Lokalhistorie i Særslev Sogn
Udskriv denne side
Særslev for 40 år siden

Af Verner Jensen
Materialet er venligst stillet til rådighed af Nordfyns Ungdomsskole
Digitalisering af artiklen er foretaget af NordfynsWeb



En oktoberdag for 40 år siden ankom jeg til Særslev for at begynde mit nye job på N.F.U. Det var noget at en overgang, når man kom fra det nordjydske, hvor jeg var opvokset ved landbruget, indtil jeg tog til Kerteminde for at få en uddannelse, som jeg skulle ud og have afprøvet ved dette job. Det var ikke blot en overgang arbejdsmæssigt, men også at vi boede så mange mennesker på så lidt plads. De første mange år boede jeg på elevgangen sammen med 30 elever, så ro og privatliv var ikke det der var mest af.

Dengang bestod skolen kun af den gamle hovedbygning. Holmen, sløjdsal som lå ude midt i gården samt et baghus, hvor vi havde grise, redskabsrum og garage. I disse bygninger boede 52 elever 5 lærere 3 børn og 4 køkkenpiger. Da alle ansatte jo boede på skolen de første mange år, ja, så er det klart at der ikke kunne blive meget plads til den enkelte. Så vi kan rolig sige - vi kom hinanden ved. Skolen lå dengang i byens yderkant, med åbne marker på den anden side al vejen, det samme gælder området med hallen og pedelbolig, samt der hvor drengebygningerne er placeret.

Siden den tid er der jo sket meget store forandringer, ikke blot på skolen men også i Særslev by, og det er det jeg vil prøve at tegne et billede af her. Særslev var dengang en selvstændig kommune sammen med forstæderne: Kosterslev, Hemmerslev, Sdr.Esterbølle, Maderup, Moderup, Svenstrup og Askeby. Her lå Særslev lige i smørhullet, bestående af hovedgaden, Hemmerslevvej, Jullerupvej samt Slagstrupvej. Her var mange småforretninger og håndværkere samt en hel del arbejdspladser, så den lokale befolkning udgjorde deres eget lille samfund, hvilket betød at der ikke var det store kontaktbehov udadtil - byen var sig selv nok. Det kunne derfor være svært at blive accepteret som tilrejsende, det virkede derfor meget afvisende på en nordjyde, når folk ikke ville hilse når man mødtes, det var jeg ikke vant til - hvad var det for noget? Var det sproget eller ville man ikke have fremmede blandt de indfødte. På skolen fik vi dog meget hurtigt stiftet bekendskab med byens håndværkere og handlende og det var derigennem jeg kom til at kende byen.

Det var før den tid at byen fik gadenavne og husnumre, der var ingen postnumre, vi havde heller ikke personnumre og telefonnumrene i byen var højst trecifrede, så de var til at huske. På selve hovedgaden var der over 40 forretninger og håndværkere, som jeg kan nævne var følgende. Smed - cykelsmed - avismand - skomager - købmand - mekanikerværksted - skoforretning - regnskabskonsulent - damefrisør - slagtehus - tatol - cykelforretning - telefoncentral - kommuneskole - kiosk - maler - blikkenslager - bank - tømrer - bager - snedker - lillebilforretning - bank -skrædder/manufaktur - grøntforretning - kommunekontor - sparekasse - slagter - brugs - dyrlæge - manufaktur - maskinsmed - frisør - hotel - mejeri - sadelmager - vognmand - mælkemand - vaskeri - elektrikker - gartneri og blomsterforretning - murer - alderdomshjem. Hertil kommer der en del landbrugsejendomme. Desuden lå der en del småforretninger i oplandet, såsom købmænd - slagter - radioforretning - vognmænd og håndværkere. Alle disse forretninger beskæftigede en stor del af byens befolkning. Af virksomhederne, som var med til at holde hjulene igang, var først og fremmest destruktionsanstalten, der sendte sin kraftige og kvalmende aroma ud over byen og omgivelserne, trods ubehagelighederne, så beskæftigede den til tider op til 30 mand, når der blev arbejdet på to-holds-skift. Man kunne sige ligesom i de vestjydske fiskerbyer »Det lugter af penge«.

Endvidere var der Hemmerslev teglværk med omkring 12 - 15 ansatte og mejeriet med 5-6 arbejdspladser, for til slut at nævne kommuneskole og N. F. U. Dette samfund var stort set selvforsynende i dagligdagen, og kun når det var mere specielle ting man skulle anskaffe, tog man til storbyen. Det var nok også forklaringen på de dårlige trafikforbindelser der var til og fra omverdenen, f.eks. var der kun 3 dobbeltture med bus om dagen mellem Odense og Bogense, om helligdagene kun 2. Men det var så muligt at tage med toget, men så skulle man først til Jullerup, hvorfra der var forbindelse til Bogense og Odense via Otterup med Nordfyns Jernbane, der eksisterede til midten af tresserne. Men det var faktisk en heldagsforestilling at benytte disse offentlige trafikforbindelser, når man skulle på en Odensetur.

Stationen i Jullerup var også vores posthus, indtil banen blev nedlagt, så her måtte man hen med sine opkrævninger og pakker, for vores postadresse var dengang Særslev pr. Jullerup.

Geografisk søgning
Udskriv denne side
Klik på den lokalitet du søger information om

Udvalgte emner
»Fortidsminder 
»Gadekær 
»Kirker 
»Mindesmærker 
»Naturområder 
»Slotte og herregårde 
»Skulpturer 
»Øvrige 
»Lokalhistorie 
»Cykelruter på Nordfyn 
»Gamle nyheder 
»Nordfynske vejnavne 
»Nordfynske stednavne 
»Kun for sjov - lidt tidsfordriv om Nordfyn 
© Hanne og Benny Doré

Vestergade 16, Særslev. 5471 Søndersø
NordfynsWeb blev udgivet i perioden 2001-2005

NordfynsWeb opdateres ikke.
Der kan derfor være informationer som ikke længere er aktuelle.
Kontakt (09.00-18.00)
Hanne Doré:30 24 10 98
Benny Doré:20 49 10 24
E-mail:Klik her
Åbningstider:Klik her
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.
Tilmelding:» Klik her
Find vin
» Pris
» Klassifikation
» Vinhus
» Nye vine og årgange
» Få flasker tilbage
» Med skruelåg
» Økologisk
» Gambero Rosso
» Wine Spectator
» Robert Parker
» Alle topvine
Eller skriv søgeord:
Køkkenskriverier
Nietzsche og Venedig
01. maj 2020
Det hotel vi plejer at bo på i Venedig er jo som stort set alt andet i.....
» Læs mere
Bliver hjemme med min tømrerblyant
11. april 2020
Den 12 marts corona-lukkede vi vores fysiske butik og fulgte statsmini.....
» Læs mere
» Alle køkkenskriverier