Lagt ud på NordfynsWeb den 31. Januar 2005 kl. 10:22
Erfaring og ungdom i De Konservative Af Benny Doré - NordfynsWeb
Søndersø Konservative Vælgerforening har netop afholdt deres ordinære generalforsamling.
Generalforsamlingen genvalgte Hans Almlund som formand og Simon Birk fra KU blev indvalgt i bestyrelsen.
Simon Birk er kun 17 år gammel, men har allerede været meget organisatorisk aktiv. Således har han været formand for Tietgen Skolens studenterråd, og dermed sidder han også i Tietgen Skolens bestyrelse. Han har været medlem af HB i Landssammenslutningen af handelselever, før han for nyligt blev enstemmigt valg som formand for KU.
På dagsordenen var også opstilling til det kommende kommunalvalg i den nye kommune. Følgende 4 blev opstillet på den foreløbige liste til fællesmødet den 15. februar:- Carl Martin Christensen, Badstrup
- Hans Almlund, Søndersø
- Marianne Hartmeyer, Søndersø
- Hans Berner, Langesø
Carl Martin Christensen blev første gang valgt ind i Søndersø Kommunalbestyrelse i 1974, og er siden blevet genvalgt ved hvert eneste kommunalvalg.
Bestyrelsen blev bemyndiget til, frem til valget, at supplere listen. Indtil videre har 7 øvrige kandidater givet tilsagn om at stå på listen.
Lagt ud på NordfynsWeb den 31. Januar 2005 kl. 10:22 |
Søg i nyhedsarkivet:
|