Bemærk!!

NordfynsWeb kræver en bredere skærm.
Prøv med telefonen i bredformat.

Gamle nyheder
Lagt ud på NordfynsWeb den 24. Januar 2005 kl. 11:58

Fremgang trods nyt nederlag
Af Finn Toftegaard

Efter pausen lykkedes det med mange gode indspil til stregspilleren Rasmus Christensen, der kvitterede med 5 flotte scoringer. Arkivfoto: Benny Doré

Efter tirsdagens smertende nederlag i Hillerød skulle OHK forsøge at komme på ret kurs igen om end det var de færreste, der forventede en sejr i søndagens svære udekamp mod MORS, der i øjeblikket er placeret på en flot 2. plads i 1. division.

Holdet var til dagens kamp uden den normale spilstyrer Martin Lange og kreativiteten var derfor lagt i hænderne på andre af Otterup-holdets spillere.

Træner Kristian Rasmussen havde valgt en ultra offensiv satsning fra første fløjt, hvor der blev beordret mandsopdækning af hjemmeholdets playmaker Lau Jacobsen og venstrebacken Peter Melvej. Det frustrerede tydeligt Mors's spillere, men dog ikke mere end at holdets ynglingelandsholdsspiller Henrik Toft Hansen med 3 flotte scoringer fra stregen på blot 5 minutter var en medvirkende årsag til, at hjemmeholdet efter 8 minutter var i front med 4-0.

En anden vigtig årsag til den gode start for hjemmeholdet var målmand Jan 'Tromle' Nielsen, der leverede den ene flotte redning efter den anden.

Det kneb med kreativiteten i OHK's angrebsmaskine, hvor kombinationerne aldrig i første halvleg kom til rigtig at fungere. Eneste reelle trusler hos nordfynboerne var Bo Stage og Kristian Toftegaard, der flittigt udfordrede hjemmeholdets målmand og efterhånden fandt åbningerne hos den ellers solide ankermand.

Hjemmeholdet kunne gå til pausen med en føring på 15-9.

Målmand Jens Storgaard afløste i pausen Michael Espersen i OHK-målet. Det skulle dog vise sig at blive en kort fornøjelse. Efter kun 4 minutter forlod Storgaard sit mål for at opsnappe et langt udkast fra kollegaen i Mors-målet. Desværre opfangede en Morsspiller bolden først og Storgaard kom for sent med sin tackling. Rødt kort til OHK-målmanden, som nu må forvente at skulle sidde udenfor i holdets næste kamp.

Selvom hjemmeholdet udbyggede føringen efter pausen, kom der mere struktur over nordfynboernes spil, hvor det især lykkedes med mange gode indspil til stregspilleren Rasmus Christensen, der kvitterede med 5 flotte scoringer.

Det var dog OHK's manglende effektivitet i afslutningerne, der ofte resulterede i contraløb af hjemmeholdet sat i gang af kampens absolut mest dominerende spiller - Jan 'Tromle' Nielsen.

OHK's fløjspil i venstre side var nærmest anonymt og i højresiden blev alt for mange afslutninger skudt lige på hjemmeholdets målmand.

3 brændte straffekast virker heller ikke imponerende.

Slutresultat 34-22 til hjemmeholdet fra Mors.

Topscorere for OHK blev Kristian Toftegaard og Bo Stage med hver 6 scoringer tæt forfulgt af Rasmus Christensen med 5 mål.

På trods af det forholdsvis store nederlag var der absolut fremgang at spore siden kampen mod Hillerød.

På søndag kommer Vrold/Skanderborg på besøg. Et hold som OHK absolut må spås en reel chance for at opnå point imod.

Lagt ud på NordfynsWeb den 24. Januar 2005 kl. 11:58

Artiklen er venligst stillet til rådighed af Otterup HK
Link til Otterup HK's hjemmeside:
www.otterup-hk.dk
Søg i nyhedsarkivet:


Flere gamle nyheder fra Nordfyn:
»Nyhedsarkiv
NordfynsWeb
Klik på den lokalitet du søger information om

Udvalgte emner
Fortidsminder Gadekær Kirker Mindesmærker Naturområder Slotte og herregårde Skulpturer Øvrige Lokalhistorie Cykelruter på Nordfyn
Gamle nyheder
Nordfynske vejnavne Nordfynske stednavne
Kun for sjov - lidt tidsfordriv om Nordfyn
© Hanne og Benny Doré

Vestergade 16, Særslev. 5471 Søndersø
NordfynsWeb blev udgivet i perioden 2001-2005

NordfynsWeb opdateres ikke.
Der kan derfor være informationer som ikke længere er aktuelle.
Info:
Kontakt (09.00-18.00)
Hanne Doré: 30 24 10 98
Benny Doré: 20 49 10 24
MobilePay: 845 445
Mail Åbningstider
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.

Tilmelding Arkiv
Køkkenskriverier:
Haven trods alt
13. januar 2021
Her under pandemi og nedlukning er det rart med en tur i haven. Småf.....
Læs mere
Sorte fugle
10. januar 2021
Naturen giver os dage med blå og skyfri himmel. Det eneste der forstyr.....
Læs mere

Vestergade 16 | Særslev | 5471 Søndersø
Telefon 30 24 10 98 / 20 49 10 24
MobilePay: 845 445
Email: info@doredelicato.dk