Bemærk!!

NordfynsWeb kræver en bredere skærm.
Prøv med telefonen i bredformat.

Lokalhistorie i Vigerslev Sogn
Morud Handelshus

Af Carl Andersen
Materialet er venligst stillet til rådighed af Søndersø Lokalhistoriske Arkiv
Denne artikel blev publiceret i arkivets årsskrift 1984
Digitalisering af artiklen er foretaget af NordfynsWeb





Da Nordvestfynske Jernbane blev åbnet i året 1911 fik daværende købmand P. Rasmussen, Skalbjerg den ide at lægge en filial i Morud. Det startede ganske småt med et træpakhus på lejet grund ved ladesporet på Morud Stationsplads. Senere blev der også bygget et pakhus ved Farstrup Station. Foderstofferne kom med banevogn direkte fra grossister i Odense.

En mand fra firmaet Skalbjerg, ved navn Meyhof, var den første sælger i Morud. Han kørte på motorcykel rundt til de forskellige landmænd og fik hurtigt en stor kundekreds.En gang om ugen leverede landmændene deres grise på Morud station ved den såkaldte Svinerampe - en indhegning med tag over hvor grisene kunne gå, beskyttet mod sol og regn, indtil damptoget kom. Når grisene var læsset af, og vognen fejet, blev denne læsset med foderstoffer fra pakhuset. Sådan gik det til de første år. Det viste sig dog hurtigt, at der var behov for en selvstændig forretning i Morud, og der blev oprettet et aktieselskab bestående af købmand P. Rasmussen, konsul Thorbjørn Muus, propt. Jørgen Greve, I. I. Larsen og Langelands Korn med Meyhof som direktør.

Der blev udstykket en byggegrund fra den gamle gård i Morud "Lars Rasmussens". Den første bygning blev indrettet til lager og stald og et værelse til en kørekarl, som skulle passe heste og lager og køre ud med forskellige varer. Denne bygning er identisk med første halvdel af Brugsens nuværende butik. Lageret var opdelt i flere rum til henholdsvis brændsel, kunstgødning, diverse foderkager samt et kværnrum med installeret kværn og kageknuser. Trækkraften var en petroleumsmotor (der kom først el-forsyning til Morud omkring år 1920). På loftet opbevaredes kornet. Der blev senere opstillet et hejseværk, så man kunne hejse kornet på loftet, men det var ved håndkraft.

Senere blev forhuset bygget med butik, privatlejlighed og værelser til personale og koloniallager på loftet. Efterhånden blev der oparbejdet en betydelig blandet landforretning med alt inden for kolonial, vin, tobak, isenkram og alt inden for grovvarebranchen.



Under første Verdenskrig 1914 til 1918 var forretningen ude i vanskeligheder på grund af store udestående fordringer og den tyske Marks katastrofale nedtur. Forretningen red stormen af, og direktør Meyhof rejste for at etablere sig inden for træbranchen.

Som ny direktør antoges en hr. Nielsen, som virkede meget dygtigt til december 29. Forretningen voksede stadig, og i årene 1920-21 blev den store toetages træbygning ud mod stationspladsen bygget, og her blev indsat en stor ny kværn, hvorpå man malede rugmel til omegnens bagere. Senere blev der også installeret et sædekorns renseri, så landmændene kunne få deres korn renset inden såtid. På første sal blev der opstillet et hejseværk med el-motor som trækkraft, en meget stor modernisering på den tid. Nu byggede man også den lange trælade med køregang, som gav plads til det store lager af brædder, lægter og tømmer, som blev importeret fra Sverige og Finland. Desuden var der lager af kalk, cement, rørvæv, tjære m.m.

Sidst på året, i 1929, rejste direktør Nielsen fra Morud for at overtage en fouragehandel i Aarhus, og en ung mand, ved navn Kragh, overtog ledelsen indtil marts 1930.

Den 10. marts 1930 overtog købmand Laurits Peder Larsen og hans kone Hertha Morud Handelshus. Pris ca. 50.000,- kr. plus varelager. Larsen havde været ansat hos købmand P. Rasmussen, Skalbjerg i ni år og var således godt inde i alt, hvad der foregår i en blandet landforretning. Startkapitalen var 9000,-kr. Hertha Larsens far, Mads Peder Madsen, flyttede med til Morud og gik til hånde med mange ting på lageret. Personalet bestod dengang af l kontorist, l kommis, 2 lærlinge, l lagermand, l chauffør og l ung pige til hjælp i husholdningen, som varetoges af fru Larsen. Købmand Larsen var en dygtig og ihærdig ung mand, så omsætningen steg støt og roligt. Købmand Larsen blev efterhånden kendt i mange kredse inden for den fynske handel og blev valgt ind i bestyrelsen for Årup og Omegns Købmandsforening og Centralforeningen af fynske Købmænd m.m.

Torsdag den 12. juni 1930, klokken 11 om formiddagen, det var solskinsvejr, ankom jeg til Morud med Nordvestfynske Jernbane fra Bogense for at tiltræde i min nye plads som bogholder i Morud Handelshus. Jeg vil forsøge at fortælle en del om forretningen og mine erindringer i tiden herefter.

Vi begyndte dagen kl. 6.30, spiste øllebrød og drak en kop kaffe m. brød, og så startede dagens arbejde for alle med de forskellige gøremål. Dagens øvrige måltider var frokost kl. 9, middag kl. 12, kaffe kl. 3 og aftensmad kl. 6. Var vi ikke færdige med dagens arbejde, fortsatte vi en time eller to til alt var i orden, så det var nogle gode lange dage. Mit arbejde bestod i, at passe bogholderiet og telefonen, tale med kunder, som kom på kontoret for at betale eller købe varer.

I januar 1931 flyttede jeg ud i butikken til nye opgaver. Frøken Clausen ankom og overtog mit job på kontoret, og det varetog hun til alles tilfredshed i over 25 år. Trods sit handicap med dårlige ben var humøret altid godt, og hun kunne altid fremhæve de lyse sider ved tilværelsen. Efter en stor operation måtte hun opgive sit virke i Morud, og tilbragte sine sidste år på plejehjem i Odense. Her var hun, til det sidste, en stor hjælp for sine medpatienter.

Som tiden gik voksede omsætningen støt og roligt både i butik og grovvareafdeling. Vi solgte alt lige fra knappenåle til store træ- og jernbjælker. Personalet i butikken blev efterhånden udvidet fra 3 til 6 mand.

Læretiden var dengang 3 år, når man havde realeksamen, ellers var den 4 år. - 1. års lærling måtte tappe alt flydende på flasker: eddike, sprit, petroleum, sirup, blegvand, salmiak, tran, læderolie og smørfarve og fylde skuffer med mel, sukker og forskellige slags gryn. Desuden skulle han feje gulvet i butikken og kælderen. Det var en hård skole at komme igennem, men de fleste klarede det med bravour. - 2. års lærling hjalp til i butikken med afvejning af varer og ekspedition af kunder og vareture og kom også en tid på foderstoflageret for at lære så meget som muligt om de forskellige grovvarer. - 3. års lærling cyklede omkring til kunderne og hentede ordrer hjem til senere ekspedition og kom også på kontoret for at sætte sig ind i de forskellige ting. - Lærlingene fik en meget alsidig uddannelse og forretningen var kendt viden om som et godt lærested.

Efter at have overlevet landbrugskrisen i 1932 med akkord-loven og lave priser på landbrugsvarerne, gik vi ind i mere rolige forhold. Landbruget begyndte at bruge mere kunstgødning, vi fik Norge-salpeter i 100 kg. sække i banevogne 12-15 stykker ad gangen og så måtte alt disponibelt mandskab, fra butik og lager, bringe dette i hus. Det var et strengt arbejde for sækkene skulle stables ovenpå hinanden ved hjælp af en stok mellem 2 mand. I høstens tid gik det på samme måde, alt korn kom hjem i sække, som blev vejet enkeltvis og derefter stablet på lageret. Om efteråret fik vi koks og cinders hjem i banevogne, hvorefter det blev fyldt i sække og kørt ud til forskellige kunder.

Vi havde nu selv 2 lastbiler plus en vognmand til befordring af varer til og fra forretningen. Handelen med bygningsartikler var også af et betydeligt omfang - vi solgte materialer til mange håndværkere i nabokommunerne.

Nu når vi frem til årene efter 1940 med 2. Verdenskrig og hvad deraf fulgte med rationeringer og erstatningsvarer. Importen af træ fra Sverige og Finland gik efterhånden helt i stå, og vi måtte klare os med dansk træ. Udenlandsk brændsel kom kun frem i begrænset mængde, så vi måtte klare os med brunkul, formbrændsel og tørv, som blev opbevaret i den store trælade, som nu næsten var tømt for træ. Benzinen blev også stærkt rationeret, og vi fik gen-gasanlæg på vore lastbiler (en kedel hvori der blev fyret med fintkløvet bøgebrænde - fritidsarbejde for lærlingene). I butikken mærkede vi også knapheden på forskellige varer, og vi fik efterhånden rationeringsmærker på mange ting: kaffe, sukker, smør margarine og mel. Desuden måtte vi selv fordele den sparsomme beholdning af tobak, vin og spiritus.

I 1944 blev der bygget igen. Den forreste del af den store trælade blev fjernet for at give plads til den røde garagebygning med 6 værelser og badeværelse ovenpå. Det var en tiltrængt fornyelse til det efterhånden store personale. På den tid var der 14 mennesker, som skulle have mad hver dag, så det var en stor husholdning. Udover disse var der 3 gifte medarbejdere.

Efter krigen kom der mange forbedringer, også inden for landbruget, hvor mejetærskeren nu begyndte at trænge frem for at klare høsten af de stadig forbedrede afgrøder. Kornet blev stadig høstet i sække, og vi måtte leje flere tusinde sække i høstens tid, for at klare det store behov. Der blev også bygget en silo for at give plads til de store mængder af korn, og senere lejede vi Veflinge Frugtlager, hvor vi endog fyldte kælderen med korn, og det gik godt i flere år.

Først på sommeren 1941 ankom Ole, få måneder gammel, som adoptivsøn til familien Larsen og voksede op blandt mange fremmede mennesker. Efter endt skolegang fik han handelsuddannelse og er senere gået over i reklamebranchen.

Efter lang tids alvorlig sygdom og hospitalsophold dør Hertha Larsen 6. april 1949, og købmand Larsen stod nu alene med Ole, Mads og det store personale. Dygtige unge piger klarede opgaverne et stykke tid, indtil Larsen giftede sig igen, med Olivia Larsen. Hun tog sig af den store husholdning på en fortrinlig måde og passede købmand Larsen godt under hans stadig tiltagende sygdom. Hans arbejde var hans hobby, og han sled bogstavelig talt, sig selv op. Købmand Larsen døde i sit hjem den 8. juli 1955, kun 54 år gammel. Han vil blive husket af mange som den dygtige købmand.

Efter købmand Larsens død, fortsatte forretningen med C.A. som leder og Tellerup disponerede i kolonialafdelingen. Kun få år senere blev det besluttet, at flytte kontoret over gården til den gamle lagerbygning mod vejen. Her blev der bygget en brovægt, som blev betjent fra kontoret. Det var en stor forbedring, og nu kunne vi veje hele læs korn. Det var en stor lettelse for personalet og lageret.

Efter lange forhandlinger bestemte vi os for, at modernisere og udvide butikken. Det gamle kontor og entreen fra privatlejligheden blev inddraget, og der kom nyt inventar. Det blev, efter vor mening, en pæn butik, som gjorde god fyldest i årene fremover. Butiksdøren blev flyttet fra sin oprindelige plads på hjørnet, og der blev opsat solfangere på facaden.

Mejetærskerne gik frem med stormskridt, og der kom efterhånden meget fugtigt korn frem. Vi besluttede at anskaffe et korntørreri, og det var en god investering. Året efter udvidede vi tørreriet til den dobbelte kapacitet, og der blev tørret meget korn hvert eneste år.

I 1961 dør Mads Peder Madsen, 90 år gammel. Han vil blive husket som "gamle Mads", der interesserede sig for alt, hvad der skete i byen. Han var en flittig og sparsommelig mand. På Havrehedskolen hænger et smukt keramikfad, fremstillet af Gustav Hjortlund, Korup, som gamle Mads har givet.

Forretningen kører stille og roligt videre, uden nogen større forandringer, indtil sidste halvdel af tredserne, hvor vi blev klar over, at der måtte ske noget. Enten skulle der startes en produktion af egne foderblandinger, eller forretningen skulle søge samarbejde til anden side. Det blev den sidste løsning.

Olivia Larsen måtte gennemgå en operation efter en svær blødning bag næsepartiet. Med flere rekreationsophold og stadig tilbagevendende sygdomsperioder, følte fru Larsen ikke, at hun havde lyst til at investere mere i forretningen, og denne blev solgt til Elias B. Muus, Odense. Kolonialafdelingen blev lejet ud til Asbjørn Nielsen. Inden Købmand Larsen døde, havde han bestemt, at der blev sat et større beløb, hvis afkast skulle bruges til at fremme sangen i Langesø Skovkapel. Denne kapital blev senere, med Olivia Larsens medvirken, brugt til et nyt orgel, og fru O. Larsen betalte restbeløbet. Et smukt minde om en velset købmandsfamilie.

Grovvareafdelingen blev herefter drevet sammen med Muus's afdeling i Skalbjerg. Jeg flyttede med til Skalbjerg og havde 12 gode arbejdsår her, inden jeg gik på pension i 1981. Under et sygehusophold i København, dør Olivia Larsen år 1972. Forinden havde Asbjørn Nielsen købt ejendommen, og han flyttede nu butikken over i den røde bygning, hvor nu Brugsen har fortsat byggeriet, efter at have jævnet den gamle træbygning med jorden.

Her vil jeg slutte mine erindringer om det gamle hæderkronede firma, som har været med til at lægget grundlaget for mange dygtige unge menneskers videre uddannelse og tillige været en god arbejdsplads for mange mennesker gennem ca. trekvart århundrede.



NordfynsWeb
Klik på den lokalitet du søger information om

Udvalgte emner
Fortidsminder Gadekær Kirker Mindesmærker Naturområder Slotte og herregårde Skulpturer Øvrige Lokalhistorie Cykelruter på Nordfyn
Gamle nyheder
Nordfynske vejnavne Nordfynske stednavne
Kun for sjov - lidt tidsfordriv om Nordfyn Jul på NordfynsWeb
© Hanne og Benny Doré

Vestergade 16, Særslev. 5471 Søndersø
NordfynsWeb blev udgivet i perioden 2001-2005

NordfynsWeb opdateres ikke.
Der kan derfor være informationer som ikke længere er aktuelle.
Info:
Kontakt (09.00-18.00)
Hanne Doré: 30 24 10 98
Benny Doré: 20 49 10 24
Mail Åbningstider
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.

Tilmelding Arkiv
Køkkenskriverier:
Skagensbilleder
06. oktober 2020
Stor respekt for Skagens Gren, hvor to have mødes i et overvældende br.....
Læs mere
Vine til årstiden - september 2020
01. september 2020
Afhentningstilbud i september måned 2020 Efter en lang rosé-sæson kal.....
Læs mere

Vestergade 16 | Særslev | 5471 Søndersø
Telefon 30 24 10 98 / 20 49 10 24
Email: info@doredelicato.dk