Bemærk!!

NordfynsWeb kræver en bredere skærm.
Prøv med telefonen i bredformat.

Gamle nyheder
Lagt ud på NordfynsWeb den 07. December 2004 kl. 11:03

Motion som Medicin
Af Pressemeddelelse fra Fyns Amt

I Søndersø foregår motionsvejledningen hos Søndersø Fysioterapi I/S. Arkivfoto: Benny Doré

Projektområder udvalgt til Motion som Medicin

Fyns Amt har nu udvalgt de fire projektområder, der i de kommende tre år skal indgå i projektet Motion som Medicin. Områderne er geografisk spredt i Fyns Amt og består af Søndersø Kommune, Glamsbjerg og Hårby kommuner, de langelandske kommuner og Odense C.

Fra den 1. marts 2005 kan alle inaktive borgere i de fire områder få vejledning om lokale motionstilbud hos en motionsformidler.

'Fysisk aktivitet er et af de områder, vi prioriterer meget højt i amtets forebyggelsesstrategi, og jeg er derfor meget glad for, at vi har fået udvalgt de fire områder, så projektet snart for alvor kan skydes i gang', siger Bo Libergren, formand for Forebyggelses- og Sundhedsudvalget.

Bred vifte af samarbejdspartnere

Fyns Amt har valgt forskellige baser for motionsformidlerne for at få størst mulig erfaring med, hvordan tilbud om motionsvejledning for inaktive bedst organiseres.
  • I Søndersø foregår motionsvejledningen hos Søndersø Fysioterapi I/S.
  • I projektområdet Glamsbjerg/Hårby finder vejledningen sted på Køng Idrætshøjskole.
  • Motionsvejledningen på Langeland varetages med base i Fyns Amts forebyggelsescenter i Rudkøbing.
  • I Odense C er motionsformidleren lokaliseret hos Institut Thomey.
Desuden vil Fyns Amt samarbejde med en række praktiserende læger i Søndersø Kommune og Odense C, der fra 1. marts 2005 kan udskrive recepter på holdtræning til patienter med livsstilsygdomme.

Ud over Søndersø Fysioterapi I/S og Institut Thomey vil Foreningen Motion og Trivsel i Odense varetage træningen af disse hold.

'De forskellige typer af samarbejdspartnere er en styrke i projektet. Ved at få afprøvet forskellige modeller, hvor motion bruges som medicin, bliver vi bedre i stand til at give svar på, hvordan patienter med livsstilssygdomme bedst kan fastholdes i en fysisk aktiv livsstil', siger Bo Libergren.

Der er ansat fire motionsformidlere i projektet. Desuden er en række lokale træningsinstruktører fra de fire projektområder tilknyttet Motion som Medicin. Fra den 1. januar 2005 skal formidlerne og instruktørerne på et opkvalificerende kursus.

Motion som Medicin

Det overordnede formål med projektet Motion som Medicin er at få mere bevægelse ind i de fynske borgeres hverdag ved at tilbyde hjælp til at komme i gang med motion og fysisk aktivitet. Projektet skal vise, hvordan et sådant tilbud bedst kan tilrettelægges, så flest mulige bliver mere fysisk aktive, også på længere sigt.

Der er afsat godt 6 mio. kroner til projektet over 3 ½ år.

Lagt ud på NordfynsWeb den 07. December 2004 kl. 11:03
Søg i nyhedsarkivet:


Flere gamle nyheder fra Nordfyn:
»Nyhedsarkiv
NordfynsWeb
Klik på den lokalitet du søger information om

Udvalgte emner
Fortidsminder Gadekær Kirker Mindesmærker Naturområder Slotte og herregårde Skulpturer Øvrige Lokalhistorie Cykelruter på Nordfyn
Gamle nyheder
Nordfynske vejnavne Nordfynske stednavne
Kun for sjov - lidt tidsfordriv om Nordfyn
© Hanne og Benny Doré

Vestergade 16, Særslev. 5471 Søndersø
NordfynsWeb blev udgivet i perioden 2001-2005

NordfynsWeb opdateres ikke.
Der kan derfor være informationer som ikke længere er aktuelle.
Info:
Kontakt (09.00-18.00)
Hanne Doré: 30 24 10 98
Benny Doré: 20 49 10 24
MobilePay: 845 445
Mail Åbningstider
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.

Tilmelding Arkiv
Køkkenskriverier:
Udvalgte værker fra 2023
07. januar 2024
Så er årets lille hæfte sendt til trykkeriet. Du kan smugkigge på udva.....
Læs mere
Barbera d'Alba
21. november 2023
Bel Colle Barbera d'Alba Ape Reale Ny vin i sortimentet Barbera Ape .....
Læs mere

DoréDelicato | Vin&Kunst
Vestergade 16 | Særslev | 5471 Søndersø
Telefon 30 24 10 98 / 20 49 10 24
MobilePay: 845 445
Email: info@doredelicato.dk