Lokalhistorie i Bogense Sogn
Udskriv denne side
Konsul Fønss og hans gaver til Bogense

Af Palle E. Petersen
Materialet er venligst stillet til rådighed af Lokalhistorisk Arkiv, Bogense
Denne artikel blev publiceret i arkivets årbog 2004
Digitalisering af artiklen er foretaget af NordfynsWeb





Den 20. marts 2004 havde Manneken stået i det lille anlæg ved Jernbanegade og tisset i 70 år. Mange mennesker har i tidens løb lagt vejen forbi for at se ham, og turistmæssigt er han stadig attraktiv for Bogense by. Kendte mennesker og turistattraktioner har det med at få hæftet en masse myter og gode historier på sig. Ikke mindst Manneken og dens giver, Willum Fønss. Var denne rige mæcen et hittebarn, og så han aldrig selv Manneken på sin piedestal? Og buhede man Manneken ud, da den blev afsløret? Det vil denne artikel fortælle lidt mere om. Desuden beskrives de andre gaver, Fønss forærede byen.

Springvandet i Bogense Strandanlæg

I 1932 fik byrådet et brev fra en gammel bogenser, konsul Willum Fønss, København, hvori han tilbød byen et flot springvand en kopi at et springvand, der står i Vatikanet. Man sendte tilbuddet videre til anlæggets bestyrelse, som takkede ja. Man havde i byrådet overvejet, om springvandet skulle placeres på Torvet, Rådhuspladsen eller i det anlæg, hvor nu Manneken står.

Fønss havde i et brev til anlæggets formand, sagfører Theill, skrevet:

"Personlig har jeg intet imod, hvor Dherr ønsker Fontænen opstillet, men naar De ser den paa Plænen, vil De sikkert indrømme, at den er kønnest i Haveomgivelser."



Det holdt man sig til, og den første juli ankom springvandet pr. skib til Bogense, hvor det straks efter blev opsat i anlægget ved stranden. En "borger" havde dog i et læserbrev i Bogense Avis følgende indvending:

"Er det nu rigtigt at sætte det dér? Vel er der smukt dernede, og Springvandet vil yderligere forøge Interessen for det smukke Anlæg, allemands Eje og alles kære Opholdssted. - Men: Burde Springvandet ikke staa i selve Byen? Dér ville det alligevel blive set af flere. Anlægget bliver jo i hvert fald ikke om Vinteren gæstet af saa mange, og Springvandet vil da næppe være i funktion."

Læserbrevskriveren mente, at det skulle stå i anlægget ud for Jernbanegade - det, man i gammel tid kaldte for "Byrådets Begravelse". Der blev dog ikke den store polemik om dets placering, idet man holdt sig til Fønss' ønske. Den tredie juli blev springvandet i anlægget indviet af konsul Fønss og hans frue. Sagfører Theill takkede for gaven med den bemærkning, at den bedste tak var at værne om det.

Som så ofte ved den slags lejligheder havde en af byens skjalde digtet nogle strofer, som blev læst op:

"Hvor Bølgeslaget bølger
ind over Strandens Sten,
hvor Fuglesangen lyder
fra hver en Busk og Gren -
der færdes vi saa gerne,
thi Stedet har vi kær,
vort Anlæg - Byens Kerne -
staar alle Hjerter nær.

Et Springvand - Kunstens Muser
et Bysbarn skænket har,
og smukke Tanker huser
hver Draabe ren og klar,
saa tit han saa tilbage
i Tankerne paany
til minderige Dage
i Barndoms lille By.

Blandt alle Verdens Riger
i Øster og i Vest
et gammelt Ord dog siger,
at hjemme der er bedst;
derfor naar Vandet springer
i Solens Farvepragt
et stille Bud det bringer
om Barndomshjemmets Magt.

B.C."

Fønss og hans hustru havde haft en dejlig tur til Bogense. Han havde fået tilsendt Bogense Avis med referatet fra springvandsindvielsen og havde her læst, at han var blevet forkælet. Det syntes han også selv, hvilket han skrev til Theill den 6. juli. I dette nævnte han også, at han ved besøget havde fået en idé om endnu en gave til anlægget: Et solægte Dannebrogsflag i helulden stof af ekstra tyk kvalitet. Han ønskede, at det måtte blive symbol og samlingsmærke for gamle og unge i Bogense. Det ankom snart efter og blev med det samme hejst i anlægget.

Der var imidlertid noget med bassinets udseende, Fønss ikke var tilfreds med, og i et brev til Theill den første november samme år kom han med et forslag om at montere en riflet betonkrans udenom bassinet. I selve bassinet kunne han tænke sig, at der skulle svømme guldfisk rundt med enkelte vandplanter hist og her. Springet skulle også ændres, og oven på strålen skulle danse et guldæble. Han mente, at det ville blive mere monumentalt og meget smukkere at se på. Til sidst pointerede han, at han nok skulle betale udgifterne. Og således blev det. Den forbedrede udgave af springvand og bassin med guldæble og guldfisk blev taget i brug, da sæsonen startede i 1933.

Da anlægget i 1979 blev solgt til ferieboligkomplekset Bogense Kyst, stod springvandet i vejen og blev afmonteret. Heldigvis havde man gjort det med nænsom hånd. Det blev placeret adskilt i et hjørne af kommunens materialegård, hvor det samlede støv indtil 1991, hvor det igen blev samlet og sat op i det område, der tidligere var Strandanlæg. Placeringen i dag foran restauranten ud mod vandet er næsten flottere end dets tidligere placering bag Arken.

Manneken kommer til byen

Den gode "fefar" havde flere godter i posen! I efteråret samme år skrev han i et brev til byrådet, at han ville give Bogense en 60 cm høj kopi af den berømte Manneken skulptur, der siden 1600-tallet havde stået på Grand Place i Bruxelles. Piedestalen, som figuren skulle stå på, var dog af egen opfindelse. Det samme var muslingeskallen, Manneken skulle tisse ned i. Se, det var en lidt mere kontroversiel gave! En kopi af et nøgent menneske, uanset om det var en kopi af et barn eller en voksen, ville måske genere den mere bornerte del af borgerskabet. Og at den ydermere gjorde en handling til offentlig beskuelse, som er noget af det mest private, der tænkes kan, var noget der skulle diskuteres!

Der blev da også diskuteret i byen og andre steder. Fyns Tidende skrev om planerne den 19. oktober:

"Tilbudet vil blive forelagt Bogense Byraad, som skal træffe Bestemmelse om, man tør modtage Gaven eller ikke. Der er nemlig tale om at turde. Der har allerede i Bogense fra enkelt Side været udtalt Betænkeligheder mod at stille en Figur med det Motiv op!"

Ved et ekstraordinært byrådsmøde var der dog en overvejende positiv stemning for at modtage gaven. Ved en afstemning var syv byrådsmedlemmer for, to imod og to undlod at stemme. Nu kom det næste problem. Hvor skulle man placere den lille fyr? En foreslog muren til højre på Rådhuspladsen, en anden foreslog, at man kunne placere den, hvor Bybækken løber under Adelgade. Her kunne den frit stå og tisse i bækken. Man tog dog den beslutning at placere den på det lille anlæg ved Jernbanegade. Her hvor man tidligere havde foreslået placeringen af både Paghs monument og springvandet. Og her har Manneken stået og presset lige siden, for at tilgodese byens ønsker om at yde den daglige mængde stråler, han er bestilt til. Vintermånederne har han dog af gode grunde fået fri.

Konsul Fønss og hans kone var naturligvis inviteret med til indvielsen på netop den dag, hvor Fønss fyldte 65 år, nemlig den 20. marts 1934. Desværre fik han en galdestenslidelse og måtte melde afbud, og som stedfortræder kom hans datter, baronesse Rosenkrantz. Det fortælles, at man måtte vente en rum tid, inden vandet indfandt sig, og borgmester Fledelius tilbød sig. Det fortælles også i den forbindelse, at én blandt tilskuerne med den karakteristiske lune Bogense humor foreslog, at man omdøbte figuren til Kanikke-Pis!



Manneken blev noget af en sensation i hele landet den sommer. I mange af landets aviser havde man en kommentar. Den blev desuden et oplagt emne for flere af avisernes karikaturtegnere - også mange år efter.

Der har senere været sat spørgsmålstegn ved, om Fønss overhovedet nåede at se Manneken på sin endelige plads. Det gjorde han heldigvis, idet han i juli måned samme år igen kom på besøg i Bogense. Han og hans kone var blevet inviteret med til åbningen af anlæggets nye pavillon Arken som æresgæster. Grunden var, at han i februar var blevet udnævnt til æresmedlem af Bogense Strandanlæg. Desuden besøgte han Bogense i maj 1935 - kun et par uger før han døde.



Da Manneken rundede de 25 år i 1959, glemte turistforeningen og byen at fejre mærkedagen. Det er der heldigvis siden rådet bod på! Fyns Socialdemokrat lavede dog et festligt "interview" med fødselaren. Lokalredaktør Høj spurgte bl.a., om Manneken var bitter over ikke at blive fejret på den store dag?

"- Bitter? - Næh! Heldigvis har man da sit sprudlende humør - et smittende humør, kan man sige. Du skulle se mødrene, når de kommer med deres små poder i barnevognene. Så får de travlt med at løse selerne og rette de små an i buskadset. Jo, jeg gør min virkning!"

Den lille dreng blev et tilløbsstykke for turister både i den nært forestående påske og gennem hele sommeren. Bogense Avis skrev den 3. april følgende strofe:

"Trods Storm og Sne og iskold Regn,
stod Paasken i Sukcessens Tegn!
Her Gæster kom i Hundredevis -
Til Manneken - naturligvis.
Han med det unge Foraar kom,
staar der saa kæk og ser sig om
foruden krukket Snerperi,
saa dejlig ung og frisk og fri.
Bogenserne sig glæde kan,
at her han staar; vi ved, at han
en Attraktion er for vor By,
vidt over Landet gaar hans Ry!"

Flere gaver

Begyndelsen af 1930'erne var depressionens tid, og mange mennesker - også i Bogense - havde svært ved at få tilværelsen til at hænge sammen økonomisk. Det tilgodeså byens gode mæcen også, idet han forærede 500 hektoliter koks til byen til fordeling blandt de mest trængende.

I april måned 1934 skrev Fønss igen til anlæggets formand:

"Da jeg har bragt i erfaring, at der sker en større Udvidelse af Restaurationsforholdene i Anlæget, beder jeg om Tilladelse til, at - paa Indvielsesdagen - overrække det smukke Anlæg en lille Gave i Form af et Solur. (...) Et saadant Ur, anbragt paa rette Sted, vil altid være en smuk Dekoration, og til megen glæde for Publikum."

Det var et antikfarvet bronzesolur, og sokkelen var af sandsten med firkantet hvileplade.

Den første juli indviede man den nye pavillon i anlægget. Ved en festlig sammenkomst fik borgmester Niels Fledelius lejlighed til at takke Fønss for hans gavmildhed over for byen. Fønss takkede borgmesteren med ordene:

"Jeg holder af Bogense. For mig er det en herlig By. Jeg siger med glæde Tak, fordi Byen har villet modtage vore smaa Gaver."

Konsulen havde flere gaver i tankerne til sin barndoms by. Sammen med andre gamle bogensedrenge overvejede han at hjælpe til med at betale for et alderdomshjem i byen. Men det blev desværre kun ved snakken.

Willum Frederik Louis Fønss

Willum Fønss blev født i København den 20. marts 1869. Ifølge kirkebogen for Helligåndskirken blev han døbt her den 9. maj samme år. Moderen var ugifte Charlotte Emilie Levin og den udlagte barnefader var tjenestekarl Wilhelm Christiansen Fønss. Som så mange andre var slagter Meyer Levinsohns datter kommet i uføre. Selv om hun var 30 år, var det en stor skam, at hun som ugift fødte et barn, og efter dåben blev den lille Willum da også sendt til Bogense til sin morfar og mormor. De tog sig herefter af hans opdragelse og videre uddannelse. Det var en solid borgerfamilie, og han fik en tryg opvækst her med skolegang i borgerskolen på Torvet sammen med bl.a. Peter Trautner, byens senere kredslæge og første folkevalgte borgmester, og faktor Th. Willemsen.

Han blev udlært i en isenkram, og efter at have været i udlandet nogle år flyttede han til Århus, hvor han fik succes som våbenhandler. I 1908 blev han udnævnt som græsk vicekonsul. Senere åbnede han en isenkram i Ringsted. I 1914 solgte han sine forretninger. Han satte sine penge i ejendomme i København og blev en holden mand. Sine sidste år tilbragte han der. Den 25. maj døde han af den galdestenslidelse, som havde plaget ham de sidste år.



Myte eller sandhed?

Der har i tidens løb sneget sig den historie ind om Willum Fønss, at han var hittebarn. Han skulle som en anden kong Skjold være kommet sejlende ind til Bogense havn med færgen fra Klakring, alene, nøgen og indsvøbt i et klæde. Her skulle den flinke slagter Levinsohn og hans lige så flinke kone have taget ham til sig og adopteret ham.

Denne hittebarnshistorie er fortalt mange gange både i aviser i forbindelse med Mannekens runde fødselsdage og andre begivenheder. Den er også blevet fortalt i mere seriøse historiske beretninger. På det officielle skilt, som Bogense kommune har sat ved Mannekens anlæg, står historien også som værende den sandfærdige historie! Jo flere gange historien bliver fortalt, jo bedre bliver den, og ofte bliver den til "den sande historie", uanset om den er opstået på rygter og halve sandheder. Der er intet forkert i at fortælle en god historie, selv om den er usand, blot man også nævner den sande.

At Willums mor fødte i dølgsmål og derfor ikke kunne have ham af moralske årsager - han var jo et uægte barn, når han var født uden for ægteskab - findes der tusinder af eksempler på helt frem til anden halvdel af 1900-tallet. Et aktuelt eksempel fortælles i DR 1s serie "Krøniken", der i de første afsnit beskriver Danmark i 1950'erne. Det skulle ikke hedde sig!

Allerede første gang det blev nævnt, at Fønss ville give sin barndomsby en gave, nemlig springvandet, stod der i Bogense Avis, at han var Levinsohns dattersøn. Og flere gange er det nævnt. Det var altså ingen hemmelighed i byen, da Manneken blev givet til Bogense i 1934.

En anden historie, der er opstået, er fra selve afsløringen af Manneken. Det er blevet fortalt, at der lød buh-råb fra tilskueres side, da klædet forlod Mannekens nøgne krop. Rygtesmeden til dette har imidlertid over for denne artikels forfatter senere røbet, at det er en historie fra hans egen fantasi. Men den giver også ekstra krydderi til fortællingen!

Der er andre spørgsmål vedrørende Fønss' donationer, som ikke kan besvares her. Hvor er det guldæble blevet af, som hoppede oven på springvandets stråler? Og findes soluret mere? Nogle mener, at guldæblet sidst er set i besættelsestiden, og solurets forsvinden er også en gåde. Står det i dag i en privat have eller ligger det gemt og glemt i et tilfældigt baghus?

Manneken 70 år

I Bruxelles har man en lang tradition med ved festlige lejligheder at iklæde deres Manneken forskellige dragter. Denne sjove tradition har man nu efterlignet i Bogense. Enkelte tilløb har man taget, idet Manneken i forbindelse med et besøg af Peter Mostgarden fra Svendborg en gang i 1950'erne blev iklædt sømandstøj á la Peter Most. Senere har han været iført fodbolddragt og klaphat, når fodboldlandsholdet har deltaget i VM og EM. Bogense Turistkontor har de seneste år fulgt denne linie op, hvad der kan give Manneken et ekstra pift i fremtiden. Man har iført den nissetøj og endda skotsk kilt i forbindelse med folkemusikfestival i byen. Hvad dragt har han på i dag? Fantasien har ingen grænser!



Der har tidligere i forbindelse med en byfest været forespurgt, om man måtte lade Manneken tisse med øl. Dengang fik man afslag. Ved byens "Bogense By Night" arrangement for få år siden lod man dog Manneken tisse med sodavand til glæde for børnene.

Uanset hvad der i fremtiden fortælles om Manneken og dens giver, er den og det lille smukke anlæg, den står i, stadig en attraktion, som Bogense kan være stolt af at vise frem til turister og andre, der besøger vor by.

Kilder

Kirkebogen for Helligåndskirken, København, 1869.
Gavebrev fra Willum Fønss til Bogense Byråd 1934, Lokalhistorisk Arkiv, Bogense.
Breve fra Willum Fønss til sagfører Theill Bogense 1932-34, Lokalhistorisk Arkiv, Bogense.
Område Avisen, diverse årgange.
Div. udklip fra dagblade, Lokalhistorisk Arkiv, Bogense.
Bogense Avis 1932-35.
Hans H. Jacobsen: Bogenses Historie, bind 3, 1986.
Torben Juul: Gamle Bogense Billeder, 1979.



Geografisk søgning
Udskriv denne side
Klik på den lokalitet du søger information om

Udvalgte emner
»Fortidsminder 
»Gadekær 
»Kirker 
»Mindesmærker 
»Naturområder 
»Slotte og herregårde 
»Skulpturer 
»Øvrige 
»Lokalhistorie 
»Cykelruter på Nordfyn 
»Gamle nyheder 
»Nordfynske vejnavne 
»Nordfynske stednavne 
»Kun for sjov - lidt tidsfordriv om Nordfyn 
© Hanne og Benny Doré

Vestergade 16, Særslev. 5471 Søndersø
NordfynsWeb blev udgivet i perioden 2001-2005

NordfynsWeb opdateres ikke.
Der kan derfor være informationer som ikke længere er aktuelle.
Kontakt (09.00-22.00)
Hanne Doré:64 84 10 50
Benny Doré:20 49 10 24
E-mail:Klik her
Åbningstider:Klik her
Nyhedsmail
Få besked om nye vine eller årgange, nyt fra vingårdene, gode tips eller måske et godt tilbud fra DoréDelicato.
Tilmelding:» Klik her
Find vin
» Pris
» Klassifikation
» Vinhus
» Nye vine og årgange
» Få flasker tilbage
» Med skruelåg
» Økologisk
» Gambero Rosso
» Wine Spectator
» Robert Parker
» Alle topvine
Eller skriv søgeord:
Aktuelle tilbud
» Klik her for info
Køkkenskriverier
Aperitif
27. marts 2019
Det går mod lysere tider. Meget andet usagt er det en ufravigelig kend.....
» Læs mere
Foråret er på vej
07. marts 2019
I aftes var det rent ud sagt møgvejr, så det bedste sted at kigge på f.....
» Læs mere
» Alle køkkenskriverier