Lagt ud på NordfynsWeb den 09. Januar 2005 kl. 14:19
Sandstorm i Bogense Af Benny Doré - NordfynsWeb
 Gangstien ud til Marinastranden er dækket med sand, der flere steder har lagt sig i store driver. Foto: Benny Doré Da den nye badestrand ved Bogense blev anlagt sidste sommer, snakkede mange om, hvad der ville ske, når der kom en 'rigtig' storm - den kom så lørdag den 8. januar. NordfynsWeb begav sig så ud for at se, om stranden stadig var der.
Først den gode nyhed: Bogense har stadig en badestrand.
Og så den dårlige: En del af stranden ligger nu ovre i marinaen.
Den meget kraftige storm flyttede store mængder sand over mod og ud i marinaen. Gangstien ud til Marinastranden er dækket med sand, der flere steder har lagt sig i store driver. Der venter nu et større oprydningsarbejde med at få lagt sandet tilbage på stranden. Da deres udsendte besøgte Marinastranden var det højvande, og derfor svært at se nøjagtig, hvor meget stormen havde taget at kystlinien. Nogle tilskuere mente pessimistisk at en trediedel af sandet var forsvundet.
 De opsatte 'sandhegn' var ikke helt nok til at holde sandet på stranden. Foto: Benny Doré
Lagt ud på NordfynsWeb den 09. Januar 2005 kl. 14:19 |