Teksten om Sporet ved Mosegaard stammer fra folderen "Sporet ved Mosegaard - Spor i landskabet". Teksten er skrevet af Anders Jæger og gengivet med venlig tilladelse fra Knud Erik Mosegaard Rasmussen på hvis ejendom sporet er anlagt. Mosegård Gården var oprindelig en 4-længet gård, der i 1700-tallet blev udstykket fra herregården Elvedgård. Gården ejes i dag af Knud Erik Mosegaard Rasmussen, og den har været i slægtens eje siden udstykningen. De nuværende bygninger, der er fra 1855, er i øjeblikket under restaurering. Til gården hører 60 tdr. land, heraf er ca. 16 tdr. land mose, eng og skov. De dyrkede marker drives under forpagtning. På gården er der mulighed for at se en strudsefarm, med både voksne og unge dyr. Sporet starter ved P-pladsen, tæt ved Mosegård, hvor man går mod vest ad Mosegårdsvej, som det første stykke har karakter af en allé. For enden af alléen drejes mod nord gennem en dyrket mark. | ||||||
| ||||||
Udsigten Fra det højeste punkt i marken, ca. 35 m over havet, er der en god udsigt over området. I klart vejr kan man bl.a. se Fynsværkets skorsten mod øst, fjernsynsmasten ved Vissenbjerg mod syd, og Lillebæltsbroen mod vest. Geologisk set er området meget spændende. De mange små mosehuller er dannet ved, at isen fra sidste istid har efterladt store jorddækkede isklumper, der langsomt er smeltet bort. Terrænet mod sydvest, med Vierne Mose og området vest herfor, er af geologer beskrevet som "noget af det mest ujævne, toppede, krøllede bakke op og bakke ned", som man kan træffe i Danmark. Langemose Mosen har åbent vand med Nøkkeroser, og ved bredden en bevoksning af siv og dunhammer, der virker som et rodzoneanlæg, som sikrer, at vandet er rent og fri for kvælstofforurening. I mosen lever Gedder, Ål, Suder og Aborrer, Dammuslinger og Mosesnegle. Fiskehejren er dagligt på besøg, og et svanepar holder til i mosen. Den vestligste del af mosen henligger som et lille stykke naturskov, hvor træerne får lov at passe sig selv. | ||||||
| ||||||
Eskelund Mose Mosen er forholdsvis stor med frit vandspejl og omkranset af skov, som hovedsagelig består af asketræer (på fynsk: Esketræer), deraf navnet. Eskelund Mose er en gammel tørvemose, og ved tørvegravning er bl. a. fundet et kronhjortegevir, som nu hænger på Bogense museum. I mosen ses bl.a. Nøkkeroser og ægte Åkander. I øvrigt er der i de nærliggende marker fundet talrige flinteredskaber fra yngre stenalder, der vidner om, at stenalderfolk har boet i det naturskønne og vildtrige område. Mosen har et rigt dyre- og fugleliv. Der er to slags Lappedykkere, Strandskader kommer på besøg, og gennem flere år, har et ternepar fisket i mosen. Endvidere kan nævnes Blis- og Vandhøns, Rør- og Kærsanger samt Bekkasiner. I skrænterne bor Digesvaler, og i området ses af og til storke og ørne på korte besøg. I den tidlige sommer høres Nattergalen i hele moseområdet. I Eskelund mose yngler mindst 6 par grågæs og undertiden bliver området invaderet af flokke af grågæs - op til ca. 500 - som slår sig ned på markerne og æder af afgrøderne. På et lille friholdt område i Eskelunden er der, efter aftale, mulighed for naturcamping f.eks. for ornitologer og andre naturstuderende. | ||||||
| ||||||
Bøges Grave Sporet fortsætter langs Eskelund mose over en lille bæk til Bøges Grave, et lidt mindre mosehul, hvor navnet antyder, at bøgetræer på et tidspunkt har været fremherskende bevoksning. Langs stien står stynede popler. At "styne" betyder egentlig at beskære eller hugge. Det foregik på den måde, at man på et tidspunkt, når de unge popler var ved at være kraftige træer, savede dem ned til 2-3 meters højde. Derved skød stammen en mængde nye grenskud, som så, efter en 2-3 år, blev hugget af og brugt til ris- eller kvasbrænde, et glimrende fyringsemne i komfurer eller under gruekedelen. Processen kunne gentages efter 2-3 år, når nye skud på poplerne havde vokset sig store. Foruden tørvegravning har mosehullerne også været genstand for kalkudvinding, idet et udbredt, rent kalklag har leveret kalk til markerne. Således er enkelte af moseområderne matrikuleret i ganske smalle og lange parceller, så hver gård i byen havde et lod, der sikrede dem adgang til både tørv og kalk. Ottetallet eller Støvlen Fra Bøges Grave passeres bækken igen, ad en sti til enden af Mosegårdsvej. Fra dette sted kan turen udvides (ca. 1 km) med et smut til Ottetallet eller Støvlen, navne, der refererer til parcellernes form. Her kan opleves et typisk engområde, med en rigt varieret flora. Ved Støvlen ses gamle krogede og hule piletræer. Området er registreret som SFL-område (Særlig Følsomt Landbrugsområde). | ||||||
| ||||||
Runde Mose Videre nordpå ad Mosegårdsvej. Hvor denne drejer mod øst, ses i marken en kunstig anlagt sø, kaldet Runde Mose. Den er anlagt som lystfiskersø og tilhører Mosegården. Her ses undertiden en Skarv, som fisker i søen. Runde Mose er anlagt i et område hvor man tidligere har gravet ler til produktion af teglsten til bygninger i de omkringliggende gårde. Fra Runde Mose går sporet tilbage ad Mosegårdsvej til startstedet. Du er gæst på landmandens private ejendom. Han har åbnet sporet for færdsel til fods. Du er velkommen til at tage hunden med i snor. Ruterne er afmærket med hhv. røde og gule trekanter på pæle. |