye vine og årgange
» Få flasker tilbage
» Med skruelåg
» Økologisk
» Gambero Rosso
» Wine Spectator
» Robert Parker
» Alle topvine
Eller skriv søgeord:
Køkkenskriverier
Nietzsche og Venedig
01. maj 2020
Det hotel vi plejer at bo på i Venedig er jo som stort set alt andet i.....
» Læs mere
Bliver hjemme med min tømrerblyant
11. april 2020
Den 12 marts corona-lukkede vi vores fysiske butik og fulgte statsmini.....
» Læs mere
» Alle køkkenskriverier