De mest anvendte druer i Italien
Aglianico

Aglianico er en af verdens ældste blå druesorter og kendes helt tilbage til romersk tid. Druen stammer sandsynligvis fra Grækenland og er en udbredt rødvinsdrue i Syditalien, hvor den trives godt på bakkerne og den vulkanske jord. Aglianico giver intensive og aromatiske vine, som Aglianico del Vulture og Taurasi, der bare bliver bedre ved lagring.



Barbera

Barbera er en mild syrerig, mørkerød drue med lidt tannin, som giver et stort udbytte. Druen giver en overvældende dyb og koncentreret rødvin med en frugtagtig smag. Især kendt fra Piemonte med vinene Barbera d'Alba og Barbera d'Asti, men den dyrkes overalt i Italien.

Vine med Barbera (4)

Cabernet Franc

Cabernet Franc er repræsenteret i mange lande og er i tæt familie med Cabernet Sauvignon. Druen har mindre tannin og mere syre end sin slægtning. Det er en krydret drue som trives godt i det nordøstlige Italien, hvor den giver gode og frugtagtig vine.



Cabernet Sauvignon

Cabernet Sauvignon er kendt over store dele af verden, den er mørk rød, smager af solbær, har et højt tanninindhold, mild syre og giver som regel vin af høj kvalitet, som næsten altid har bedst af lagring, men den anvendes dog også til mere prestigefyldte blandinger.

Vine med Cabernet Sauvignon (2)

Canaiolo Nero

Canaiolo Nero er en blå drue, hvis fordel er dens store modstandskraft mod råd. Det er en traditionel drue, som anvendes i den klassiske Chianti, hvor Sangiovesen giver saft og kraft giver Canaioloen klarhed og glans. Druen har haft en temmelig stor tilbagegang i Toscana, men dukker til gengæld op andre steder i Italien.



Cannonau

Cannonau kom formentlig til Sardinien omkring år 1500 samtidig med indvandringen fra Spanien, idet den også kendes under navnen Alicante, som dyrkes ved Spaniens Middelhavskyst, Granaccia i Ligurien og på Sicilien, Grenache i Frankrig og Garnacha, som den hedder i Spanien. Cannonau er Sardiniens vigtigste røde drue, som bliver til den stærke, tørre og sommetider også søde DOC rødvin Cannonau di Sardegna.



Carignano

Carignano druen findes i hele Middelhavsområdet og på Sardinien anvendes den til DOC vinen Carignano del Sulcis. Druen, som stammer fra Spanien, er også kendt under navnet Carignan og Uva di Spagna, det er en meget produktiv men også neutral drue, som ofte vinder ved blanding med finere druesorter.



Chardonnay

Chardonnay, som hører til på top ti listen blandt verdens mest udbredte druer, er kommet til Italien fra Bourgogne-distriktet, man ved ikke præcist hvornår, da den har været forvekslet med druen Petit Bianco helt frem til 1978. Det fortælles at druen stammer fra bjergene i Libanon og blev bragt til Europa af korstogsridderne, hvorefter Benediktiner- og Cisterciensermunkene sørgede for udbredelsen i hele Europa. Chardonnay giver konstant fremragende, rige og komplekse hvidvine med en intens frugtsmag og grøn-gul farve.

Vine med Chardonnay (14)

Ciliegiolo

Ciliegiolo betyder kirsebær og henviser til den sortviolette farve på den blå drue, som anvendes i Chianti vinene fra Toscana. Druen har i nogle år været i tilbagegang, men i dag produceres Ciliegiolo både i Umbrien, Lazio, Marche, Ligurien og i Toscana. Ciliegiolo er runde, mellemstore og har en tyk skal.



Coda di Volpe

Coda di Volpe er en lokal drue, som siden Plinius den ældres tid omkring år 79 efter hvor tidsregning (han så Pompeji blive begravet ved Vesuvs udbrud samme år), har været dyrket på Vesuvs skråninger. I dag dyrkes druen kun på ganske få hektarer i Campania, men i modsætning til mange af Campanias andre druer, som er af græsk oprindelse, er Coda di Volpe en etruskisk arv. Navnet Coda di Volpe stammer fra drueklasernes form, som ligner rævehaler. Druerne giver i ren form en vin, der er gylden, har en vis sødme og et lavt syreindhold.



Colorino

Colorino er en blå drue, som især giver farve men også tannin til de røde vine i Umbrien og Toscana. I Toscana er det vinene fra San Gimignano, Chianti og Vino Nobile di Montepulciano, som anvender Colorino druen. Gamle italienske druer har fået en rennaissance i Italien og Colorino hører til blandt de druer, som traditionelt blev brugt til Governo. Governo består i, at vinen gennemgår en andengangsgæring, hvor der i november tilsættes omkring 10% tørrede druer, der øger både farve og alkoholprocent i vinen



Corvina

Den blå Corvinadrue dyrkes fortrinsvis i Veneto-regionen i det nordøstlige Italien, hvor den regnes for områdets bedste druesort. Corvina er den dominerende drue i både Bardolino og Valpolicellas DOC-vine. Man regner med at der findes mere end 200 forskellige kloner af Corvina, der tilsammen dækker omkring 4500 hektar. Corvina giver lette rødvine med masser af frugt og en let mandelbouquet og egner sig fortrinligt til tørring til fremstilling af Amarone og Recioto, den har en god syre og intensitet. Corvina blandes som regel med andre druesorter som Rondinella, Molinara og Rossignola.

Vine med Corvina (5)

Corvinone

Corvinone eller Corvina Veronese Grossa, som den også kaldes, dyrkes de samme steder som Corvina men må endelig ikke forveksles med denne. Corvinone giver højere alkoholprocent, mere syre og mere rustikke vine end Corvina. Først i 1993 fandt man ud af at det var to forskellige druesorter, Corvinone giver en stor tæt kegleformet klase, hvor druerne er store og runde med tykt skind. Bør plantes på skråninger med næringsfattig jord, hvor de ved lavt udbytte kan give en koncentreret blød smag af frugt.

Vine med Corvinone (2)

Croatina

Croatina, som især dyrkes i Italien i området mellem Piemonte og Lombardiet, kendes helt tilbage til det 9. århundrede. Druen er blå og modner sent, den giver en frisk og frugtagtig vin med et vist syreindhold og smager bedst afkølet. Croatina kendes også som Croatta, Crovattina, Crovettina, Uga del Zio, Neretto, Uva Vermiglia, Nebbiolo di Gattinara og Bonarda di Rovescala.



Dolcetto

Dolcetto, som betyder den lille søde, er en meget vigtig blå drue i Piemonte, hvor den modner tidligt. Steder, hvor det kniber for Barbera og Nebbiolo at modne ordentligt, bliver gerne plantet til med Dolcetto, derfor er det ofte på højere liggende områder man finder druen. Vine lavet på Dolcetto er tørre, frugtagtige, friske og har en dyb farve. Druen er meget modtagelig for svampesygdomme og kulde og de har et meget lavt indhold af syre. Dolcetto er kendt som lokalsort i Piemonte helt tilbage til 1700-tallet.



Frappato

Frappato er en lys blå aromatisk drue med meget høj syreindhold, som især dyrkes i det sydøstlige hjørne af Sicilien, hvor den giver lyse og levende rødvine med friskhed og frugtsmag. Den indgår da også i mange af øens vine.



Freisa

Freisa er en lys blå drue som fra gammel tid er dyrket i Valle d'Aosta og Piemonte, den giver en vin med duft af både violer og hindbær. Vinen er traditionelt halvsød og Frizzante, det vil sige let perlende. I dag er vinen som regel tør, uden bobler og med en markant lilla farve.



Gaglioppo

Gaglioppo er en af Calabriens mest fremherskende druer, den er antik og stammer formodentlig fra Grækenland. Druen tåler det meget tørre klima og opnår ved modningen et højt sukkerindhold samt giver en robust vin. Gaglioppo menes at være anvendt i antikkens Cremissa vin, som blev dyrket, hvor man nu fremstiller den moderne Cirò, der også i dag får et væsentligt bidrag fra Gaglioppo druen. Man mener den er i familie med druerne Aglianico og Magliocco



Garganega

Garganega indgår i de fleste hvidvine fra Veneto både i Bianco di Custoza, Gambellara, Colli Berici og naturligvis i Soave. Garganega frembringer duftrige, lette vine med mandel og citron bouquet. Med sine ca. 13.000 hektar store vinmarker er det den 5. hyppigste grønne drue i Italien. Foruden i Veneto dyrkes den hovedsagelig i Friuli-Venezia-Giulia, Lombardiet og i Umbrien. Der findes utallige kloner af Garganega. Den er nært beslægtet med Grecanico og på Sicilien sker der ofte forvekslinger. Garganega har gyldne toner, citron og mandelduft og den tåler en vis lagring.

Vine med Garganega (2)

Girò Nero

Girò Nero druen mener man kommer fra Spanien og den dyrkes især på den sydlige del af Sardinien, hvor den blev plantet på store områder i første halvdel af det 18. århundrede, da øen blev regeret fra Piemonte. Girò druen giver en klar rubinrød blød vin, som findes både som halvsød og sød. Vinavlerne på Sardinien fik forøget interesse for druen, da det viste sig muligt at fremstille en likøragtig vin med en enestående elegance. Anvendes til DOC-vinen Giró di Cagliari.



Grecanico

Grecanico er en meget gammel grøn drue som på Sicilien ofte forveksles med Garganega. Som navnet antyder, blev den i sin tid importeret af grækerne. Grecanico er mest udbredt på Sicilien, hvor den ofte blandes med Grillo og Catarratti - to andre grønne sicilianske druer. Druerne giver harmoniske og tørre vine med nuancer af akacieblomst og honning. En stor del af grecanico druerne indgår i Vermouyh-blandinger og i Marsala.

Vine med Grecanico (1)

Grechetto

Grechetto - den lille græker - er den vigtigste og mest markante grønne drue i Umbrien. Grækerne koloniserede Italien i det 4. -3. århundrede før vor tidsregning. Den giver en urteagtig vin med en duft af krydderi og en dejlig nøddesmag. Grechetto indgår som en vigtig bestanddel, mindst 40%, i hvidvinene fra Orvieto og i Vin Santo. Fra Umbrien breder druen sig i øjeblikket til andre dele af Mellemitalien, hvor den oftest erstatter druen Trebbiano Toscano. Grechetto-druen anvendes mere og mere som enkeltdrue-vin, hvor den giver en lys gul farve med et friskt grønt skær. Druen er i Toscano kendt under navnet Pulcinculo og i Lazio som Greghetto.



Greco Nero

Greco Nero regnes for en direkte efterfølger af en antik græsk blå drue. Den dyrkes især i det sydlige Italien i regionerne Calabria og Campania samt på øerne Sicilien og Sardinien, og anvendes ofte i vinblandinger. Andre navne fro Greco Nero er Aleatico, Greco Nero Calabrese, Marsigliana og Verdicchio Nera. Foruden den røde drue findes den som hvid kaldet Greco Bianco.



Grillo

Den grønne drue Grillo stammer sandsynligvis fra Puglia og dyrkes i dag hovedsagelig på Sicilien. Mange regner den for Siciliens bedste grønne drue, men mange steder har den måttet vige pladsen for mere udbytterige sorter. Grillo anvendes især på grund af sin høje alkoholprocent mest i den søde Marsala. Druen minder meget om Chardonnay og bliver bedre ved lagring, hvor den udvikler fylde og elegance samt giver en flot struktur og intensitet. Farven er flot strågul og duften har antydning af søde mandler og vilde urter.

Vine med Grillo (3)

Lambrusco

Lambrusco dyrkes især på Po-sletten i Emilie Romagna og er en blå drue, der er kendt for sin store produktivitet. Vinene på Lambrusco druen giver lyse og aromatiske vine, som findes i både en tør version og en let perlende sød version. Den tørre version er velegnet til den gode mad i Emilia Romagna medens de mere perlende søde versioner hovedsagelig går til eksport. En god Lambrusco mister skummet, så snart den har stået i glasset nogle øjeblikke. Bør serveres ung og let afkølet.



Malvasia Nera

Malvasia Nera er en af Europas ældste blå druer, den har karakter, farve og duft, men druerne kan variere meget i farve. Druen dyrkes i det meste af Italien og anvendes gerne sammen med andre druer, hvor den bidrager med både farve og duft til vinene. Malvasia druen, som findes i flere varianter, stammer fra Kreta og blev indført af venetianske købmænd engang i 1200 tallet. I Piemonte fremstiller man røde dessertvine af Malvasia Nera.



Marzemino

Marzemino er en meget gammel blå drue, som kendes siden det 15. århundrede fra Val Lagarina i Trentino, nogle mener at den også kan stamme fra området Marzemin i Kärnten. Druen findes i små mængder i Trentino og Lombardiet, det er en drue som modner sent og den er ikke særlig modstandsdygtig overfor svampeangreb. Vin lavet af Marzemino er livlige og let perlende.



Merlot

Merlot dyrkes i de fleste af Italiens provinser og giver for det meste fantastiske vine. Merlot druen giver en ret blød vin med en smag af blommer og en gennemsnitlig til høj alkoholprocent. Farven er mørk rød og druen modner relativt tidligt. Merlot anvendes ofte til at gøre bestemte vine blødere, således har man også i Toscana haft succes med en blanding af Merlot og Sangiovese.

Vine med Merlot (3)

Moscato

Moscato dyrkes især i Piemonte og Lombardiet men findes i alle Italiens regioner. Moscatofamilien har flere varianter end nogen anden drue og giver alt fra tør hvidvin over spumante og hedvin til den søde passito. Men druen Moscato Bianco er nok mest kendt blandt andet fra de søde og mousserende Moscato d'Asti vine fra Piemonte. Moscato d'Asti vinene har lav alkoholprocent og dufter intenst af blomster, hyld og pærer mens Asti Spumante har en lidt højere alkoholprocent og dufter af æbler og ferskner. Moscato druen udmærker sig især på grund af sin blomsteragtige og yppige bouquet, og alligevel drejer det sig om en af verdens ældste vinsorter. Den stammer formentlig fra Lilleasien, hvorfra den kom til Europa med grækerne og fønikierne og blev udbredt af romerne. Det siges at både Karl den Store (742-814) og Frederik I. Barbarossa (1122-1190) var store tilhængere af Moscato-vine. Der findes mere end 200 Moscato kloner med både grønne, grå, blå og violette sorter.

Vine med Moscato (1)

Molinara

Molinara er en let blå drue, som stammer fra Norditalien. Den dyrkes hovedsagelig i den vestlige del af Veneto og giver frugtagtige vine med en let genkendelig bitterhed. Druen, som ikke er så robust, kan kendes på sin let støvede overflade. Den anvendes i Valpolicella og Bardolino vine, men benyttes også i de kendte Amarone og Recioto Classico vine.

Vine med Molinara (4)

Montepulciano

Montepulciano er navnet både på en blå drue og på byen Montepulciano i Toscana, druen er meget anvendt i Abruzzerne, hvor den giver en behagelig, charmerende og rig vin. Vine på Montepulciano-druen er næsten sorte med nuancer af rubin og purpur. Montepulciano druen modner sent og plantes derfor mest i det mellemste og sydlige Italien, hvor man opnår de bedste resultater. I byen Montepulciano i Toscana anvender man Sangiovese druen til fremstillingen af den kendte Vino Nobile.

Vine med Montepulciano (3)

Nebbiolo

Nebbiolo regnes for Piemontes vigtigste rødvinsdrue, idet både Barolo og Barbaresco anvender druen, som er lille men giver en intens, frugtagtig og velduftende vin. I Piemonte er man tæt på Alperne og om efteråret kan tågen ligge tæt over vinmarkerne, tåge hedder på italiensk nebbia og derfra kommer navnet Nebbiolo. Nebbiolo vokser bedst på en kalkholdig jord og da planten er ret sart, plantes den hovedsagelig på de sydvendte skråninger i Piemonte. Nebbiolo kendes også under navnene Chiavennasca, Nebbiolo Lampia, Nebbiolo michet, Nebbiolospanna, Nebbiolo rose, Picoutener, Picutener, Pugnet, Spanna, Spauna.

Vine med Nebbiolo (8)

Negroamaro

Negroamaro er en druesort, hvis historie rækker langt tilbage i tiden, idet det næsten udelukkende var Negroamaro, der groede på det sydlige Apuliens vinmarker helt tilbage til det 6. århundrede før Kristus. Negroamaro betyder sort og bitter og den giver meget farve og et højt sukkerindhold og dermed en høj alkoholprocent til rødvinene, der kendetegnes ved en lang levetid.



Nero d'Avola

Nero d'Avola er en af de bedste blå druer på Sicilien, den er opkaldt efter byen af samme navn Avola i provinsen Siracusa. Druen stammer sandsynligvis fra Calabrien, idet den også kaldes Calabrese d´Avola, Calabrese de Calabria, Calabrese di Noto, Calabrese Dolce, Calabrese Pittatelo, Calabrese Pizzuto, Calabriai Fekete, Raisin de Calabre Noir og Struguri de Calabria. Nero d'Avola giver en farve- og alkoholstærk vin, som står sig ved fadlagring.



Pinot Nero

Pinot Nero stammer oprindeligt fra Bourgogne, Pinot Noir, men dyrkes nu i adskillige lande herunder Italien, hvor den fik fodfæste i midten af det 19. århundrede i områderne Veneto, Trentino-Alto Adige og Friuli-Venezia Giulia, idet både jord- og klimaforholdene var ideelle for Pinot Nero. Der findes to hovedtyper af Pinot Nero, en som bruges til elegante rødvine og den mere produktive, man anvender til spumante. De nok bedste italienske spumanter lavet efter metodo classico, kommer fra Lombardiet fra området Franciacorta, og de indeholder betydelige mængder Pinot Nero. Også i Lombardiet nærmere bestemt i Oltrepò Pavese fremstiller man store mængder mousserende hvidvin på ren Pinot Nero.



Primitivo

Primitivo er en meget værdsat drue i Apulien i nærheden af Salento, men den stammer sandsynligvis fra Østrig- Ungarn, hvor den i det 17. århundrede fik sit navn af munke fra Benediktinerordenen. Navnet Primo, som på dansk betyder tidlig, hentyder til druens tidlige modning. Primitivo giver kraftige, krydrede og solmættede vine med en høj alkoholprocent. Primitivo fra Apulien og Zinfandel fra Californien var indtil år 2001 to forskellige druer, men en DNA test afslørede, at de faktisk var identiske.



Prosecco

Prosecco er en grøn drue, som er kendt fra de tørre mousserende vine fra Veneto. Den har en dejlig sprød frugtsmag med en anelse bitterhed til slut. Prosecco er ikke synonym for hverken Frizzante eller Spumante vine men alligevel anvendes den hovedsagelig til fremstillingen af netop disse to vine. Oprindelig er vinene opstået rent tilfældigt, idet der et år i bjergene omkring Treviso blev så koldt at gæringen af vinene stoppede. Da det så om foråret igen blev varmere kom gæringen atter igang og det betød at vinen beholdt sit lette indhold af kulsyre. Rigtig berømt blev Prosecco gennem Giuseppe Ciprianis "Harry's Bar" i Venedig idet han i starten af 40erne blandede Prosecco med den friske saft af ferskner til drinken "Bellini" opkaldt efter den berømte maler af samme navn. Sådan hedder drinken den dag i dag og den hører til bartendernes grundrepertoire. Prosecco , som oprindelig er en italiensk drue, modner sent og giver en strågul vin med nøddeagtig smag, med en typisk bitter eftersmag. Det samlede område for Proseccoavl udgør omkring 7.000 hektar.



Refosco

Refosco er en blå drue kendt siden romertiden, idet man mener at Plinius den Ældre i det 1. århundrede nævnte Refosco som druen i datidens berømte rødvin Pucinum. Druen stammer fra det nordøstlige Italien, hvor den stadig dyrkes og giver en kraftig rødvin med en duft af peber, brombær og blåbær samt en meget mørk granatrød farve og en fyldig smag. Refosco druen giver et stort udbytte, og før i tiden eksporterede man en stor del af vinen til vinblandinger især til Frankrig.



Rondinella

Rondinella er en italiensk blå drue, som fortrinsvis dyrkes i Veneto og Lombardiet. Da den giver et stort udbytte er Rondinella meget afholdt af vinavlerne. Druen, som er meget harmonisk, indgår i både Valpolicella, Bardolino, Amarone og Recioto Classico, hvor den giver både syre, duft og farve. Valpolicella består som oftest af 40-70% Corvina druer, der giver frugt og friskhed, 20-25% Rondinella druer, der giver en fin aroma og op til 25% Molinara druer, som afrunder smagen.

Vine med Rondinella (5)

Rossese

Rossese dyrkes næsten udelukkende ved den italienske riviera i Ligurien og er kendt siden det 16. århundrede, hvor man mener den blev indført fra Frankrig. Druen giver en frugtagtig, rubinrød, tør og blød rødvin, som er Liguriens stolthed. I provinsen Imperia, hvor vinmarkerne på de stejle skrænter når op til 600 hundrede meters højde, fremstilles DOC-vinen Rossese di Dolceacqua. Her tæt på den franske grænse finder man nemlig byen Dolceacqua, hvis navn betyder sødt vand.



Sagrantino

Sagrantinodruen dyrkes især i Umbrien fra Collemancio ved Torgiano i nord over Assisi og Montefalco til Spoleto i syd, man mener at druen er en gammel sort, som munke har bragt med fra Lilleasien til Italien. Druerne giver en mørk rubinrød og karakterfuld tør rødvin med en aroma af modne bær. De vigtigste vine på Sagrantino druen er den enkle og kraftige DOC Rosso di Montefalco samt den charmerende DOCG vin Sagratino di Montefalco, med smag af brombær. Derudover er der den sød variant Sagrantino Passito, som med sine 14% kan minde om portvin. Sagrantino er en drue med et ekstremt højt indhold af syre og farvestoffer og først omkring år 1970 lykkedes det, at fremstille en harmonisk vin af den.



Sangiovese

Sangiovese er den store rødvinsdrue i Emilia Romagna og Toscana, den stammer sandsynligvis helt tilbage fra Etruskertiden for mere end 2500 år siden, idet navnet betyder Jupiters Blod, men på skrift omtales druen først i starten af det 18. århundrede. Fordi Sangiovese vinstokkene springer relativt sent ud om foråret, undgår man de mange skader som forårsfrosten kan være årsag til, i det hele taget er det en ret robust vinstok. Eneste problem kan være den ret langsomme og sene modning af druerne, som i år med dårligt efterårsvejr kan give hårde, tanninholdige vine med et højt syreindhold. Sangiovese givernormalt vine med en god frugt- og garvesyre, en kraftig vin med en anelse jordsmag, tidligere havde man problemer med druens skarphed, men da man i slutningen af 18. tallet begyndte at fremstille Chianti, løste man problemet ved at tilsætte Canaiolo Nero, mens man i dag klarer problemet ved lagring på egefade.

Sangiovese Grosso er betegnelsen for forskellige Sangiovese kloner, stort set inddeles Sangiovesen i to familier Sangiovese Grosso med klonerne Brunello, Prugnolo Gentile, Sangiovese di Lamole og Morellino samt Sangiovese Piccolo fra Chianti området. Brunello dyrkes omkring byen Montalcino, Prugnolo Gentile omkring byen Montepulciano, Sangiovese di Lamole omkring byen Greve og Morellino omkring byen Scansano.

Brunello, som er en mørk klon af Sangiovese, anvendes kun i Toscana, hvor den giver en lidt mørkere, lidt mere fyldig og lidt mere elegant vin. Brunello eller Sangiovese Grosso er den eneste tilladte drue i Brunello di Montalcino. Montalcinos sydlige beliggenhed i Toscana giver vinene herfra et mere solmættet præg med en klassisk smag af kirsebær. Vinene får en dyb rød farve, modner langsomt og hører til blandt Italiens bedste.

Prugnole Gentile er en lidt speciel klon af Sangiovese, den blev i starten af det 18. århundrede ophavsmand til den kendte Vino Nobile fra Montepulciano. Den hører også til Sangiovese Grosso familien og giver vinen en karakteristisk rustik smag med en duft af skovbær. Montepulciano er en bjergby, som ligger godt 100 km sydøst for Firence, hvor vinmarkerne på de sydvendte skråninger ligger mellem 300 og 600 meters højde. Vino Nobile di Montepulciano er en granatrød vin med stor fylde og elegance.

Morellino er en Sangiovese klon, som man finder i bjergene sydøst for Grossetto i det sydvestlige Toscana. Druen giver vine der er bløde og frugtagtige med en duft af vilde kirsebær og blommer. Den mest kendte vin på denne drue er Morellino di Scansano, der har en egen personlighed, den er mørk næsten sort og med en solmættet smag.

Vine med Sangiovese (10)

Sciascinoso

Sciascinoso, som også kaldes Olivella eller Olivella Nera, dyrkes især i Campania og Lazio. I Lazio anvendes den især i blandinger medens den i Campania blandt andet dyrkes på Vesuvs skråninger, hvor den sammen med eller i stedet for druen Piedirosso udgør mindst 80% medens Aglianico udgør op til 20% af vinene Vesuvio Rosso og Lacryma Christi del Vesuvio eller på dansk Kristi' tårer. Druen giver en fyldig vin med en rubinrød farve, behagelig, tør og blød med en aroma af kirsebær og mandler.



Trebbiano

Trebbiano er en af de ældste og mest udbredte grønne druer i Italien, den er meget produktiv og giver lette, friske og en anelse neutrale vine med en svag pæreduft og højt syreindhold. Trebbiano er en vigtig italiensk drue, som man anvender til både Soave, Orvieto og Frascati. I Emilia-Romagna omkring byen Modena bliver Trebbiano anvendt i den berømte eddike "Aceto Balsamico Tradizionale di Modena".

Vine med Trebbiano (3)

Uva di Troia

Uva di Troia eller druen fra Troja kaldes også for Sumarello, Troia og Uva della Marina og selvom der findes en by i Puglia ved navn Troia, regner man med at grækerne medbragte druen fra Troia i Lilleasien. Druen er en af de store druesorter i Puglia, hvor vinmarkerne omkring det ottekantede slot Castel del Monte ligger i 300 meters højde og med sit Middelhavsklima med lune vintre og varme og fugtige somre udgør et ideelt området for vindyrkning. Vinen på Uva di Troia overbeviser med sin dybe farve og sin harmoniske blødhed med en aroma af sorte kirsebær.



Vermentino

Vermentino er en grøn drue som formodentlig stammer fra Madeira og via Spanien og Korsika er den landet i Italien. De bedste resultater med Vermentino opnås på Sardinien med de kendte vine Vermentina di Sardegna DOC og Vermentina di Gallura DOCG, men også i Toscana og i Ligurien er den ret udbredt. Vermentino giver livlige vine med en dejlig frugtduft, fin aroma samt karakter og med både krop og syre. Fornylig er det blevet påvist at Vermentino, Favorita og Pigato er næsten identiske druer, men hvor Favorita især dyrkes i Piemonte, dyrkes Pigato hovedsagelig i Ligurien.



Vernaccia

Vernaccia er en grøn drue af antik herkomst, for allerede i 1276 kom hvidvinen Vernaccia di San Gimignano på markedet. Således var det også Vernaccia di San Gimignano der først opnåede kvalitetsbetegnelsen DOC. Navnet Vernaccia anvendes for flere italienske både grønne og blå druer, som tilsyneladende ikke har noget med hinanden at gøre. Egentlig kommer navnet Vernaccia af det latinske ord Vernaculus som betyder hjemlig eller lokal, og den gang var man åbenbart ikke bange for at bruge ordet lokalvin. Vernaccia di San Gimignano er kendt for sin udprægede bitre eftersmag, sin elegante fine frugtbouquet og sin strågule farve med grønne reflekser.



Info:
Kontakt (09.00-18.00)
Hanne Doré: 30 24 10 98
Benny Doré: 20 49 10 24
MobilePay: 845 445
Mail Åbningstider
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.

Tilmelding Arkiv
Køkkenskriverier:
Udvalgte værker fra 2023
07. januar 2024
Så er årets lille hæfte sendt til trykkeriet. Du kan smugkigge på udva.....
Læs mere
Barbera d'Alba
21. november 2023
Bel Colle Barbera d'Alba Ape Reale Ny vin i sortimentet Barbera Ape .....
Læs mere

DoréDelicato | Vin&Kunst
Vestergade 16 | Særslev | 5471 Søndersø
Telefon 30 24 10 98 / 20 49 10 24
MobilePay: 845 445
Email: info@doredelicato.dk