Bemærk!!

NordfynsWeb kræver en bredere skærm.
Prøv med telefonen i bredformat.

Æbelø


Tekst: Benny Doré


Der er et yndigt land,
det står med brede bøge
nær salten østerstrand

Næsten hver gang jeg har besøgt Æbelø har indledningen til vor nationalsang lydt i mit indre øre. Få steder kunne have været en bedre inspiration for Adam Oehlenschläger end østsiden af Æbelø.

Om Æbelø

Æbelø ligger nord for Fyn og har en størrelse på 210 ha. Størstedelen af øen er dækket med skov. Udover skoven er der enkelte græssletter, moser og vandhuller. Æbelø ejes i dag af Aage V. Jensens Fonde og det er hensigten bl.a. at lade skoven udvikle sig til ren naturskov.

Æbelø blev dannet i tertiærtiden, hvor flere forskellige slags ler dannede Æbeløs klinter. Lag af plastisk ler danner glidebane for de ovenliggende jordlag, der skrider langsomt og danner trappetrin, hvor bl.a. træer vokser videre uden at vælte. Til sidst ender de store træer dog ude ved strandkanten, hvor de afbarkede og forvaskede rødder og træstammer danner dekorative og dramatiske formationer. Det ler som skrider i havet føres, for det meste, med strømmen og lægger sig ved Æbeløholm, som af den årsag faktisk har fordoblet sin størrelse i løbet af de sidste hundrede år.

Æbeløs historie

Indtil 1623 var Æbelø ejet af Henrik Podebusk på Kørup, der i dette år solgte øen til borgerne i Bogense, som straks begyndte at fælde øens træer til brændsel. Der blev hurtigt fældet så meget skov, at det blev muligt at dyrke jorden og i 1680 byggedes Æbeløgaard. Fra 1795 og indtil 1920 tilhørte Æbelø grevskabet Roepstorff. Godsejer Erik W. Grevenkop-Castenskiold ejede derefter i en periode øen. Idag ejes Æbelø af Aage V. Jensens Fonde.

Indtil anden verdenskrig boede der omkring 60 personer på øen. Affolkningen af Æbelø tog dog fart i løbet af 60'erne og idag bor der vist kun en opsynsmand på øen.

Da den første Lillebæltsbro blev bygget i perioden 1929 til 1935 var det ral fra Æbelø som man brugte til at støbe beton af. Monberg og Thorsen fik retten til ralgravning, og på øens vestkyst kan man stadig se resterne af den havn, hvorfra rallen blev udskibet. I dag ankrer mange lystsejlere op i nærheden af den gamle havn.

Æbelø er nu fredet, og det er hensigten at lade naturens kræfter få frit spil på øen og kysten, lade skoven udvikle sig til ren naturskov og lade de åbne arealer gro til. Man har fældet de fleste af nåletræerne, som ikke regnes for naturligt hjemmehørende på øen.

Turen til Æbelø

For at besøge Æbelø må man vandre af ebbevejen fra Lindø Hoved (der er en parkeringsplads) til Æbeløholm, følge vejen over holmen og derefter over Brådet til Æbelø. Dette er en tur på ca. fire kilometer, hvoraf de halvanden kilometer foregår i vand. Under normale vejrforhold og lavvande kan turen foretages i lange gummistøvler. Vær dog opmærksom på at højvande og vindretning kan give problemer.

Det er naturligvis også muligt at sejle til Æbelø i egen båd. Ved den gamle havn skulle der være nogle fortøjringsbøjer.

NordfynsWeb
Klik på den lokalitet du søger information om

Udvalgte emner
Fortidsminder Gadekær Kirker Mindesmærker Naturområder Slotte og herregårde Skulpturer Øvrige Lokalhistorie Cykelruter på Nordfyn
Gamle nyheder
Nordfynske vejnavne Nordfynske stednavne
Kun for sjov - lidt tidsfordriv om Nordfyn
© Hanne og Benny Doré

Vestergade 16, Særslev. 5471 Søndersø
NordfynsWeb blev udgivet i perioden 2001-2005

NordfynsWeb opdateres ikke.
Der kan derfor være informationer som ikke længere er aktuelle.
Info:
Kontakt (09.00-18.00)
Hanne Doré: 30 24 10 98
Benny Doré: 20 49 10 24
MobilePay: 845 445
Mail Åbningstider
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.

Tilmelding Arkiv
Seneste:
Køkkenskriveri:
Sommervine 2025
12. juni 2025
Læs mere
Nyhedsmail:
Sommer og Sauvignon Blanc
11. juni 2025
Læs mere
Køkkenskriveri:
Tiderne skifter - ikke maden
08. juni 2025
Læs mere

DoréDelicato | Vin&Kunst
Vestergade 16 | Særslev | 5471 Søndersø
Telefon 30 24 10 98 / 20 49 10 24
MobilePay: 845 445
Email: info@doredelicato.dk