Bemærk!!

NordfynsWeb kræver en bredere skærm.
Prøv med telefonen i bredformat.

Gamle nyheder
Lagt ud på NordfynsWeb den 28. Juli 2004 kl. 15:31

Fuld fart på i Nordfyns Bank
Af Pressemeddelelse fra Nordfyns Bank



Nordfyns Bank har netop offentliggjort sin halvårsrapport 2004.

'Det har været et halvår med rigtig megen gang i forretningerne, og resultatet er da også pænt over forventningerne', fortæller bankdirektør Poul Jeppesen.

Bankkoncernen, som består af banken samt datterselskabet Nordfyns Finans A/S, opnåede et resultat før skat på 10,8 mio. kroner. 'Det er ganske vist 3 mio. kroner mindre end året før. Men dykker man ned i tallene, vil man se, at der i første halvår af 2003 blev tilbageført en tidligere foretaget hensættelse på 2 mio. kroner. Denne tilbageførsel var helt ekstraordinær' lyder det fra bankdirektøren. 'Derudover har banken ikke opnået samme store kursreguleringer på sin værdipapirbeholdning som sidste år, hvor de lød på 3,9 mio. kroner. Heldigvis er kursreguleringerne også positive i år med 2,2 mio. kroner, og det er vi ganske godt tilfredse med'.

Korrigeres sidste års tal for disse to poster, er der rent faktisk tale om en driftsmæssig fremgang i 2004.

Kraftig vækst i realkreditlån

Der har været tale om et rekordhøjt aktivitetsniveau i banken igennem årets første 6 måneder. 'Det har medført en utrolig stor travlhed overalt i vores bank' siger en tilfreds bankdirektør, og han fortsætter 'Først og fremmest har der været gang i optagelse og omlægning af lån hos Totalkredit for privatkundernes vedkommende og DLR Kredit for erhvervskundernes vedkommende. Alene på disse to områder er aktivitetsniveauet vokset med 25%, og det er naturligvis hovedårsagen til den pæne stigning i indtægterne'.

Tab på kundeengagementer

Et minus i halvårstallene er vel tabene på kundeengagementer, som er øget fra 5,4 mio. kroner til 6,7 mio. kroner? 'Ja, det er rigtigt, og det kunne vi godt have været foruden. Men som lokalbank føler vi en særlig forpligtelse og loyalitet overfor de lokalområder vi opererer i. Det er da også grunden til, at vi påtager os en større risiko end flere af vore konkurrenter, når der skal startes nye virksomheder eller holdes liv i bestående virksomheder og dermed i værdifulde arbejdspladser. Men desværre lykkes det ikke altid at sikre disse virksomheders langsigtede overlevelse, og så ender det ind imellem med, at banken også bliver taber. I årets første halvdel har vi desværre oplevet flere af disse beklagelige situationer, hvor virksomheder blandt kundekredsen ikke har kunnet klare pynten', fortæller Poul Jeppesen.

7 nye kunder hver dag

Igennem de senere år har der ofte været både talt og skrevet om den store kundetilstrømning banken har oplevet. 'Jamen den fortsætter skam, om end på et lavere blus end i de foregående år' lyder det fra den stolte bankdirektør. 'Det er jo noget af en tillidserklæring og en blåstempling af vores måde at drive bank på. I årets første 6 måneder kunne vi byde godt og vel 800 nye kunder velkommen. Det svarer til næsten 7 nye kunder hver dag vi har åbent'.

Men I mister vel også kunder?

'Ja, naturligvis gør vi det, og hver gang gør vi meget ud af at fastslå hvad årsagen har været. På baggrund deraf overvejer vi så, om det giver os anledning til at foretage interne ændringer, hele tiden med henblik at forbedre os. Men jeg kan nu ikke nære mig for at understrege, at tilgangen af nye kunder heldigvis er langt større end afgangen' siger Poul Jeppesen med et stort smil.

Kundetilgangen afspejler sig også i de samlede beløb for udlån, indlån og garantier som viser stigning overalt. Det såkaldte 'Forretningsomfang', som er en sammenlægning af disse tre tal, overstiger nu for første gang i bankens historie 2 milliarder kroner.

En solid bank

At bankkoncernen også kan smykke sig af at være et solidt foretagende, vidner den såkaldte 'Solvens' om. Solvensen er udtryk for, hvor store tab banken kan modstå. Ifølge loven skal den være på mindst 8% af gældsforpligtelserne. Men hos Nordfyns Bank er den på hele 16,7%!!

Bankrøverier

Det lyder som om halvåret alt i alt har været rigtig godt og positivt for banken?

'Jamen det har det skam. Lige bortset fra de førnævnte tab på kundeengagementer, har den forretningsmæssige udvikling bestemt været både positiv og over forventning. Men der er desværre et emne jeg i samme åndedrag bliver nødt til at nævne. Det er antallet af røverier vores bank har været udsat for igennem de seneste år. Alene i løbet af dette forår har vi oplevet det tre gange. Hver gang udsættes de involverede medarbejdere, og for den sags skyld også de tilstedeværende kunder, for et næsten umenneskeligt psykisk pres. I de fleste tilfælde brænder en så ubehagelig oplevelse sig fast i erindringen og ofte har man svært ved at komme sig over det'.

'Hver gang vi har været udsat for røveri, vurderer vi sikkerhedssituationen nøje. I kølvandet på forårets røverier er der allerede taget en række forholdsregler, og flere overvejes for tiden. Det er væsentligt at understrege, at medarbejdernes sikkerhed ved udførelsen af deres jobs ligger bankens ledelse særdeles meget på sinde', slutter en alvorlig bankdirektør.

Lagt ud på NordfynsWeb den 28. Juli 2004 kl. 15:31
Søg i nyhedsarkivet:


Flere gamle nyheder fra Nordfyn:
»Nyhedsarkiv
NordfynsWeb
Klik på den lokalitet du søger information om

Udvalgte emner
Fortidsminder Gadekær Kirker Mindesmærker Naturområder Slotte og herregårde Skulpturer Øvrige Lokalhistorie Cykelruter på Nordfyn
Gamle nyheder
Nordfynske vejnavne Nordfynske stednavne
Kun for sjov - lidt tidsfordriv om Nordfyn
© Hanne og Benny Doré

Vestergade 16, Særslev. 5471 Søndersø
NordfynsWeb blev udgivet i perioden 2001-2005

NordfynsWeb opdateres ikke.
Der kan derfor være informationer som ikke længere er aktuelle.
Info:
Kontakt (09.00-18.00)
Hanne Doré: 30 24 10 98
Benny Doré: 20 49 10 24
MobilePay: 845 445
Mail Åbningstider
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.

Tilmelding Arkiv
Køkkenskriverier:
Udvalgte værker fra 2023
07. januar 2024
Så er årets lille hæfte sendt til trykkeriet. Du kan smugkigge på udva.....
Læs mere
Barbera d'Alba
21. november 2023
Bel Colle Barbera d'Alba Ape Reale Ny vin i sortimentet Barbera Ape .....
Læs mere

DoréDelicato | Vin&Kunst
Vestergade 16 | Særslev | 5471 Søndersø
Telefon 30 24 10 98 / 20 49 10 24
MobilePay: 845 445
Email: info@doredelicato.dk