Lokalhistorie i Søndersø Sogn
Udskriv denne side
Sønderse Bylov

Af Aage Fasmer Blomberg
Materialet er venligst stillet til rådighed af Søndersø Lokalhistoriske Arkiv
Denne artikel blev publiceret i arkivets årsskrift 1988
Digitalisering af artiklen er foretaget af NordfynsWeb





Uddrag af artikel i Fynske Aarbøger 1942-46.

De store Landboreformer i Slutningen af det 18. Aarhundrede kom til at indvarsle en ny Tid for den danske Bondestand. Det gamle Landsbysamfund med dets ældgamle Sæder og Skikke, med Fællesskab og Trevangsbrug forsvandt og gav Plads for det nye, hvad enten det var nye Driftsformer eller Udskiftning og Udflytning.

Landsbyfællesskabet havde sin Rod i den tidlige Middelalder. Allerede i de gamle Landskabslove, der blev nedskrevet o. 1200, paa Valdemarernes Tid, træffer vi Indretningen af Landsbyernes Tilliggende; det er dog kun Hovedtrækkene i Landsbyens Liv og Arbejde, der her trækkes op, og vil vi have nærmere Oplysninger om Bondens Liv i Fællesskabets Tid, maa vi gaa til Bylavene, til Viderne og Vedtægterne.

Gennem dem kan vi følge Bondens Arbejde fra Morgen til Aften. Vi faar at vide, hvorledes Bondens Liv former sig Aaret igennem, baade i det daglige og ved Festerne. I Viderne afspejler sig et særligt Samfund, Bondens, præget af Sammenhold og Hjælpsomhed. For enhver, der vil studere og vide noget om Bondeliv i gamle Dage, er derfor disse Vider og Vedtægter en overordentlig Hjælp, der giver et noget andet Billede af Fællesskabets Bønder end det, der ellers er overleveret os.

De ældste af de bevarede Vider stammer fra det 15. og 16. Aarhundrede, men langt de fleste er dog fra det 17. og 18. Aarhundrede. Om mange af dem gælder det, at de gaar tilbage til ældre Tider; de kan saaledes have bevaret Træk af Ejendomsforhold, der hører hjemme i den tidlige Middelalder, eller de kan indeholde Skikke og Minder, der gaar helt tilbage til hedensk Tid. Viderne er gaaet fra Mund til Mund, indtil de blev nedskrevet. Der er imidlertid flere, der ikke er præget af tidligere Tider, det gælder særlig om Viderne fra det 18. Aarhundrede. I den Tid har Præster og Herremænd tit søgt gennem en Bylov at indføre Forbedringer i Landbruget.

Bønderne maatte rette sig efter Bestemmelserne i Viderne. Forseelser og Overtrædelser medførte Bøder. Viderne havde Lovskraft. Allerede i 1492 fastslog Kong Hans i Fyns Vedtægt, at Viderne skulde overholdes. Gang paa Gang indskærpedes dette i den følgende Tid, indtil det endelig sloges fast i Christian V's Danske Lov.

Dagen før Voldermisdag var der aarligt stort Røre i Søndersø; thi paa den Dag blev Oldermanden indsat, og Byloven gik fra Gaard til Gaard. Valget og Indsættelsen af Oldermand og Stolsbroder foregik paa Bystævnet, hvor alle Bymændene mødte op uden forudgaaende Varsel. Den, der ikke mødte, kunde idømmes en Bøde. At være Oldermand var et Slags borgerligt Ombud; man kunde ikke bede sig fri derfor, med mindre Alderdom og Svaghed lagde sig hindrende i Vejen, og hvis det var Tilfældet, skulde der alligevel betales en Bøde til Byen. Paa lignende Maade gik det for sig ved Valget af Stolsbroder. Hvervene gik paa Tur i Bylavet, og naar Oldermanden var indsat, fik han Oldermandshornet, og det var ogsaa ham, der opbevarede Byloven. Oldermanden, der som tidligere nævnt skulde være en forstandig Mand og en god Hegnsmand, var Bylavets Formand og den, der indkaldte til Bystævne og ledede Forhandlingerne; naar de fleste af Bymændene var samlet, kunde han erklære Bystævnet for aabnet. Han skulde selv være til Stede, og kom han for sent, maatte han betale Bøde. Naar Sagerne paa Stævnet var tilstrækkeligt gennemdrøftet, og Oldermanden og Flertallet af Bymændene havde taget en Beslutning, maatte Mindretallet rette sig efter den.

Et af Oldermandens vigtigste Hverv var at paase, at Hegn, Gærder og Grøfter og Led stadig var i forsvarlig Stand. Voldermisdag drog man ud for at rejse Gærderne; thi til den Tid skulde alle Mark-, By- og Havegærder kunne staa for et "fuldt siun". Hvis et Gærde var brøstfældigt og ikke blev anerkendt, maatte den forsømmelige Bymand bøde 4 Skilling, uanset Gærdets Art og Størrelse, desuden forlangtes, at det brøstfældige Gærde skulde være i fin Stand senest 8 Dage derefter, og hvis det heller ikke var i Orden til den Tid, idømtes Synderen en Bøde paa 8 Skilling, og den eventuelle Skade skulde godtgøres.

Oldermanden udtog blandt Bylavets Medlemmer de 4 Synsmænd, der skulde begynde deres Virksomhed i Begyndelsen af Maj Maaned og fortsætte dermed til Hø- og Kornhøsten var færdig. Mindst een eller to Gange om Ugen skulde Synet forvisse sig om, at de Gærder, "som åldermanden hafver at gåe med", var i Orden. Hvor et Gærde fandtes beskadiget, skulde Ejermanden øjeblikkelig have Besked herom, og det var da hans Pligt straks at reparere Gærdet eller ogsaa betale en Bøde og den eventuelle Skade; saafremt Ejermanden ingen Meddelelse havde faaet af Synet om det beskadigede Gærde, maatte dette betale Bøden og erstatte den Skade, der kunde være forvoldt.

Det var nemlig af stor Betydning for Bønderne, at Gærderne om Markerne var lukkede. Gærderne om Rugmarken skulde f. Eks. være "gauflukte" lige til Mikkelsdag, og den forsømmelige straffedes med Bøder.

Byens Grøfter skulde gerne være færdig samtidig med Ledene og Gærderne. De skulde være 1 Alen brede, og Grøftevolden 2 Alen høj. Aarlig skulde Oldermanden tilholde samtlige Bymænd at beplante Gærderne og Grøftevoldene med Pil, men det var strengt forbudt at afkviste dem, slaa Barken af dem eller fælde dem, undtagen paa sin egen Jord, og selvfølgelig maatte man heller ikke hugge Tjørn eller El i en anden Mands Skovpart. Brud herpaa straffedes strengt, ikke blot med en Bøde, men ogsaa til Herskabet, og dette fastsatte Bødens Størrelse.

Kærnen i den gamle Bylov er dog Bestemmelserne om Pløjning og Saaning, om Fælled og Overdrev. Kapitlet herom er derfor det fyldigste i Byloven og bestaar af ikke mindre end 19 Artikler. Det var ogsaa i Jordfællesskabets Tid nødvendigt, at der var bestemte Regler for Pløjning og Saaning, for Kreaturernes Græsning o.s.v.

Som bekendt var Bymarken delt i 3 Vange, og hver Gaard havde sin Del spredt over hele Bymarken. Lodderne var derfor smaa, og for at vide, hvor den ene Ager holdt op, og hvor den næste begyndte, bestemtes det, at der altid skulde være en "fur Jord" mellem Agrene, og denne Fure maatte følgelig ikke ompløjes, og det var ikke velset, at man pløjede noget af Naboens Eng eller Ager, ej heller at man red og kørte paa Naboens Jord og afslog hans Græs, med mindre Kornet og Høet var "afslaget".

Og naar Saaningen begyndte, maatte der ikke være andre Heste eller Kvæg i Bymarken end dem, der hørte til Ploven, og ligesaa i Høsttiden da maatte man kun have Heste og Kvæg i den Mark, man høstede i, og om Natten skulde de sættes paa den pløjede Græsmark eller i Engen. Uden Tilladelse maatte man ikke tøjre eller bede paa anden Mands Grund, før der var afhøstet. Overtrædelse af alle disse Bestemmelser straffedes strengt, ikke blot maatte der erlægges en Bøde til Byen, men den forvoldte Skade skulde erstattes.

Naar Kornet var høstet, var det Skik og Brug at slippe Kvæget løs i Vangene, men inden det skete, skulde det dog vedtages af alle Bymændene, og saafremt en eller anden var bag efter med sin Høst, skulde de andre i Landsbyen komme ham til Hjælp.

Før Høstens Afslutning græssede Kvæg og Heste paa Fælleden, d.v.s. den Del af Bymarken, der tilhørte Bymændene, Landsbyen, i Fællesskab. Hvor mange Heste og hvor meget Kvæg man maatte lade græsse her, afhang af Gaardenes Størrelse, og de Gaardmænd, der havde for meget Kvæg paa Græs, maatte da betale til dem, der ikke havde saa meget Kvæg gaaende paa Fælleden, som de egentlig havde Ret til. Det var forbudt at slippe andet Kvæg end Byens ind paa Fælleden, saa længe der var nogen i Byen, der krævede Græsning, men naar alle havde faaet det, de forlangte, maatte den Gaardmand, der havde Krav paa Græsning til flere Dyr, end han havde paa Fælleden, indtage fremmed Kvæg. Husmændene maatte ogsaa lade deres Kvæg græsse paa Fælleden mod Betaling til Byen, og disse Penge opkrævedes af Oldermanden. Naar Kvæget græssede paa Fælleden, skulde det være forsynet med Gaard- eller Bomærke. Umærket Kvæg skulde indtages af Oldermanden, og hvis Ejeren ikke havde meldt sig i Løbet af 3 Dage, skulde der gives Anmeldelse herom til Herskabet. I Byloven havde man forudset, at ikke alt Kvæget var fredeligt. Heste og Kvæg, der sprang over Gærderne eller brød igennem dem, skulde holdes i forsvarlig Forvaring. Svin og Hunde, der bed Faar, Lam, Gæs eller "andet Smaakreaturer", skulde ligeledes være forsvarligt forvaret, og Hundene skulde være bundne eller ogsaa have en Fod hugget af. Gæs, der fløj i Kornmarken, skulde stækkes.

Et særligt Kapitel er viet Byens Tyr og Orne. Det var ogsaa en af Oldermandens Pligter at sørge for, at man holdt en god Tyr. 8 Dage før Allehelgensdag skulde den paa Stald. Den Gaardmand, der skulde føde Tyren Vinteren over, fik af de andre Bymænd et Fjerdingkar godt Byg for hver Ko. Tyren skulde passes godt, og to Gange om Aaret, ved Mikkelsdag og ved Paaske, skulde Oldermanden tillige med 3 Mænd undersøge, om Tyren var vel røgtet. Samtlige Bymænd ejede ogsaa en Orne, der det første Aar var hos Oldermanden, og siden gik paa Omgang mellem Bymændene, indtil den ikke længere var tjenlig, og naar det Tidspunkt indtraf, skulde der straks købes en ny. Den Gaardmand, der havde Ornen paa Stald, havde Krav paa 2 Skæpper Havre af hver Bymand.

Den mest frygtede Ulykke, der kunde ramme en Landsby i Fællesskabets Dage, var en Ildebrand. De tæt sammenbyggede Gaarde med deres Straatag var et let Bytte for Luerne. 3 gange om Aaret skulde derfor Oldermanden og 4 Bymænd bese Ovne og Ildsteder. Det skete ved Voldermisse, Midsommer og Mikkelsdag, og forefindende Mangler skulde gøres i Stand, og hvis dette ikke skete til rette Tid, skulde saadanne Ildsteder nedrives af Synsmændene, og for Forseelsen og Efterladenheden maatte den skyldige bøde til Byen. Bestemmelsen om, at de 4 Synsmænd skal bøde 8 Skilling hver, hvis de efter at være varslet, nægtede at gaa med Oldermanden, kunde tyde paa, at man ikke har været særlige ivrige efter dette Hverv. Brønde og indhegnede Vandingssteder stod ligeledes under Oldermandens Tilsyn.

En af de menneskelig mest tiltalende Bestemmelser i Byloven er den om Hjælp til "forarmede og arme Folk". I Byloven vedkendte man sig sine medborgerlige Pligter. Bylavet tog sig paa den smukkeste Maade af sine fattige Medlemmer. Enhver, der blev fattig paa Grund af Sygdom eller Uheld med Kreaturerne, havde Krav paa Hjælp af de andre, hver Helgaard skulde saaledes hjælpe med 1 Dags Arbejde og pløje et "Forled", og var det i Hø- og Kornhøstens Tid, skulde der ydes tilsvarende Hjælp. Men hvis nogen af "Fortrædelighed", eller fordi Vedkommende ikke vilde holde Folk, som kunde hjælpe ham, lod sit Korn staa uhøstet, var Naboerne ikke forpligtede til at hjælpe. Naar fattige Mennesker kom til Landsbyen og ikke selv kunde gaa videre, var de Bymænd, der havde Ager og Eng i Marken, pligtige til at hjælpe dem til en anden By, dog maatte man ikke "paaføre" nogen nogle fattige efter Solnedgang.



"I Søndersø findes som i så mange andre Byer endnu et gammelt Bylav, som har bevaret nogle af de gamle Skikke fra Fortiden. Hornet skifter Ejer for hvert Aar den anden Søndag i Maj, da Oldermanden tuder Lavet sammen og overleverer Hornet og medfølgende Papirer til den ny Oldermand. Byhornet bruges foruden nævnte Dag kun i Tilfælde af Ildebrand og ved Bekendtgørelse om Skatterne."

Meddelt af lærer Elling i Fynske Aarbøger 1913-16.



Om Tyre og Orne at Holde:
1ste Artichul.

Aaldermanden. . . at i Byen holdes En god Tyrr, som schal Indtages paa Fooder, Otte dage effter aller Helgensdag, hvilchen Tyrr skall fødes i Byen, Mand fra Mand en Vinter tillige, og schal aarlig, af Meenige Bye-Mænd lefveris til de som Tyren hafver at føde af hver Koe 1 fierdingkar godt Biug, og skal Aaldermanden med 3de Mænd 2de Gange om Aaret, Nemblig Michelsdag og Paaske Efftersee hvorleedes Tyrren Rygtis og fødis, findes derpaa Nogen forseelse, da bødes derfor effter Danne-Mænds Sigelse, og Hvilken Mand, som lader Tyrren hente til sine Kiør, schal igien Samme Dag lade dend hjemdrifve, Hvo sig herimod forseer Bøde til Byen 8 Sk.;



Geografisk søgning
Udskriv denne side
Klik på den lokalitet du søger information om

Udvalgte emner
»Fortidsminder 
»Gadekær 
»Kirker 
»Mindesmærker 
»Naturområder 
»Slotte og herregårde 
»Skulpturer 
»Øvrige 
»Lokalhistorie 
»Cykelruter på Nordfyn 
»Gamle nyheder 
»Nordfynske vejnavne 
»Nordfynske stednavne 
»Kun for sjov - lidt tidsfordriv om Nordfyn 
© Hanne og Benny Doré

Vestergade 16, Særslev. 5471 Søndersø
NordfynsWeb blev udgivet i perioden 2001-2005

NordfynsWeb opdateres ikke.
Der kan derfor være informationer som ikke længere er aktuelle.
Kontakt (09.00-18.00)
Hanne Doré:30 24 10 98
Benny Doré:20 49 10 24
E-mail:Klik her
Åbningstider:Klik her
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.
Tilmelding:» Klik her
Find vin
» Pris
» Klassifikation
» Vinhus
» Nye vine og årgange
» Få flasker tilbage
» Med skruelåg
» Økologisk
» Gambero Rosso
» Wine Spectator
» Robert Parker
» Alle topvine
Eller skriv søgeord:
Køkkenskriverier
Nietzsche og Venedig
01. maj 2020
Det hotel vi plejer at bo på i Venedig er jo som stort set alt andet i.....
» Læs mere
Bliver hjemme med min tømrerblyant
11. april 2020
Den 12 marts corona-lukkede vi vores fysiske butik og fulgte statsmini.....
» Læs mere
» Alle køkkenskriverier