Bemærk!!

NordfynsWeb kræver en bredere skærm.
Prøv med telefonen i bredformat.

Gamle nyheder
Lagt ud på NordfynsWeb den 09. Januar 2004 kl. 17:07

Borgerne i centrum
Af Pressemeddelelse fra Kommunernes Landsforening

Med Strukturkommissionens betænkning har vi en historisk chance for at cementere lokaldemokratiets samfundsmæssige rolle. Men det kræver, at vi har det fornødne mod og klarsyn til at erkende, at der er områder, hvor den nuværende opgavefordeling ikke giver borgerne den service, de kan forvente, skriver KL's formand og næstformand i dette debatindlæg på dagen, hvor Strukturkommissionens betænkning offentliggøres.

Af Ejgil W. Rasmussen (V)
og Anker Boye (S) hhv. formand og næstformand for KL

I dag offentliggøres Strukturkommissionens betænkning. I den efterfølgende politiske debat er det vigtigt at holde sig kommissionens udgangspunkt for øje: Hvordan kan vi indrette den offentlige sektor bedst muligt set med borgernes øjne?

Det er udgangspunkt for fire områder, hvor KL foreslår, at kommunerne får en større rolle. Målet er at sikre en enkel indgang til den offentlige sektor og en mere sammenhængende offentlig service til gavn for borgerne.

For det handicappede barn og barnets familie kan det skabe forvirring og uklarhed, når ansvaret for området er delt mellem amt og kommune. Usikkerhed om, hvem der behandler sagen, og om hvor kan man klage over en afgørelse. Er det godt nok? Svarer det til de ambitioner, vi bør have på borgernes vegne?

På arbejdsmarkedsområdet tager AF sig i dag af de forsikrede ledige og kommunerne de ikke-forsikrede. For den forsikrede ledige, som har et misbrugsproblem at slås med udover sin ledighed, er der ikke meget hjælp at hente hos AF. Det kan gøres bedre, hvis vi får et enstrenget system, hvor den ledige kun skal henvende sig et sted - hos kommunen - hvor man i tilrettelæggelsen af en løsning kan tage udgangspunkt i borgerens samlede situation.

Mange borgere oplever, at samspillet mellem sygehuset og kommunen ikke fungerer godt nok i dag. For den ældre patient, der udskrives uden en genoptræningsplan, kan konsekvensen blive en stærkt forringet livskvalitet. Det er ikke godt nok. En kommunal betaling for visse ydelser på sundhedsområdet vil give kommunerne en tilskyndelse til at oprette lokale pleje- og sundhedstilbud, der kan skabe bedre og tryggere overgange for de ældre patienter.

Endelig mener vi, at kommunerne bør overtage ansvaret for den vidtgående specialundervisning. Det vil være en effektiv vaccination mod den dobbelte sagsbehandling, som familier med børn, der har behov for vidtgående specialundervisning, udsættes for i dag.

Kommissionens betænkning kommer på afgørende punkter KL i møde her. Det hilser vi med tilfredshed. Vi vil gerne samtidig understrege, at det er KL’s holdning, at en god og fagligt bæredygtig løsning af kommunernes fremtidige opgaver vil forudsætte ændringer i kommunernes minimumsstørrelse.

Lokaldemokratiet er vigtigt. Det gør en forskel, at den offentlige service afspejler de lokale værdier og prioriteringer og ikke er et diktat fra København. Lokaldemokratiets rolle i samfundsudviklingen og prioriteringen af ressourcer undervurderes ofte. Med Strukturkommissionens betænkning har vi en historisk chance for at cementere lokaldemokratiets samfundsmæssige rolle. Men det kræver, at vi har det fornødne mod og klarsyn til at erkende, at der er områder, hvor den nuværende opgavefordeling ikke giver borgerne den service, de kan forvente.

Strukturkommissionen har afsluttet sit arbejde. Nu begynder den politiske proces. Her bør det ikke skorte på politisk vilje til at leve op til statsministerens løfte om at sætte borgerne i centrum for fremtidens kommunale struktur. Det er ofte besværligt at lave om på det bestående. Men der er også omkostninger ved bare at lade stå til.

Lagt ud på NordfynsWeb den 09. Januar 2004 kl. 17:07
Søg i nyhedsarkivet:


Flere gamle nyheder fra Nordfyn:
»Nyhedsarkiv
NordfynsWeb
Klik på den lokalitet du søger information om

Udvalgte emner
Fortidsminder Gadekær Kirker Mindesmærker Naturområder Slotte og herregårde Skulpturer Øvrige Lokalhistorie Cykelruter på Nordfyn
Gamle nyheder
Nordfynske vejnavne Nordfynske stednavne
Kun for sjov - lidt tidsfordriv om Nordfyn
© Hanne og Benny Doré

Vestergade 16, Særslev. 5471 Søndersø
NordfynsWeb blev udgivet i perioden 2001-2005

NordfynsWeb opdateres ikke.
Der kan derfor være informationer som ikke længere er aktuelle.
Info:
Kontakt (09.00-18.00)
Hanne Doré: 30 24 10 98
Benny Doré: 20 49 10 24
MobilePay: 845 445
Mail Åbningstider
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.

Tilmelding Arkiv
Køkkenskriverier:
Udvalgte værker fra 2023
07. januar 2024
Så er årets lille hæfte sendt til trykkeriet. Du kan smugkigge på udva.....
Læs mere
Barbera d'Alba
21. november 2023
Bel Colle Barbera d'Alba Ape Reale Ny vin i sortimentet Barbera Ape .....
Læs mere

DoréDelicato | Vin&Kunst
Vestergade 16 | Særslev | 5471 Søndersø
Telefon 30 24 10 98 / 20 49 10 24
MobilePay: 845 445
Email: info@doredelicato.dk